Er ulandshjælp bare ulandshjælp?

Det er ingen hemmelighed, at langt de fleste forskere finder, at ulandshjælp generelt ingen positiv virkning har på ulandes udvikling. Se f.eks. vores tidligere indlæg om emnet her, her og her. Spørgsmålet er ikke så meget, om projekterne ikke virker – en lang række projekter gør faktisk – men om de bivirkninger, hjælpen har. Men én komplikation er der stadig ikke svaret ordentligt på: Kan man overhovedet tale om ulandshjælp i ental? Gives ulandshjælp til så mange forskellige formål, at det ikke giver statistisk mening bare at se på totalen? Den komplikation, som bl.a. er et standardsvar fra udviklingsministeren når han forsøger at bortforklare de manglende resultater, er min studentermedhjælp Maria Birch Møller og jeg gået i gang med at se på.

Vi bruger en type faktoranalyse, der tillader os at skille typer af hjælp ad, men på en statistisk forsvarlig måde. Basalt set viser metoden, hvilke typer hjælp der typisk kommer sammen med hvilke andre typer. Det kan vi gøre, fordi vi har al hjælp til 110 ulande siden 1970 sorteret ud i 24 såkaldte purpose codes. Denne øvelse viser, i det mindste i de foreløbige analyser vi har lavet, at det meste af hjælpen kan sorteres ud i fem hovedtyper: 1) Økonomisk hjælp, der omfatter traditionelle forhold som infrastruktur, landbrugs- og industristøtte og den slags; 2) Social hjælp, der bl.a. er statslig hjælp, helbred, nogen uddannelseshjælp og støtte til NGO’er; 3) Genopbygningshjælp og hjælp til forebyggelse; og 4) Uddannelseshjælp. Der er også små dele, der er hjælp til hvad vi tolker som befolkningspolitik, og en restgruppe til bl.a. kvinder, banksektoren og handel/turisme.

Figuren nedenfor viser tydeligt, hvordan moden har ændret sig i løbet af årene. Økonomisk hjælp er blevet mindre populært, mens hjælp til sociale formål har taget over. Og konsekvenserne? Foreløbig ser der ikke ud til at være de store virkninger.

6 thoughts on “Er ulandshjælp bare ulandshjælp?

  1. Niels Christensen

    Spændende, glæder mig til resultatet.
    Et spørgsmål : indeholder 2, ikke også hjælp til demokrati støtte, demokratisk proces udvikling m.v. .
    som jo er det nye hotspot.
    Og så er det vel også sådan at det er endnu sværere at ‘måle’ resultatet af 2 end af 1′ ?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Niels: demokratistøtte gør ind under støtte til civilsamfund og regering, og er primært i 2. Men pointen her er, at når vi har en statistisk valid måde at skille skidt fra snot, bliver det væsentligt lettere at måle resultater end uden. Og hvis vi interesserer os for effekten på demokrati, er det måske mere relevant at se på ‘2’, men uproblematisk at estimere effekter af dem alle.

    Svar
  3. Carl-Johan Dalgaard

    Hej Christian

    Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg synes du overdriver når du skriver “..at langt de fleste forskere finder, at ulandshjælp generelt ingen positiv virkning har på ulandes udvikling”. I sandhedens interesse synes jeg man må sige, at billedet er mere mudret end du lader ane.

    Når det gælder opsplitning af bistand. Det er en god idé; bl.a. af de årsager du nævner. Men helt ny er ideen ikke, hvilket den travle læser måske kunne forledes til at tro. Det første studie der gjorde noget sådan, mig bekendt, kom ud som arbejdspapir tilbage i 2004. En kraftig revideret version (ser det ud til) er på vej ud i Economic Journal (som velsagtens må anses for at være et af de bedre tidsskrifter indenfor vores felt; en “top journal” ville nogen måske sige): http://www.cgdev.org/files/2744_file_CountingChickensFINAL3.pdf . Og ja, studiet finder en positiv effekt af ulandsbistand på vækst, når der fokuseres på den del af hjælpen der teoretisk set burde kunne hæve væksten, og altså sorterer sådan noget som katastrofehjælp fra.

    Svar
  4. Ramon Harud

    Jeg er grøn i faktoranalyse, men vil meget gerne høre, hvilken statistisk valid metode I bruger til en problem som dette? Bare et navn. Synes, det er sjovt at lege med.

    At to “purpose codes” følges ad betyder vel ikke nødvendigvis, at de hører i samme kvalitative kategori (eller at samme mærkat kan være dækkende)?

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Hej C-J
    Jeg vidste ikke at Clemens et al. er på vej ud i EJ! Tak for oplysningen. Men mht. det papir vælger de faktorer ud baseret på en slags teoretisk ide om hvad der bør virke. Cluet her ved at bruge principal komponent analyse eller andre typer faktoranalyse er, at man lader data selv fortælle, hvordan man meningsfyldt kan separere typer. Så muligheden består at nogle typer giver et plus, mens andre typer giver et minus.

    Svar
  6. Pingback: Når sandheden er ilde hørt | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.