Hvem kan lide russerne?

Siden slutningen af februar har der været krig i Europa: Rusland invaderede Ukraine med det meget klare formål at underlægge sig befolkningen, og gøre landet til en del af et voksende russisk imperium. Siden da har det meste af vesten stået sammen om at hjælpe det store, demokratiske naboland i øst med det, der i første omgang lignede en russisk overmagt. Men til tider knirker den vestlige koalition, og i særligt grad tyske, italienske og ungarske politikere har været utilbøjelige til at fordømme den russiske ledelse og hjælpe ukrainerne.

Spørgsmålet er, om det er kold magtpolitik eller om de pågældende politikere også har bredere fokelig opbakning. Det spørgsmål kan man få et indtryk af fra EuroBarometer-undersøgelserne, der i 2018 spurgte repræsentative udsnit af de europæiske befolkninger om deres syn på Rusland, USA, Kina og Japan. Her omfattede spørgeskemaet et spørgsmål om, hvordan man så på de pågældende fire lande, fra meget positivt, overvejende positivt, overvejende negativt, til meget negativt. At man spurgte om fire stormagter viser sig at være vigtigt, da der er en ganske høj korrelation mellem svarene på holdninger til Kina, Rusland og USA: Nogle folk er ganske enkelt mere skeptiske overfor stormagter per se end andre. Kortet nedenfor illustrerer derfor ikke folks holdning til Rusland i sig selv, men folks holdninger til Rusland i forhold til deres holdninger til USA. På den måde kan man skelne mellem stormagtsskepsis i sig selv, og skepsis overfor Rusland.

Kortet illustrerer klart, hvor store forskelle der er på tværs af Europa. I kun seks af de 28 lande er der mere positiv stemning overfor russere end amerikanere: Tyskland (+10), Slovenien (+30), Grækenland (+36), Cypern (+38), Slovakiet (+47), og Bulgarien (+50). Omvendt er folk i Polen (-128) og Litauen (-101) særdeles skeptiske, overfulgt af befolkningerne i Danmark (-70), Holland (-67) og Sverige (-66). Mens gennemsnittet er en score på -31, er der således stor variation på tværs af Europa.

Og ét sted er det et stort problem for tiden: Midt i Europa ligger et af de Rusland-venlige lande, der på samme tid er regionens største økonomi – Tyskland. Weekendavisen bragte forleden en længere artikel om fænomenet ‘Putinverstehern” – dvs. folk der ‘forstår’ Putin og Berlingske bragte et portræt af den tyske general Erich Vad, der har taget fejl hele vejen igennem krigen, men stadig bruges som ekspert i det store land.

Ledende politikere og meningsdannere, inklusive Angela Merkel, har simpelthen set et andet Rusland end virkelighedens – et mytisk Rusland, der var stærkt, produktivt og som man kunne lave varige aftaler med. Før de kommer ud af deres vrangforestilling, og før så mange tyskere holder op med at se på Rusland med mildere øjne end USA, er det svært at se hvordan en fælles EU-udenrigspolitik, eller blot en nogenlunde fælles approach til russisk aggresion, nogensinde kan blive tilnærmelsesvis effektiv

9 thoughts on “Hvem kan lide russerne?

  1. Kristoffer Mousten Hansen

    Det er lidt maerkeligt at antage, at det er et problem, at tyskerne er venligere indstillet overfor Rusland. Vrangforestillingen er snarere at tro, at Rusland er saerligt ondt eller udemokratisk eller dobbeltplusugodt, eller hvad den seneste gruppetaenkning ellers maatte vaere.

    Svar
  2. Jan Madsen

    Dette minder mig om en litauisk vittighed fortalt af en litauer, som husker både halvfjerdserne og firserne i Litauen: “You have a Russian socialist and a German nazi, but only one gun. Who do you shoot first? The German nazi, of course. Why? Business first then pleasure.”

    Svar
  3. Lasse Aaskoven

    Det kunne være interessant også at se to ekstra kort over de to “rå-variable”. Altså, hvor meget af forskellene mellem de europæiske lande er drevet af en forskel i holdningen til USA, og hvor meget er drevet af holdningen til Rusland, og er disse korreleret?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kunne man sagtens lave. Det konceptuelle problem er, at korrelationen mellem scorerne for USA og Rusland er 0,57 på landeniveau. Danmark er et godt eksempel på problemet, da vores indstilling til USA er -36, mens den er -106 til Rusland. Storbritannien har næsten Danmarks_relative_score, men fordi holdningen til USA er -3, mens holdningen til Rusland er -63.

      Svar
  4. Christian Nyvang

    Der er i høj grad en væsentlig forskel i opfattelsen mellem det gamle Øst- og Vesttyskland.

    Tal fra en meningsmåling i februar 2022 før invasionen i fuld skala, om hvem der primært var at bebrejde “spændingerne”
    USA/Rusland/EU

    Vest:
    17%/52%/8%

    Øst:
    43%/33%/7%

    Jeg kunne forestille mig, at det primært er de ældre i Øst, som har forståelse for Rusland.

    https://www.rnd.de/politik/forsa-umfrage-zum-ukraine-konflikt-unterschiede-zwischen-deutschen-aus-ost-und-west-EQOMTPQABJECZIPKTNIMW55QYY.html

    Svar
  5. Jesper Springer

    “ det store, demokratiske naboland” er en sjov vittighed.
    Der ingen her i dk der før invasionen gad bekymre sig om Ukraine og deres indbyrdes demokratiske habitus. Dog vel kun afbrudt af tidsskrifter der kaldte Ukraine for verdens mest korrupte land med stærke begejstring for det totalitære.
    At vores lokale politiker er så EU dreven begejstret for brødrene i Ukraine må simpelthen stå for årets mest latterlige politiske holdning.

    Svar
  6. Peter Krogsten

    Mange, der taler om Rusland og Ukraine, er stadig på det stadie, at de ikke ved at da Sovjetunionen brød sammen, blev en hel masse stater og folkeslag selvstændige. En af dem var Den Socialistiske Sovjetrepublik Rusland. Før de får styr på historien, specielt Ukraines, kan man ikke tage dem alvorligt.

    Svar
  7. Pingback: RUSLAND-UKRAINE IGEN-IGEN-IGEN – NewSpeek

  8. Pingback: POLITIK: RUSLAND-UKRAINE IGEN-IGEN-IGEN – NewSpeek – HASTOSEE.COM

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.