Hvorfor har vi byggesagsbehandling i kommunerne? Det spørgsmål stiller jeg i Børsen i dag.

Baggrunden for at stille det er bl.a., at byggesagsbehandlingen på godt dansk sejler i kommunerne.

Kommunernes byggesagsbehandling er en dræbende langsommelig proces for borgere og virksomheder i Danmark. I 2022 var behandlingstiden i gennemsnit 69 dage for enfamiliehus og 116 dage for etagebyggeri. Og kun tre kommuner – Odder, Tønder og Vallensbæk – overholdt servicemålene på henholdsvis 40 og 60 dage for mindst 90 pct. af sagerne i begge kategorier.

Den lange byggesagsbehandling medfører øgede udgifter til bl.a. finansiering og planlægning, øget risiko for f.eks. uventede prisstigninger på materialer, og tab af bl.a. lejeindtægter eller nytteværdi ved at tage sin ejendom i brug m.v.

Men der er også en mere principiel baggrund. For hvorfor skal danske borgere på netop dette område søge om tilladelse, før vi foretager os noget? Det normale er jo, at vi må gøre hvad vi vil, når vi vil, så længe vi overholder gældende lovgivning. Og sådan kunne det principielt også være med bygningsreglement og lokalplaner mv.

Det normale udgangspunkt er, at vi kan gå i gang, når bare vi overholder gældende lovgivning. F.eks. må du godt starte en ny virksomhed, uden først at dokumentere, hvordan du vil overholde lovgivningen og f.eks. betale din skat. Det er først, hvis du bryder (skatte) lovgivningen, at myndighederne blander sig.

Så hvad er det særlige argument for at vende tingene på hovedet lige med hensyn til byggesager?

Odsherred Kommune havde givet en ulovlig byggetilladelse, hvorfor bygherren nu skal rive huset ned

I tiden mellem jeg skrev min kommentar til Børsen og den blev offentliggjort, kom det frem, at Odsherred Kommune havde givet en ulovlig byggetilladelse, hvorfor bygherren nu skal rive huset ned. Der er altså ikke noget ”særligt” retsgrundlag ved kommunernes byggesagsbehandling, og det er netop en af de ting, jeg peger på i kommentaren.

F.eks. sikrer byggesagsbehandlingen ikke, at man står på retlig sikker grund. Selvom kommunen har godkendt et projekt, kan det stadig være ulovligt og ende med krav om nedrivning. Og køber man en bolig, er det købsaftalen, der gælder. Og her kan der f.eks. stå, at dele af boligen ikke er godkendt – eller er direkte ulovligt.

Og selv HVIS kommunen kunne levere en sikret forhåndsgodkendelse – som man bl.a. kender det fra skatteområdet – ville det ikke være nødvendigt at kræve det. Man kunne nøjes med at gøre det til et tilbud (igen som vi kender det fra skatteområdet).

Som bygherre kan det være en ekstra sikring, at man får et par kommunale øjne på byggeprojektet, inden man går i gang. Men det kan jo tilbydes som en service, ligesom man på f.eks. skatteområdet kan bede om bindende forhåndsbesked. Behøver det være et direkte krav, at sagen er blevet byggesagsbehandlet?

Hvordan sikrer man, at lokalplanerne overholdes?

En af de ting, jeg ikke går i detaljer med i min kommentar, er, hvordan man sikrer, at ”loven” (dvs. lokalplaner mv.) bliver overholdt, hvis man dropper byggesagsbehandlingen. Der er ganske givet mange forskellige måder at gøre det på, med hver sine fordele og ulemper. Men ser man på andre områder, fx skatteområdet eller trafikkontrollen, så kunne en kombination af stikprøvekontrol og kontrol ved begrundet mistanke være en oplagt mulighed.

Det kunne fx være ved, at en myndighed hvert år – fra offentlig vej og ved hjælp af luftfotos – førte stikprøvekontrol hos en lille del af boligejerne. Var der på denne baggrund – eller på baggrund af henvendelser fra naboer mv. – begrundet mistanke om, at boligejerne overtrådte reglerne, kunne myndigheden vurdere, om der var behov for at gå videre med sagen og starte en egentlig efterforskning (jeg skriver med vilje ”myndighed” og ikke ”kommunen”, for man kan godt forestille sig, at myndighedsopgaven lå et andet sted end i kommunen). Med andre ord noget nær det, de allerede gør i dag.

Uanset hvad man vælger, må det stå klart, at det nuværende system er uholdbart.

Når først byggeriet starter, tager det typisk fire til seks måneder at bygge færdigt. Men før man når så langt, skal man i mange kommuner vente lige så længe på kommunens sagsbehandling. Står eventuelle gevinster mål med ventetiden og bureaukratiet?