Denne punditokrat er for nylig kommet hjem fra et tre ugers ophold i Australien. Udover at have en fantastisk og smuk natur er Australien bemærkelsesværdigt fordi landet har noget så sjældent som en borgerlig-liberal regering, som rent faktisk fører borgerlig-liberal politik – og tør stå ved det.
Siden 1996 har landets premierminister været John Howard, der også er leder af Australiens Liberale parti. De liberale er i regering med det konservative National Party og regeringens resultater er på mange områder imponerende.
I så godt som hele Howard-regeringens embedsperiode har Australien oplevet solid økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Denne udvikling har været hjulpet af, at Howard regeringen har foretaget en række relativt vidtgående reformer af bl.a. den offentlige sektor (der blev slanket bl.a. via en række privatiseringer), arbejdsmarkedet (der blev gjort mere fleksibelt) og skattesystemet (skatteprocenten – inklusiv topskatten p.t. på 45% – er kontinuerligt blevet sænket, ligesom, der i 2006-2007 skal tjenes 150,000 AUD, før topskat skal betales mod AUD 95.000 i 2005-2006).
Effekten af disse reformer har været så populære, at Howard regeringen ved parlamentsvalget i 2004 opnåede flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. I modsætning til i Danmark, hvor en borgerlig regering bliver nødt til at føre socialdemokratisk politik for at være spiselig for et flertal af vælgerne, er det i Australien Labour, der (ligesom Tony Blair i 1997) har set sig nødsaget til at opgive tidligere tiders ideologiske tankegods og stiltiende acceptere centrale dele af Howard-regeringens tiltag.
Howard regeringen er ikke en ærkeliberalistisk regering, der søger at indføre en minimalstat, og den er heller ikke immun overfor populisme. For den liberalistiske krakiler vil, der givetvis være masser af tiltag, der ikke burde være ført ud i livet eller som man ikke har været modige nok til at gennemføre. Men Howard regeringen har en klar borgerlig profil, både i sin grundlæggende ideologi og i de politiske tiltag man gennemfører. Det liberale partis “core beliefs”, er oplysende:
We are the party of initiative and enterprise.
We believe in the inalienable rights and freedoms of all peoples; and we work towards a lean government that minimises interference in our daily lives; and maximises individual and private sector initiative. We believe in government that nurtures and encourages its citizens through incentive, rather than putting limits on people through the punishing disincentives of burdensome taxes and the stifling structures of Labor’s corporate state and bureaucratic red tape. […]In short, we simply believe in individual freedom and free enterprise.
Den slags retorik – der vel nærmest er uddød i det politiske liv i Danmark – er ikke kun henvist til principprogrammer og skåltaler men går igen i Howard-regeringens praktiske politik (man har åbenbart endnu ikke opdaget, at en stærk velfærdsstat er forudsætningen for den moderne liberalisme, men der er selvfølgelig også en betragtelig tidsforskel mellem København og Canberra).
Howard-regeringens liberale økonomiske politik er blandet med en solid dosis patriotisme (som denne punditokrat i stigende grad er overbevist om er forudsætningen for folkelig opbakning til borgerlig-liberale regeringer). Den almindelige australier er tydeligvis glad og stolt over sit land og såkaldte “Australian Values”. Men den australske patriotisme er – med visse undtagelser – af en underfundig størrelse, fri for den konfrontatoriske og selvretfærdige bragesnak, der så ofte skæmmer patriotismen (Søren Krarups “Systemskiftet” er et godt eksempel) – og heller ikke uden selvironi.
For desillusionerede borgerlige er Australien således et godt eksempel på, at klassisk borgerligt-liberalt tankegods langt fra er forældet men tværtimod selv i det 21. århundrede kan udgøre fundamentet for det gode samfund. Endvidere viser Howard regeringens succes, at borgerlig-liberale ideer kan opnå bred folkelig appel og tilsutning, hvis blot deres ansvarlige politiske bannerførere har modet og viljen til at være dem tro.