Jeg har i dag et indlæg i Finans om regeringens lovforslag om EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Kort fortalt: en regning på ca. 4 mia. kr. over 10 år for en beskyttelse af medarbejderne, som forskningen ikke kan finde. Til Punditokraternes læsere vil jeg fremhæve den figur, der bedst opsummerer, hvorfor jeg er skeptisk (udover de enorme omkostninger=.
Figuren bygger på Zoë Cullens oversigtsartikel i Journal of Economic Perspectives (2024), og hos IRES har vi tilføjet to nyere studier, Gamage m.fl. (2024) og Blundell m.fl. (2025). Hvert punkt er et studie af løngennemsigtighed. X-aksen viser effekten på løngabet mellem mænd og kvinder, y-aksen effekten på lønniveauet.
Fortalernes implicitte løfte bor i kvadranten øverst til venstre: mindre løngab som følge af højere løn til kvinderne. Kig på figuren. Den kvadrant er tom.
Studierne klumper sig i stedet nederst til venstre: Løngabet bliver mindre, fordi lønningerne falder. Gennemsigtighed “virker” altså, men mekanismen er, at mændenes lønvækst bremses, ikke at kvindernes løftes. Bennedsen m.fl. (2022), der undersøgte netop den danske kønsopdelte lønstatistik fra 2006, fandt oveni et produktivitetsfald på 2,5% i de omfattede virksomheder. Forfatternes bud på en forklaring: demotivation blandt de mandlige ansatte, der fik bremset lønnen. Produktiviteten faldt, og det gjorde lønningerne så også.
Det er altså den evidens, vi har, før direktivets tunge maskineri med 5%-tærskler, forklaringspligt og fælles lønvurderinger sættes i drift herhjemme. IRES’ analyse af registerdata (tak til Carl fra CEPOS for hjælpen) viser, at 9 ud af 10 virksomheder med mindst 100 ansatte kan overskride 5%-tærsklen alene på grund af tilfældig variation i små medarbejdergrupper. Uden at diskriminere.
Regeringen vil ovenikøbet udvide reglerne til virksomheder med 50-99 ansatte, selvom direktivet ikke kræver det, og selvom regeringsgrundlaget lover minimumsimplementering af EU-lovgivning. Sverige har til sammenligning sat sin implementering på pause for at få direktivet genforhandlet.
Læs hele argumentet i Finans: https://finans.dk/debat/ECE19442158/regeringen-boer-droppe-overimplementering-af-eus-loendirektiv/
PS: Bemærk Boheim og Gust (2021) yderst til højre i figuren. Der voksede løngabet efter indførelsen af løngennemsigtighed. Evidens er en drilsk størrelse, og det er en af pointerne: Vi ved for lidt til at regulere mere end højst nødvendigt.