Regeringen i UK ved ikke, om dyre COVID-19 rejserestriktioner virkede

Rigsrevisionen i UK er meget kritisk overfor regeringens brug af penge på rejserestriktioner, som der ikke er nogen evidens for virker (snarere tværtimod – der er evidens for, at de ikke virker).

På deres hjemmeside skriver de:

Huge costs and disruption but Government “doesn’t know” whether Covid travel traffic light system, hotel quarantine or home isolation actually worked

Public Accounts Committee

Og de uddyber med denne udtalelse fra formanden:

We can be clear on one thing – the cost to the taxpayer in subsidising expensive quarantine hotels, and more millions of taxpayers’ money blown on measures with no apparent plan or reasoning and precious few checks or proof that it was working to protect public health.

[…]

[Government] is not learning lessons fast enough from the pandemic.

Dame Meg Hillier MP, Chair of the Public Accounts Committee

Det sidste gælder i høj grad også i Danmark. Regeringen og dens støtter har igen og igen forsvaret den danske COVID-19 politik, selvom det burde stå klart for alle, at de mange nedlukninger – måske særligt skolelukningerne – var en eklatant politikfejl, hvis størrelsesorden vel overstiger alt hvad vi har set i hvert fald i min levetid.

Der er brug for, at beslutningstagerne og rådgiverne under COVID-19 tager den nye evidens til sig og lærer af den. Men man kan frygte, at det kræver en ny generation, før det for alvor sker. I så fald må vi håbe, at næste pandemi venter længe nok…

BBC omtaler historien her.

1 thought on “Regeringen i UK ved ikke, om dyre COVID-19 rejserestriktioner virkede

  1. Michael B

    Malurten i bægeret på baggrund af de ikke farmaceutiske foranstaltninger som har været anvendt under denne pandemi er vel at det fremover vil være lettere for befolkninger at acceptere tidligere ”eufemismer” så længe truslen om nye nedlukninger eksisterer som et politisk middel i bevidstheden hos mange som den ultimative super-eufemisme. Hvis I gør og acceptere dette, så gør vi ikke dette.
    Det som har forplantet sig i psyken er vel hovedsageligt at man har skabt et latent “nedluknings-paradoks” hvilket gør at eksempelvis rejserestriktioner m.fl., er lettere at acceptere end en ny nedlukning af landet i fremtiden på trods af at den eksplicitte evidensbaseret forskningspil peger på at rejserestriktioner ikke er effektive.

    Et eksempel på det eksisterende “nedluknings-paradoks” ser vi i min optik da Jens Lundgren i sidste måned sagde, at vi risikerer en ny nedlukning hvis ikke flere af de 2-6 årige bliver influenzavaccineret, det sagt med det mål om at ramme 90%, hvilket indebærer at cirka 218.000 flere børn i denne alder ”skal” vaccineres i forhold til 2021/22 sæsonen.

    Måske i, Jonas, har en hos Punditokraterne der kunne skrive en artikel om det eksisterende nedluknings-paradoks som er blevet skabt med truslen om nye potentielle nedlukninger som primus-motor og dets sammenhæng med betydningen af negligeringen af den frivillige adfærds effekter. Måske i også eventuelt kunne skrive et mere uddybende indlæg om sammenhængen imellem at Covid-19 har i 2020 fået sin egen kode i statistikkerne, A-23x, og relevansen i forhold til tallene i A-10, sygdomme i åndedrætsorganer, med henblik på at udvide den nødvendige diskussion om dry-tinder effekten.

    Lad mig her til sidst gøre det klart, for at der ikke skal opstå misforståelser, hører til i kategorierne delayed- og/eller selective-vaccines, er ikke en ”sølvpapirshat”, har dog den samme iboende frygt som Jonas når det kommer til fremtidens eksplicitte evidensbaseret strategianvendelser.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.