Hvor dyb er den konservative krise?

Forleden trådte Henriette Kjær tilbage som konservativ ordfører, og snart også fra dansk politik. Tidligere har udenrigsminister Lene Espersen stået for skud, da hun valgte at tage på privat ferie i stedet for til møde i Arktisk Råd. Det Konservative Folkeparti har reageret på personkrisen ved at skifte ledelsen ud, hvilket nu indebærer at den solide, men ukarismatiske Lars Barfoed bliver partiformand, mens Carina Christensen – en af de senere regeringers mest usynlige ministre – skal løfte den særdeles mediesynlige opgave som politisk ordfører. De konservative har beklaget sig over en række forhold fra uretfærdig hetz fra mediernes side til lillebrorrollen i regeringen og at støttepartiet Dansk Folkeparti skulle have for meget indflydelse på den førte politik.

Det kan sagtens være, at der er grund til at klage, men det burde også være tydeligt for alle, at partiet er i dyb krise af flere andre grunde. En af grundene er den skrigende mangel på politisk talent blandt konservative. Dygtige politikere er blevet presset ud af magtgrunde – udskiftningen på udenrigsministerposten fra Per Stig Møller til Lene Espersen taler vel sit klare sprog – og når man udnævner Carina Christensen til frontfigur er det et signal om, hvor stor mangelen er. Med undtagelse af den noget uldentmundede Rasmus Jarlov er det noget af en udfordring at finde et eneste talent blandt de konservative i landspolitik.

Men en anden grund er også, at det ikke længere er klart, hvad det Konservative Folkeparti egentlig står for. De seneste år har det næsten virket som om, det stod for alt Venstre ville, bare plus ti procent: Efterlønnen skal afskaffes hurtigere, skatterne skal sænkes mere, der skal gøres mere for erhvervslivet. Forslagene har ofte (men ikke altid) været fornuftige nok, men næppe afsløret den store, selvstændige tænkning. Og hvad har der været specielt konservativt i dem? På trods af det har mange konservative, inklusive i et oplysende indslag i DR2’s Deadline, understreget, at de ikke er liberale. De kan skam godt lide staten og vil gerne have, at den blev stærkere. De vil skam gerne hjælpe de svageste i samfundet. Alt sammen med en underliggende tone af anklage – liberalister er onde mennesker i en eller anden ikke nærmere defineret, men helt klart konservativ forstand.

Hvis nogle af læserne føler sig uenige, vil jeg gerne viderebringe en udfordring: Forklar mig, hvad der er særligt konservativt, og ikke blot enten højreorienteret eller almindelig, sund fornuft! Med den udfordring følger også en figur, der illustrerer hvor dyb og grundlæggende, den konservative krise er. Figuren nedenfor viser den konservative andel af Folketinget fra 1946 til 2010. Den røde linje illustrerer, hvordan udviklingen ser ud hvis partiet får ti mandater ved det valg, der skal komme i år. Det burde være klart, at det vil være det værste valg siden jordskredsvalget i 1973, der trods alt mest flyttede mandater indenfor den blå blok. Og hvis resultatet bliver værre end det, skal man tilbage til 1901 for at finde et lignende nederlag. Prøv at forklare det problem med mediehetz.

10 thoughts on “Hvor dyb er den konservative krise?

  1. Peder Bisgaard

    Jeg har jo snart sagt det mange gang – og jeg troede ærlig talt at du havde konsulteret min side, hvor jeg som den første i Danmark påpeger , at det er de to sønderjydske, overvejende offentligt finansierede, Liberale Venstrefolk, Uffe E. Jensen og Niels K. Kjær (Bogstaverne i midten af navnet dækker over tyske navne — som de angiver i deres fulde ordlyd og ikke kun forkortet som jeg gør her — som de bruger til af snobbistiske grunde at distancere sig fra gode, gennem genrationer nedarvede, danske navne – og de sætter dermed en etiket på sig selv, som fortæller noget andet, end de havde tænkt sig) som via deres aktiviteter på internettet, er hovedansvarlige for detroniseringen af Lene Espersen, og at de Konservative ligger og roder nede omkring 5 %.

    Hvis du havde læst min side, ville du også vide, at hele pointen er at det var udeblivelsen fra et møde i den i 2008 oprettede organisation ARCTIC FIVE — der som navnet siger tæller fem lande — og altså ikke Arktisk Råd , den gamle, hævdvundne mødeplads for alle ting vedrørende arktis, der udover de fem omfatter så hæderlige og forstandige lande som Finland, Sverige og Island – PLUS ikke at forglemme det 150.000 store Inuit-samfund. Mødets snævre form blev kritiseret af Hillary Clinton OG DET ER HØJST TÆNKELIGT AT LENE VAR ENIG MED HENDE, OG AT DET VAR DERFOR HUN SKULLE KANØFLES

    Svar
  2. Mathias Schwartz Kirkegaard

    Hvad har du imod tysk-klingende navne? Den forstod jeg ikke helt… Der er mange danskere der har navne fra den tyske kulturkreds. Du kan starte i telefonbogen med “Hans” og “Hansen”. Derefter kan du fortsætte med Frederik, Frida, Annika, Klaus og Klausen.

    Men jeg er sikker på, at de to nævnte personer vil finde det utroligt humoristisk, at du tillægger dem så megen magt, at de kan nedlægge et helt parti bare ved at analysere hovedpersonernes handlinger.

    Ferie-Lene fik sit navn på grund af en hel stribe ferier – på trods af at hun selv havde bedt om at få den krævende udenrigsministerpost.

    Og nej – det var Hillary Clinton der efterfølgende kritiserede mødets snævre form – ikke Lene Espersen. Så det var ikke “højst tænkeligt” at det var derfor at hun meldte afbud. Det er jo netop i dansk interesse at blande eksempelvis svenskerne udenom. De har jo ikke kystlinje deroppe. Det var derfor at landet var VIGTIGERE end Arktisk Råd. Hillary Clinton har ikke lige så meget kystlinje deroppe, så hun har ikke noget imod at indblande flere.

    Og hvis Niels Krause Kjærs avis-skriverier har fået stor betydning, så er det jo netop fordi, at der var stor klangbund for dem blandt konservative vælgere. Altså var det jo netop fordi, at han havde ret: “Don’t blame the messenger”!

    Og hvis “din side” afspejler standarden af dit indlæg, så gider jeg heller ikke orientere mig om hvilke “afsløringer” der måtte være på denne.

    P.S: Og det jeg skriver her har absolut intet at gøre med mit tysk-jødiske mellemnavn.

    Svar
  3. Jacob Hedegaard

    @ Christian:
    Du har jo helt ret, men jeg har et spørgsmål til udfordringen:
    Går den på at forklare det distinktive i De Konservatives projekt eller at give en meningsfuld forklaring af forskellen mellem det at være liberal og det at være konservativ i filosofisk forstand relevant for et moderne samfund – noget jeg, også, vil anerkende ikke nødvendigvis er nogen nem opgave.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    @Jacob: Den går i en vis grad på begge dele. Den påtrængende er dog den første, som går ud på at forklare, hvorfor der overhovedet er brug for et parti som de Konservative. Jeg har bl.a. forsøgt at få familiemedlemmer, der stemmer konservativt, til at forklare hvad der adskiller partiet fra resten af højrefløjen. Det gik ikke. Det, der i stedet er tilbage for den konservative folketingsgruppe, er en række hovsaforslag i desperate forsøg på at distancere sig fra Venstre.

    Svar
  5. Jacob Hedegaard

    Det korte svar er nok, at jeg ikke kan give noget bedre svar, end dine partitro familiemedlemmer, Christian. Ikke desto mindre vil jeg tillade mig at kommentere lidt yderligere på det:

    Jeg tror faktisk, at distanceringen fra Venstre er sekundær til positioneringen i forhold til LA.
    Vælgere, der ønsker en borgerlig regering, kan stemme:
    – Venstre, hvis man ønsker et social-liberal parti, som værner om velfærdsstaten men besidder en vis snusfornuft.
    – DF, den borgerlige fløjs arbejderparti, eller hvis man mener invandring udgør et problem.
    – LA, hvis man ønsker reformer og tør stå ved reel borgerlig eller som retningsstemme for de problemer velfærsstaten skaber.

    Der er ikke rigtigt plads til De Konservative i det billede. V, DF og LA udgør de nødvendige profiler. De Konservative havde tidligere LA’s profil, selvom den aldrig var så stærkt tegnet. De godr 5% procent, der stemmer konservativt i meningsmålingerne nu, er de absolutte kernevælgere, hvor det ikke handler om argumenter men tradition, når man sætter krydset.
    Skal De Konservative have held med at positionere sig, så skal de enten forsøge at stjæle pladsen fra LA, hvilket jeg ser de seneste dages udmeldinger som forsøg på. De Konservative har som gammelt parti lidt troværdighed at trække på overfor vælgerne, hvor LA udelukkende lever på det gode argument – ‘udelukkende’ kommer her til at fremstå negativt, men min tillid til vælgere er begrænset, derfor.
    Skal De Konservative forsøge sig anderledes, hvis projektet med at blive dét borgerlige parti ikke lykkes – hvilket man må tvivle på – så tror jeg, at der måske kan ligge en mulighed i at blive et borgerligt miljøparti, hvor man passende kunne hente Connie hjem igen. Om enhver given punditokrat og ovenstående ville finde dette kærkomment er en anden snak.

    Ang. LA, så vil jeg dog bemærke, at de skal blive mere modne, og at det skal ske snart. Vælgerne gider ikke direkte angreb på andre partier, som vi har set senest. Slet ikke andre partier på samme fløj. Det placerer LA i den sædvanlige sovs af polemiske politikere, der koncentrerer sig mere om modstanderne end politikken, og det kan de kun tabe på. Deres meget direkte retorik og ligefremhed er her til større skade end gavn, selvom de har ret. De bør fokusere den mod deres egne mærkesager, ellers begrænser de deres eget potentiale.

    Svar
  6. Mathias Schwartz Kirkegaard

    Jeg tænker nu mere på om der er plads til venstre? De liberalt sindede har LA, de nationalkonservative har DF – og de socialkonservative har K.

    Venstre er sådan en underlig bastard der slår sig op på at være et liberalt parti, men som fører en konservativ skolepolitik, konservativ socialpolitik og konservativ alt-mulig-politik. Og det er alt sammen utroværdigt at de kalder sig “Danmarks liberale parti”. De er meget lidt liberale.

    Og det er de konservatives største problem: At de bliver udkonkurreret af venstre! Men nu hvor Lars Løkke er begyndt at rykke den økonomiske politik, så kan Lars Barfoed (engang efter valget) glide ind til venstre for Venstre, og opsamle alle de røde borgerlige som hverken er hos de Radikale, V eller LA.

    Svar
  7. Peder Bisgaard

    “LA” er det ikke sådan lidt la-la?
    Det bliver finansieret af milliardæren Kim Fournais, som også er en af CEPOS’s skjulte støtter, ligesom sandsynligvis en god del af hans penge blev anvendt her kort før Nytaar til en amatørmæssig annonce-kampagne, med annoncer som ingen ærlige mennesker har læst – men som bibragte Berlingske Media og JP/Politiken behagelige millioner. Berlingskes debatredaktør Bent Blüdnikov var en af stifterne af CEPOS, og Kurrild-Klitgård er også tilknyttet. Blüdnikov sidder og styrer hvilke indlæg som skal optages på Berlingske’s debat-sider, og nu har han lige fået Klitgård ind som blog-skribent, som han tidligere fik Søren Pind ind.

    Men deres amatør-mæssige forsøg på pludselig at bringe efterlønnen i spil, har backfired slemt, og det udstiller hvilke dybe amatører der er tale om, som man også tydeligt kan høre, når Bjørnskov og Klitgård udtaler sig her om politik. At stolte traditioner for akademisk fritænkning på den måde tilsidesættes til fordel for hvad en tænketank har besluttet,man skal gå ind for må være et kæmpe moralsk problem for alle involverede, og man kan også se på dem, at de har et problem med det, selvfølgelig.

    Fordi det vi vil have er en nysgerrighed til at finde løsninger på Danmarks økonomiske problemer — f.eks med hensyn til afskaffelse af den faste kronekurs-politik og en undersøgelse af fordele og ulemper i forbindelse hermed.

    For liberale flyder alting, alting er tilladt
    For liberale flyder alting, alting er tilladt. Du må skifte navn lige så tosset du vil, bøsser må gifte sig og abortere – øh, adoptere, og der må etableres virksomheder som eksporterer menneskeligt arvemateriale, som Niels K. Kjær siger han går ind for her i denne blog fra 25/4-2010 Det ustyrligt morsomme i denne blog, er at skønt der er gode takter ved det at den handler om at unge mennesker ikke skal lokkes til at blive sæd-donorer, så kommer den slet ikke ind på det etiske spørgsmål vedrørende denne eksport af anonymt, menneskeligt arvemateriale. DETTE er et eksempel på forskellen mellem liberale og så WOS, de kulturbærende mennesker med århundredgammel tilknytning her til landet, verdens bedst oplyste mennesker.

    Svar
  8. Peder Bisgaard

    Jeg vil gerne lige konkretisere min holdning til det etiske spørgsmål om eksport af menneskeligt arvemateriale. Jeg er imod om det så er anonymt eller ej. Det er jeg ud fra min viden om den tilsvarende situation hvor adopterede opsøger deres biologiske ophav – sådan som det er naturligt for alle mennesker at ønske at kende.

    I tilfældet fædrene ophav, vil de så finde en…ussel donor fra Aarhus, som har gjort det for ussel mammon.

    Derfor er vi Konservative imod, og mener at denne gesjæft skulle forbydes aldeles omgående.

    Svar
  9. Sam

    Jeg har ikke den store erfaring med dansk politik og kan ikke trække på flere år med at have fulgt diverse partier…

    -Men min platform til de Konservative ville være at satse mere på frie markedsreformer, der de ville have nemt ved at overhale Venstre på det punkt, dog lidt sværere ved at overtage LA.

    -Der hvor de Konservative især kan gøre sig kendetegnende er modstand til EU og det altid voksende bureaukrati i Brussel. Der er en god portion danskere, der ikke rigtigt har et stort parti, som har dette som en af deres kerne punkter. EU er stadigvæk et følsomt emne i det Danmark(og det meste af Europa) men EU-skepsis er fremtiden og især når euro begynder at kollapse.

    -Et sats på større magt til kommunerne og decentralisering.

    -Større valg til familien i form af skolevalg og børneinstitutioner. Burde ikke være svært at vinde forælde når det gælder deres børn.

    Og hvis man også vil fange nogle af DFs vælgere kan man gå efter begrænset velfærd til indvandere. Synes ikke at de burde have for mange ting på deres dagsorden, der det i forvejen er svært at præcisere hvad Konservatismen egentligt står for.

    Peder Bisgaard
    I forhold til bøsser så kan jeg ikke se hvorfor de ikke skal have lov til at gifte sig så længe staten ikke tvinger kirken til at anerkende det.

    Abort er lidt mere krænglet vil jeg sige. Synes det er umuligt at fastsætte hvornår liv starter men man kunne overlade magten til kommunerne.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.