Det nye nummer af Ekonomisk Debatt – det glimrende svenske økonomtidsskrift – er nu på gaden. I første udgave i 2014 har de to redaktører Niclas Berggren og Therese Nilsson knivene ude. I en umådeligt høflig, men umisforståelig leder hudfletter de to den nye paves økonomiske analfabetisme.
Problemet er, at paven udgav et brev i efteråret, hvor han nedgør almindelige, nationaløkonomiske ideer og påstår, at frie markeder ikke hjælper verdens fattige. Brevet lyder som om, det ellers velmenende overhoved for verdens katolikker har haft besøg af Joseph Stiglitz – og troet på ham. Eller som Berggren og Nilsson diplomatisk skriver ”finns det skäl att tvivla på at påven har rådgjort med de nationalekonomer som har studerat just hur en sådan bed utveckling kommer til stånd.”
Hele lederen er tilgængelig her; pavens brev er her. Døm selv.
Angriber Paven ikke først og fremmest ideen om trickle-down gains, som slet ikke er så velbegrundet som gevinsterne ved liberalisering af markeder?
Hvis man skal være rigtigt flink ved ham,antager man at han har forstået det hele og kun angriber trickle-down-ideen. Problemet er, at der er masser af kommentatorer der bruger begrebet ‘trickle down’ som catch-all for standard økonomisk forståelse. Og hvis han ikke gør det, er det underligt at han efterfølgende understreger behovet for statslig kontrol og kalder markedet tyranisk, er det ikke?