I vores sommerserie om historiske forhold og historiske sammenligninger er vi kommet til et af de måske vigtigste forhold: Børnedødelighed. Risikoen for at børn dør før de bliver ret gamle, er et forhold, der både ændrer sig kraftigt i takt med at lande bliver rigere, men som også har ændret sig i takt med at hele verden er blevet rigere og både videnskab og lægekunst har udviklet sig. Man kan med al mulig ret kalde børnedødelighed for en af de vigtigste bivirkninger af økonomisk udvikling. Så hvordan har det set ud i vores del af verden?
Der findes god statistik på børnedødeligheden i alle tre skandinaviske lande tilbage til 1901, som vi plotter i dagens figur. Vi viser også det tilsvarende tal for risikoen for, at et barn dør før dets fireårs fødselsdag for Frankrig. Det interessante i den sammenligning er, at Frankrig ifølge Madison-projektets data var knap 10 % fattigere end Danmark, mens Norge og Sverige var omtrent 30 % fattigere. Som figuren meget tydeligt viser, var der alligevel ikke de store forskelle på de skandinaviske landes børnedødelighed i starten af 1900-tallet, mens den franske lå væsentligt højere. Den historiske sammenligning understreger derfor det underlige faktum, at Norge og Sverige var hvad nogle økonomiske historikere har kaldt ”sophisticated developing” i løbet af 1800- og starten af 1900-tallet: De havde lavere børnedødelighed, mindre analfabetisme og væsentligt bedre uddannede befolkninger end andre lande på samme velstandsniveau.
Set med moderne øjne var børnedødeligheden blandt børn under fire år, som figuren illustrerer, chokerende høj i starten af 1900-tallet. I det første årti døde cirka 10 % af alle børn før de blev fire, og 3 % døde før deres første år var ovre. I Frankrig var de tilsvarende forhold omtrent 50 % værre. Det er dog også voldsomt at se, hvor hurtigt situationen forbedres over årene, med et lille bump i løbet af anden verdenskrig i Skandinavien (og et stort i Frankrig). Fra 40erne og til omkring 1980 er børnedødeligheden tydeligt lavere i Danmark end Norge og Sverige, mens den de sidste cirka 40 år har været stort set den samme i alle fire lande i figuren. Man skal alligevel ikke så langt tilbage for at finde tal, der i dag ville være chokerende. Omkring tidspunktet hvor jeg blev født døde cirka 3 ‰ af alle børn før de blev et år, og 1,4 % af alle børn døde før de blev fire. De tilsvarende tal i dag er blot 0,3 ‰ og 3 ‰.
Hvordan ser de historiske forhold i Skandinavien så ud sammenlignet med verden i dag? Spørgsmålet er relevant fordi det kan give et indtryk af, hvor langt ’bagud’ dele af verden er. Svaret er, at den danske børnedødelighed sidst i 1910erne svaret til børnedødelighed i dag i bl.a. Sierra Leone, Somalia og Nigeria. Det danske forhold sidst i 1930erne matcher nutidens børnedødelighed i Pakistan og Mozambique, mens man skal til danske forhold sidst i 1950erne for at finde et match til nutidens problemer i Sao Tomé og Principe, den Dominikanske Republik og Bolivia. Situationen omkring 1970 (da jeg blev født) er ligesom det moderne Jamaica, Mauritius og Colombia, mens Bosnien og Serbien har cirka samme børnedødelighed som Danmark midt i 1990erne.
Hvad kan man lære af det, må man måske spørge? En del af svaret er måske, at man allerførst må konstatere at forhold som et velfungerende sundhedsvæsen og måske også viden om basal hygiejne var skandinaviske styrker længe før velfærdsstaten. En anden del af svaret er, at man ikke skal mere end en enkelt generation tilbage, før Skandinavien – set med moderne standarder – lignede nutidens mellemindkomstlande. Der er således både noget at være stolt af, rigelig grund til at være ydmyg, og noget at tænke over.
God overbliksartikel. Tak. Utroligt store – og lykkelige – demografiske forandringer med den faldende børnedødelighed. Nu verdens befolkningstal er næsten 8 mia. er det værd at tænke på at børnedødeligheden tidligere globalt var den primære begrænser af befolkningstilvæksten/befolningseksplosionen. Endnu et eksempel på at (videnskabens) gode gerninger kan få alvorlige, negative bivirkninger 🙂
Det kan man måske godt sige, men det er en relativt kortvarig bivirknng. Den faldende børnedødelighed er en del af det fænomen, der kaldes den ‘demografiske transition’. Med større rigdom falder børnedødeligheden, og med en forsinkelse falder børnetallet derefter. Med andre ord holder folk op med at få så mange børn, så nettoresultatet idag er, at befolkningen i de fleste vestlige lande enten skrumper eller ville skrumpe uden indvandring. Vi skrev om fænomenet i vores sommerserie for to år siden:
https://punditokraterne.dk/2019/06/21/oekonomisk-vaekst-og-befolkningstilvaekst/
Christian Bjørnskov: Jeg har også læst din artikel med stor interesse. Jeg er ved at sammenskrive en anden kommentar / mindre essay i relation hertil, da jeg for år tilbage har haft personlig kontakt med afdøde fhv. embedslæge dr. med. Vagn Christensen (København / Ringkjøbing Amt) og studeret hans videnskabelige arbejder og disputats fra 1957, der stadig står stadig som et monumentalt værk i socialmedicinen om sygdom og dødelighed blandt børnene på det gamle Vesterbro sammenlignet med dem, der var flyttet ud i de nye kvarterer i Emdrup i det nordlige København, hvor forskellene i levevilkår og hygiejnen var meget i øjnefaldende. jeg har lovet en ven, blogger, der har skrevet om din ovenstående artikel, at jeg ville producere en lille kommentar herom i relation til Vagn Christensen. 🙂
Christian Bjørnskov: Her kommer min kommentar om Vagn Christensen i relation til din ovenstående artkel om børnedødelighed: https://www.facebook.com/karliver/posts/10222341502539558?notif_id=1627460982743073¬if_t=mention&ref=notif
Ivan Dybdal: Christian Bjørnskov har svaret dig – yderst pænt – men det er jo netop tilvæksten til den øget mellemklasse med øget levestandard gennem de seneste 50 år WW, der er forklaringen på det faldende fødselstal. Før var det høje fødselstal dden eneste alderdomsforsikring, der fandtes. På grund af dårlig ernæring og ikke mindst elendige hygiejniske forhold var mange børn en sikring, fordi så mangwe bukkede under under opvæksten etc. 🙂
Enig, Ja, Christian Bjørnskov svarede mig yderst pænt. Jeg var ikke overrasket. Jeg tog i sin tid en kandidateksamen hos professor Poul Christian Matthiessen på KU, så jeg er helt med på ‘den demografiske transition’. Det var primært lægemidler og behandlinger udviklet af den vestlige, medcinske videnskab der primært reducerede dødeligheden – især børnedødeligheden – i ulandene og derfor er der nu 8 mia. mennesker i verden. Det topper måske om 100 år med 12-14 mia? Ikke desto mindre har den kraftige og hurtige befolkningstilvækst skabt store ændringer i verden, der efter min mening kræver helt nye løsninger, som vi endnu ikke har fundet. Og hvem er ‘vi’ i øvrigt ? Selv er jeg kun én ud af de 8 mia, som hver har deres egne meninger ! 🙂
PS. den kraftige og hurtige befolkningstilvækst
Verdens Befolknings tal
2022 8 mia
2000 6 mia
1987 5 mia
1974 4 mia
1960 3 mia
1930 2 mia
1800 1 mia
Source: beregnet ud fra Worldometers (www.Worldometers.info)
From 1950 to current year: elaboration of data by United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division. World Population Prospects: The 2017 Revision. (Medium-fertility variant).
“Omkring tidspunktet hvor jeg blev født døde cirka 3 ‰ af alle børn før de blev et år, og 1,4 % af alle børn døde før de blev fire. De tilsvarende tal i dag er blot 3 ‰ og 0,3 ‰.”
“De tilsvarende tal i dag” ser underlige ud. Hvordan kan tallet for døde før 4 år være mindre end tallet for døde før 1 år?
Selv hvis der skulle have stået 3 ‰ og 0,3 % ser det underligt ud. Dør ingen børn i alderen mellem 1 og 4 år?
De to sidste tal var selvfølgelig byttet rundt. Tak for at du fangede fejlen!