Drop Østaftalen

Dansk økonomi mangler for tiden arbejdskraft. Der mangler allerede hænder på det danske arbejdsmarked, og i takt med at nogle store årgange af befolkningen går på pension og efterløn, kommer der til at mangle endnu flere. Eftersom den danske arbejdsløshed allerede er næsten rekordlav, er der desværre kun få danske hænder at tage af. Mange danske virksomheder sukker derfor efter kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som de mener burde være tilgængelig i en globaliseret verden og i særlig grad i et tæt integreret Europa. Sådan har Folketinget blot ikke besluttet, landet skal ligge. En midlertidig indvandring af arbejdskraft, specielt fra de nye medlemslande i øst, er begrænset af den Østaftale, som de danske politikere blev enige om i 2004.

Konsekvenserne af at begrænse udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked, eller kræve at de arbejder under særlige 'danske vilkår', er ganske enkel at analysere. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i bestemte erhverv stiger, vil afkastet til den bestemte type arbejde stige. Dette vil under normale omstændigheder betyde, at flere folk ønsker at arbejde i det bestemte erhverv, men hvis al tilgængelig arbejdskraft i Danmark indenfor dette og sammenlignelige erhverv allerede er i arbejde, vil virksomhederne blive nødt til at konkurrere om den, hvilket igen betyder at erhvervets almindelige løn stiger. En række erhverv, som der pt. er stor efterspørgsel efter – hvilket i særdeleshed gælder byggeerhvervene – vil derfor opleve kraftigt stigende lønninger, som både vismændene og Nationalbanken for nylig har advaret imod.

En af effekterne af den stærke danske økonomi er derfor, at kun få danske murere vil acceptere en timeløn på under 180 kroner, og i andre erhverv kan danske håndværkere kræve væsentligt højere løn, når virksomhederne ikke længere kan følge med ordrerne indenfor almindelig arbejdstid, og ikke kan ansætte nye medarbejdere. Den kraftige efterspørgsel resulterer ganske enkelt kun i en lønspiral, når der ikke længere er en pulje af arbejdsløse at finde ekstra hænder i.

Mange danske virksomheder er opmærksomme på, at et alternativ til dansk arbejdskraft er de mange arbejdsløse håndværkere i nabolandene Tyskland, Polen og Litauen. Disse mennesker har som oftest en lige så stærk, hvis ikke stærkere, arbejdsmoral som den, danskerne bryster sig af. Særligt fra de to nye medlemslande mod øst, er denne arbejdskraft billig i forhold til de opskruede danske forhold. Store dele af håndværkerressourcen fra øst er derfor på alle måder konkurrencedygtig og stærkt attraktiv for danske arbejdsgivere.

Dele af fagbevægelsen har derimod ikke nogen umiddelbar interesse i at tillade en 'invasion' af polske og litauiske håndværkere. Man argumenterer – ganske korrekt – for at disse arbejdere vil begrænse de lønninger, dansk arbejdskraft kan kræve. Det tragiske dilemma er, at jo højere de danske lønninger bliver som følge af manglen på arbejdskraft, jo stærkere bliver fagbevægelsens incitament til at bekæmpe brugen af udenlandske håndværkere. Jo mere der objektivt set er behov for billig udenlandsk arbejdskraft til at forhindre en ødelæggende lønspiral, jo hårdere vil økonomisk kortsynede fagforeningsledere kæmpe for at beholde en Østaftale, de ved sikrer deres medlemmer en stadigt højere løn.

Når fagbevægelsen i samarbejde med danske politikere derfor blokerer for, at hårdt tiltrængt arbejdskraft kan komme til Danmark og lette et alvorligt dansk arbejdsmarkedsproblem, er det således ikke til gavn for andre end de særlige håndværkere, der scorer en stor monopolgevinst. Den gevinst bliver betalt af alle, der får installeret nyt køkken, bygget ny udestue, eller er med til at finansiere offentlige anlæg over skatten. Og på langt sigt betaler vi alle i form af højere inflation og dermed en svækkelse af Danmarks konkurrenceevne. Det er prisen, vi betaler for at lukke af for en tættere regional integration, der både ville gavne danskerne som helhed, og hjælpe vores naboer med at blive lige så europæiske i rigdom som de er i sindelag. Fra et økonomisk synspunkt, ville det at droppe Østaftalen, have været en værdig julegave til alle tre folk.

 

Indlægget er tidligere bragt som udlandsanalyse i Berlingske Tidende den 28/12.

2 thoughts on “Drop Østaftalen

  1. Peter Nedergaard

    Jeg er nogenlunde enig i din analyse og din anbefaling. Det bør imidlertid også nævnes, at østaftalen under alle omstændigheder udløber af sig selv om knap 1½ år. Samtidig ER den oprindeligt meget stive østaftale i juni 2006 blevet liberaliseret noget, hvilket også har medført flere østeuropæere i især byggebranchen, hvor ikke mindst deres tilstedeværelse har forhindret løn-pris-spiralen i at gå amok.Endelig er der et andet aspekt af østaftalen, som du ikke nævner. Det drejer sig om, at østeuropæerne ikke udover en megt kort periode kan modtage offentlige ydelser i Danmark på grund af manglende beskæftigelse. Derfor er der heller ingen incitamentsproblemer overhovedet i forbindelse med østeuropæernes jobsøgning i Danmark. Derfor er østeuropæernes virke på arbejdsmarkedet i Danmark også ren samfundsgavnlig virksomhed.

    Svar
  2. US

    Om de udenlandske håndværkere har en højere eller lavere arbejdsmoral og/eller produktivitet er vel irrelevant – hvis danskere ikke ønsker at betale for den kvalitet danske håndværkere kan/vil levere, og hellere vil betale for højere eller lavere kvalitet leveret udefra, så er ingen bedre stillet ved at umuliggøre disse transaktioner – udover selvfølgelig de danske håndværkere. Bare lige for at understrege, at analysens resultat ikke er et heldigt tilfælde eller undtagelse, der bekræfter reglen.Danskerne afholder også andre omkostninger end dem, du er inde på: Dårligt udført arbejde både fra professionel side (du har få eller ingen andre steder at gå hen, hvis maleren sjusker) og fra privat side (læger der bruger kostbar tid på at lave ny garage, fordi håndværkeren er for dyr). Derudover medvirker de høje lønninger inden for håndværksfagene selvfølgelig også til en yderligere spredning af den uformelle økonomi. Om det så er godt eller skidt kan diskuteres…

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.