I morgen tager jeg til årets WINIR-konference, der denne gang afholdes på handelshøjskolen i Prag. Min gode ven og fremragende kollega Niclas Berggren er medarrangør af konferencen, og vi benytter lejligheden til at præsentere de to første bidder af vores nye forskningsprojekt. Projektet, der ellers officielt først starter den 1. oktober og handler om årsager og konsekvenser af forskelle i menneskelig frihed, kommer således afsted med det samme. Niclas præsenterer vores fælles arbejde om hvordan populisme påvirker menneskelig frihed – som vi tidligere på året skrev om her – mens jeg præsenterer vores helt nye studie af, hvor sammenhængende folks værdier er.
Hvad betyder det, at man ikke har sammenhængende værdier – eller det, vi foretrækker at kalde inkongruente værdier? Vi afsøger det ved hjælp af de 21 værdispørgsmål i the European Social Survey, som bl.a. spørger om det er vigtigt at tage sine egne beslutninger og være fri, og om det er vigtigt at gøre hvad der bliver sagt. Vores pointe er, at det ikke giver ret meget mening, at mene at begge ting er vigtige på samme tid. På samme måde er der flere andre værdipar – f.eks. at være succesful og få anerkendelse versus at være beskeden og ydmyg – som ‘inkongruente’: At de er nærmest logiske modsætninger. Det er en situation, som ligner det fænomen, der kaldes kognitiv dissonans.
Alligevel finder vi næsten ni procent af respondenterne i undersøgelsen, der har mindst to inkongruente værdipar. Og det viser sig at have konsekvenser at folks værdier ikke giver logisk mening. Som vi illustrerer nedenfor på udelukkende danske data, er folk med inkongruente værdier markant mere tilbøjelige til at stemme på populistiske partier! Mens 15 procent af de danske respondenter uden inkongruente værdier stemmer populistisk, er det 18 procent af dem med inkongruente værdier. Og som man kan se i figuren, er det primært drevet af de højrepopulistiske partier.
Det samme gælder på tværs af Europa, hvor folk med inkongruente værdier er cirka 16 procent mere tilbøjelige til at stemme populistisk. Hvad det betyder for, hvad folk accepterer af politik, og om populister decideret kan tiltrække stemmer fra folk uden klart logiske sammenhænge, er blot to af de interessante spørgsmål, der kommer ud af det nye studie. Og hvis vores læsere har forslag og indspark, hører vi meget gerne om det!
Chr. Bjørnskov. Har defineret, hvad I forstår ved 1) et populistisk synspunkt 2) populistiske værdier og hvilke officielle partier i DK, der er ifølge jeres definitioner er populistiske.
Hvis I anvender jeres evt. definition, så børndu henvise til dem (med referencer), ellers bliver artiklen/lerne noget tyndbenede, for at udtrykke det pænt! 🙂
Når vi gør vores working paper offentligt, skriver vi selvfølgelig om det her på stedet med et link, så alle kan læse det. Foreløbig bruger vi Timbros populismedata, som er bredt brugt og accepterede blandt både forskere og i tænketanksmiljøet.
Og læg iøvrigt mærke til, at vi_ikke_skriver om populistiske værdier. Vi finder blot, at folk som har værdisæt der ikke helt hænger logisk sammen, er markant mere tilbøjelige til at stemme på de partier, som normalt betragtes som populistiske.
Nu vil jeg ikke kritisere en artikel alt for meget uden at have læst den, men de to værdipar, du fremhæver her, er ikke inkongruente. Det er naturligvis også et spørgsmål om, hvad præcis folk er blevet spurgt om, men umiddelbart er der ingen modsigelse.