Jacob Nyrup, Oslo Universitet, der forsker i bl.a. diktatorer, har skrevet en interessant tråd på Twitter om hvad Putin gør, hvis/når han taber krigen mod Ukraine.
Nyrup når frem til den – lidt overraskende – konklusion, at svaret sandsynligvis er: Ingenting.
Nyrups primære argument er, at diktatorer ofter sidder tungt på magten og selv bestemmer, hvornår de vil gå af (indtil de ikke selv bestemmer det længere, selvfølgelig). Han giver en række eksempler på diktatorer, der led nederlag, og alligevel blev siddende på magten.
En af forklaringerne er, at diktatorerne selv bestemmer, hvad “sandheden” er. Bl.a. fordi han styrer statsmedierne.
Det gode ved dette er – set fra vores synspunkt – at Putin ikke behøver smide en atombombe. Hvorfor skulle han dog det, når han ikke er truet og man i Rusland anser ham for at “vinde”…
Om Nyrup får ret, vil tiden vise. Argumenterne ser umiddelbart ud til at holde.
Se det er jo gode nyheder. Min vurdering er dog, at Putin ikke kan tåle at tabe Krim, primært af den grund, at der ligger en stor flådebase.