Nedenstående er fra min kommentar i Berlingske torsdag.

Der er dog grund til, at økonomer over en bred kamp råber vagt i gevær, når politikerne vil gribe ind i markedets prisdannelse for at føre fordelingspolitik. Priser har nemlig tre funktioner i en markedsøkonomi som den danske, hvoraf fordeling af samfundets goder kun er den ene. Udover at bestemme fordelingen af indkomst, transmitterer priser information og giver et incitament til at anvende de produktionsmetoder, der er mindst omkostningskrævende, og derved bruge tilgængelige ressourcer til de mest værdsatte formål. Prisernes tre funktioner er tæt forbundne.

Antag, at der, uanset årsagen, er et mindre udbud af elektricitet – for eksempel fordi man har lukket a-kraftværker. Gasværkerne vil opdage, at de kan sælge mere elektricitet produceret med gas. De vil bestille mere gas fra deres leverandører. For at få deres leverandører til at levere mere gas, bliver de nødt til at tilbyde højere priser for gassen. De højere priser vil få leverandørerne til at øge deres udbud (på kort sigt ved at øge produktionen maksimalt på nuværende felter eller øge importen fra udlandet – på længere sigt eventuelt ved at investere i udvidelse af gasfelterne).

For at få flere arbejdere i gasindustrien bliver de nødt til at tilbyde højere lønninger eller bedre arbejdsforhold. Samtidig giver de højere priser borgere og virksomheder incitament til at spare på gassen. Nogle skruer ned for varmen og produktionen. Nogle omlægger til andre energiformer, hvor efterspørgslen så stiger og fører til samme resultat med højere priser og øget produktion.

På denne måde spredes krusninger ud over stadigt bredere kredse, og prisændringerne overfører informationen til mennesker over hele verden om, at der er en større efterspørgsel efter gas – eller mere præcist, for et eller andet produkt, de er involveret i at producere, af årsager de måske ikke kender og ikke behøver kende.

Hvis du synes, at dele af det lyder som Milton Friedman, er det ikke tilfældigt. Dele af min tekst er nemlig meget kraftigt inspireret af netop ham. Her er Friedmans version i Free to Choose.

Prices perform three functions in organizing economic activity: first, they transmit information; second, they provide an incentive to adopt those methods of production that are least costly and thereby use available resources for the most highly valued purposes; third, they determine who gets how much of the product—the distribution of income. These three functions are closely interrelated. Suppose that, for whatever reason, there is an increased demand for lead pencils—perhaps because a baby boom increases school enrollment. Retail stores will find that they are selling more pencils. They will order more pencils from their wholesalers. The wholesalers will order more pencils from the manufacturers. The manufacturers will order more wood, more brass, more graphite—all the varied products used to make a pencil. In order to induce their suppliers to produce more of these items, they will have to offer higher prices for them. The higher prices will induce the suppliers to increase their work force to be able to meet the higher demand. To get more workers they will have to offer higher wages or better working conditions. In this way ripples spread out over ever widening circles, transmitting the information to people all over the world that there is a greater demand for pencils—or, to be more precise, for some product they are engaged in producing, for reasons they may not and need not know.