Flyttedag hos Punditokraterne!

Punditokraterne står foran en større hovedrengøring. Vi har flere kommentatorer, som læserne nok har opdaget har forladt os. Sidst har vi lidt under, at Jacob Mchangama har fået sin egen blog hos Berlingske Tidende, som vi flere gange har refereret til. Heldigvis har flere eks-punditokrater udtrykt vilje til at gæsteblogge hos os, når tid og lejlighed skulle byde sig.

Til gengæld får vi i samme ombæring, som vi rent cyberfysisk flytter bloggen, tre nye punditokrater: Politologen og USA-kenderen Henrik Fogh Rasmussen, økonomen Carsten Valgreen og ingeniøren Karl Iver Dahl-Madsen slutter sig til teamet. Punditokraternes daglige hold består dermed igen af fem kommentatorer, da Niels Westy (økonom og Latinamerika-kender) og jeg selv (Christian Bjørnskov) naturligvis fortsætter. Derudover er vi så heldige, at den Gamle Redacteur Peter Kurrild-Kligaard er med på teamet igen og lejlighedsvis vil blogge hos os. Et stort velkommen tilbage til ham.

Vi kommer dog til at bede vores læsere om en smule tålmodighed. Da en flytning i Cyberspace indebærer, at en lang række servere skal indrettes på at pege et andet sted, når vi flytter punditokraterne.dk, kan der gå et par dage før de alle peger i den rigtige retning. Så fortvivl ikke. Vi går under radaren et kort stykke tid, men dukker styrket op i nyt layout meget snart!

3 thoughts on “Flyttedag hos Punditokraterne!

  1. Anita Larsen

    Det lyder spændende, og jeg ser bestemt frem til at punditokraterne 2.0 går i luften, og naturligvis særligt til de nye skribenter.Men nu i er i gang med at hverve folk, hvad så med ham David D. Lassen ???

    Svar
  2. JR

    Ja. Velkommen til de nye og gamle pundit’s.Teknisk forslag: Få både:www.punditokraterne.dkogpunditokraterne.dktil at pege på det nye domæne (det er lidt småirriterende at man ikke bare kan skrive det sidste). Derudover bør I så lave en permanent redirect fra punditokraterne.dk til https://www.punditokraterne.dk for at undgå at udvande Jeres placering på søgemaskinerne (hvis der linkes til begge uden en permanent redirect tæller de som separate sites hos søgemaskinerne med deraf følgende lavere placering)

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.