I COVID-19-debatten hævdes det af og til, at Sverige under COVID-19-pandemien lukkede lige så hårdt ned som Danmark. De fleste af Punditokraternes læsere vil nok undres over dette, men ser man på Stringency Index, så er det ikke desto mindre det, det viser.
Det er dog ikke retvisende, for Stringency Index er desværre designet, så Sverige – der bl.a .i høj grad anvender anbefalinger – kommer til at se værre ud, end det reelt vatr.
I dagens indlæg skal vi derfor se på, hvad der sker, hvis vi forbedrer indekset, så det i højere grad viser det, de fleste nok tror, når de hører ordene “stringency indeks”.
Når jeg hører ordene “Stringency Index” tænker jeg persoligt på restriktioner. Altså ting, som borgerne ikke må eller skal. Der er imidlertid tre grunde til, at denne opfattelse ikke stemmer overens med beregningen af Stringency Index.
- Stringency Index indeholder anbefaler. Hvis regeringen anbefaler at man bliver hjemme, scorer landet point på indekset.
- Stringency Index indeholder informationskampagner. Hvis regeringen informerer om COVID-19, scorer landet point på indekset.
- Stringency Index medtager ikke maskepåbud. Hvis regeringen indfører maskepåbud, sscorer landet ikke point på indekset.
I nedenstående figur har jeg derfor fjernet anbefalinger og variablen ”H1 Public information campaign” fra indekset. Samtidig har jeg tilføjet variablen ”H6 Facial coverings” til indekset. Og så genberegner jeg indekset metoden beskrevet på s. 57 i Hale et al. Det giver nedenstående indeks.
Som I kan se, er der primært sket noget i den sidste del af pandemien, hvor Danmark angiveligt lukkede meget hårdere ned end i første del af pandemien. Det er lidt overraskende.
Problemet er, at det nye indeks (stadig) snyder lidt. For det ene mål, ”C3M_Cancel public events”, har en række problemer:
- Det virker lidt tilfældigt (fx registreres det første gang for Danmark d. 9. december 2020, mens det registreres første gang for Sverige d. 29. marts 2020.
- Det er uhyre sjældent, at der er ”C3M_Cancel public events” uden at der også er en form for forsamlingsforbud (”C4M_Restrictions on gatherings”). Målet dækker altså ca. det samme (det er svært at holde en ”public event”, hvis der samtidig er forsamlingsforbud)
- ”C3M_Cancel public events” måles på skalen 0-1 (når anbefalinger er fjernet). Det har altså meget stor betydning for det samlede indeks (svarer til at lukke alle skoler), så snart man aflyser events.
Jeg har derfor lavet et forbedret indeks, hvor jeg trækker ”C3M_Cancel public events” ud. Så får man nedenstående indeks for Danmark og Sverige.
Den viser med al tydelighed, at nedlukningen i Danmark var langt hårdere end i Sverige under stort set hele pandemien.
Indekset er stadig langt fra perfekt. Fx er der registreret maskepåbud i Sverige i store dele af pandemien. Så vidt jeg kan regne ud, skyldes det, at de havde krav om mundbind i lufthavne (hvilket sandsynligvis skyldes internationale regler). Der var også enkelte kommuner, der havde krav om at medarbejdere bar mundbind på plejehjem ol.
Men her er vi snarere ovre i et indeks begræsninger. Man er nødt til at lave nogle håndterbare definitioner i sådan et indeks, og så rammer det lidt skævt af og til. Det er i mine øjne noget andet end når de tæller anbefalinger og oplysningskampagner med, som i mine øjne intet har med “stringency” at gøre.
Hvis I er interesserede i at se andre lande, kan “Optimal Stringency Index”-data for alle lande gennem hele pandemien hentes her.
Det mest logiske at konkludere er vel at Sverige fladede kurven ud ved at stole på værdien af frivillig adfærd, her snart tre år inde i pandemien og med de tilhørende “pull-forward-effekter” er det ikke andet end svært faktisk at konkludere, at overskrifterne fra sommeren 2020, “deadly folly” fra The Guardian, “a disaster” fra Time Magazine og “The worlds cautionary tale” fra The New York Times, skvulper i sin egen bølgegang…
Udover den frivillige adfærd startede svenskerne faktisk med allerede omkring d. 10/11 marts 2020 hvis jeg ikke husker forkert med at annoncere at virksomheder ville få en forhøjet kompensation såfremt deres medarbejdere blev nød til at blive hjemme som følge af Covid, dermed gav man faktisk virksomhederne incitamenter til at sige “det i orden Chris, bliv du bare hjemme i dag, hilsen chefen” lægger man dette oveni den absolutte værdi af den frivillige adfærd som den burde have været værdisat i SIR-modellerne rammer man faktisk den svenske succes med blot to parametre meget godt i form af at de forhøjede kompensationer til virksomhederne samtidig tilskydende de svenske arbejdstagere til at blive hjemme såfremt de var usikre på om hvorvidt de havde covid.
Pingback: Et vægtet Stringency Index - Punditokraterne