En figur, der kan ændre Mettes syn på nedlukninger?

Nedenstående figur er fra Albæk (2021). Den viser sammenhængen mellem tillid i et (vesteuropæisk) land og antallet af døde med COVID-19.

Her er et uddrag fra abstract. Jeg husker meget tydeligt, at jeg talte med Mads Lundby-Hansen om Danmarks gode økonomi under pandemien, hvor han mente, det kunne tilskrives den høje grad af tillid i Danmark. Det var vist ikke en helt skæv mavefornemmelse.

Danmark har undgået ca. 5.000 covid-19 dødsfald sammenlignet med en situation, hvor tilliden er på niveau med de sydeuropæiske lande. Endvidere viser artiklen, at jo mere epidemi, jo lavere økonomisk aktivitet: I Vesteuropa resulterede 1000 flere covid-19 dødsfald per mio. indbyggere i år 2020 i et fald på ca. fire procent af nationalproduktet. Det beregnes, at den høje grad af tillid i Danmark har resulteret i økonomisk gevinst på ca. 82 mia. kr. i undgået fald i nationalproduktet, sammenlignet med et tillidsniveau svarende til de sydeuropæiske lande.

Bemærk i øvrigt, at de fem lande, der ligger over konfidensintervallet (det mørkegrå bånd i ovenstående figur) alle er at genfinde i nedenstående figur (som er en modificerete version af figuren i dette indlæg) som lande, der blev ramt tidligt og hårdt af COVID-19. Figuren viser, hvor mange døde landene havde i første bølge (y-aksen) sammenlignet med hvor hurtigt dødstallene steg (x-aksen). HVIS nedlukningen i Danmark virkede, ville man først kunne se effekten på dødstallene 3-4 uger senere (og altså omkring starten af april).

Lægger man de to figurer sammen, kan man fristes til at hævde, at landene mere eller mindre fik “som fortjent” i forhold til tillidsniveauet. Med mindre de var uheldige og blev ramt tidligt og hårdt.

2 tanker om "En figur, der kan ændre Mettes syn på nedlukninger?"

  1. Jens praestgaard

    Fjern Skandinavien og Holland fra regressionen og prøv igen. Forfatteren har misforstået korrelation og kausalitet.

    Svar ↓
    1. Jonas Herby Forfatter

      Forfatteren skriver ret klart, at det ikke er det samme som kausalitet, så han har ikke misforstået noget 🙂

      Hvorfor vil du fjerne de skandinaviske/nordeuropæiske lande?

      Svar ↓

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.