Huslejereguleringen skaber boligmanglen

Da man fjernede huslejereguleringen i Norgei 1982, ændrede boligannoncerne i Oslo sig fra “Lejlighed søges” til “Lejlighed udlejes”. Det er et af resultaterne i Oust (2017).

Kan det siges mere enkelt, at boligmangel skyldes huslejeregulering?

Her er Cowens og Tabarroks beskrivelse af resultaterne:

Are Oust studied rent controls in Oslo, Norway and found that during the rent control era it was common for landlords to require their tenants to be of a certain gender, age, occupation and even religion (which would be illegal in the United States). Landlords would also find ways to charge extra by asking renters for extra services such as baby-sitting, garden work or snow-clearing. When rent control was eliminated, however, the number of apartments increased and landlords no longer advertised these kinds of requirements. Perhaps most telling, in the rent-control era it was common for renters to advertise “Apartment Wanted” but when rent controls were lifted it became much more common for landlords to advertise “Apartments for Rent!”

Og her er abstract fra Oust (2017):

The removal of the Norwegian rent control in 1982 created a natural experiment that enabled us to investigate whether rent control affected the search and matching process in the private residential rental market in the Norwegian capital, Oslo. We collected and analyzed data on “housing for rent”, “housing wanted” and “housing exchange-wanted” advertisements in Oslo covering a period from 1970 to 2008. We concluded that use of newspaper listing services by potential tenants and landlords changed after the rent control removal. Our results indicate that it is more costly, in time and money, for a potential tenant to search for and to find a home under rent control. Moreover, our results indicate that rent control increases the probability of and the distance from the ideal dwelling, in size, standard and location, a potential tenant have to settle for.

2 thoughts on “Huslejereguleringen skaber boligmanglen

  1. Lars Nielsen

    Det er børnelærdom, at fri prisdannelse skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Hvis man holder lejen på boliger kunstigt nede, vil efterspørgslen derfor overstige udbuddet.
    Desuden vil der blive bygget færre nye lejeboliger, fordi fortjenesten ved udlejning bliver for lille. Det kan så igen medføre, at efterspørgslen efter ejerboliger eksploderer, hvis prisdannelsen på ejerboliger er ureguleret.

    Men det betyder jo ikke, at en fri prisdannelse på lejeboliger giver et tilfredsstillende udbud af lejeboliger. Før år 1900 var huslejen fri, men alligevel boede store dele af befolkningen i små uhygiejniske lejligheder uden bad og toilet, for de havde ikke råd til mere.

    Ovenstående artikel kan derfor opfattes som manipulation, fordi den kan opfattes som om, frisættelse af huslejen giver en tilfredsstillende boligsituation, og det er ikke tilfældet.

    Hvis målet er at skabe en tilfredsstillende boligsituation, må man ud over huslejeregulering også subventionere boligbyggeriet, så der bliver et udbud af tilfredsstillende boliger til priser, folk har råd til at betale.

    Nøjagtig ligesom man må subventionere uddannelse, hvis man vil have en tilfredsstillende uddannelsessituation.

    Det betyder selvfølgelig i begge tilfælde et indgreb i det frie forbrugsvalg og højere skatter. Men det kan forsvares, hvis det fører til højere vækst og en mere ligelig indkomstfordeling.

    De fleste er derfor enige om, at det kan betale sig at subventionere uddannelse. Det samme kan siges om sunde boliger, som fører til højere livskvalitet, mindre sygdom og længere levealder.

    Derfor accepterer de fleste indgreb i den frie ejendomsret, når det gælder brandsikring af boliger, offentlige byggeregulativer og krav om renovation, kloakering og adgang til rindende vand. Derfor har vi også en omfattende subventionering af almennyttige boliger.

    Så jeg synes ærligt talt, at ovenstående artikel er temmelig misvisende.

    Svar
  2. Jonas Herby Forfatter

    Du mangler i mine øjne at forklare, hvorfor “det ikke er tilfældet” her:
    “Ovenstående artikel kan derfor opfattes som manipulation, fordi den kan opfattes som om, frisættelse af huslejen giver en tilfredsstillende boligsituation, og det er ikke tilfældet.”

    Jovist, vi ønsker alle, at alle bor i gode, centralt placerede boliger. Men vi ved også, at vi ikke kan få dette uden at investere ressourcer i det. Ressourcer, som skal tages fra noget andet. Der er altså et tradeoff mellem bedre boliger og “andet” (fx bedre rejser, bedre mad, bedre transportmuligheder osv.)

    Hvis “det ikke er tilfældet”, må man jo mene, at 1) folk ikke formår at vælge det rette tradeoff mellem bedre boliger og “andet”, og 2) valgte politikere kan lave dette tradeoff bedre end folk.

    Og selvom 1) sikkert er rigtigt i nogle tilfælde, så er det ikke rigtigt i mange (og jeg vil mene de fleste) tilfælde. 2) er jeg overbevist om, stort set aldrig er tilfældet. Der er ingen grund til at tro, at politikerne kan træffe bedre valg end dem, der rent faktisk skal leve i boligerne.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.