Identitetspolitik og sammenbrud af demokratiske kompromiser

Et af de store emner i dansk politik disse år er det samme som i politiske debatter i f.eks. USA, Storbritannien, Sverige og New Zealand: Identitetspolitik. Merriam-Webster definerer identitetspolitik som ”politics in which groups of people having a particular racial, religious, ethnic, social, or cultural identity tend to promote their own specific interests or concerns without regard to the interests or concerns of any larger political group.” Identitetspolitik kan for eksempel tage udtryk i, at folk med helt bestemte historiske rødder – sorte, grækere, eller russere – eller folk med særlige præferencer – transkønnede, stærkt overvægtige, eller dværge – på en eller anden måde ’fortjener’ særbehandling.

Man kan mene om identitetspolitik hvad man vil, men intuitivt er den stærkt ekskluderende og diskriminerende i sit udgangspunkt. Det viste sig for eksempel i sidste års Nørrebro Pride, der i sit materiale skrev ”Husk, dette er ikke et sted for hvide/cis/het, det er en QTIBIPOC seperatisk-event. Hvis du er hvid og/eller straight, så vil du blive nægtet adgang.” Med andre ord: Hvis man ikke delte både organisatorernes specifikke seksuelle præferencer og deres raceidéer, var man udelukket fra at bevæge sig sammen med dem i nogen synlig afstand.

På den måde er identitetspolitik decideret antitetisk til demokratisk politik og demokratisk samtale, men hvor problematisk det er, har indtil videre været et åbent spørgsmål. Det har to fremragende public choice-forskere nu rådet en vis bod på. Peter Boettke, professor på George Mason University udenfor Washington DC, har sammen med sin meget dygtige PhD-studerende Henry Thompson fået en artikel i Public Choice med titlen Identity and off-diagonals: how permanent winning coalitions destroy democratic governance. I artiklen viser de to, hvordan identitetspolitik underminerer måden, et velfungerende demokrati virker.

Boettke og Thompson starter grundlæggende deres analyse med et normativt grundlag fra Nobelprisvinderen James Buchanan: ”The purpose of a majority decision-making process is to ensure that the composition of the majority is not fixed and permanent: “one of the most important limitations placed upon the exercise of majority rule lies in the temporary or accidental nature of the majorities” (Buchanan 1954, pp. 118–119). The instability of coalitions, their propensity to break down because of side payments, broken allegiances, exogenous shocks, political entrepreneurship, or changes in preferences suggests a process by which society gropes towards some sort of continually evolving consensus (Buchanan and Congleton 1998, pp. 3, 4).” De to går derefter videre i den omhyggelige analyse ved at pointere en ganske enkel pointe: Identitetspolitik er ikke kompromissøgende, fordi den netop udelukker at man samarbejder med nogen, der ikke deler ens identitetsideologi.

Det helt basale problem, som Boettke og Thompson understreger, er at identitetspolitik afholder de identitære fra at samarbejde politisk med andre, der ikke deler deres præferencer fuldt ud. Det fundamentalistiske element i identitetspolitik forhindrer dermed det vigtige element i demokratier, som Buchanan påpegede, at der forhandles og nås enighed mellem skiftende grupperinger, og at ingen enkeltgrupperinger i samfundet således permanent sidder på fordelingen af goder. I det omfang, identitetspolitiske overvejninger sniger sig ind i politik, afkobler man således en af de vigtigste dele af demokratisk policy-making og skaber i stedet en situation, hvor kun dem, der er identitetspolitisk ’rene’ kan få gavn af omfordeling og de rents, der skabes af al politik. Hvis man ikke ser dét som et problem for moderne demokrati, ved jeg ikke hvad et problem er.

2 thoughts on “Identitetspolitik og sammenbrud af demokratiske kompromiser

  1. Christian Bjørnskov

    Nej, jeg ville nærmere sig at problemet er, at de kortslutter demokratiet indefra. hvis de bare meldte sig ud, ville de jo næppe blive repræsenteret i politiske kompromisser. Det er kombinationen af, at de opererer indenfor de demokratiske institutioner – men på en måde hvor de nægter at forhandle med interesser, der ikke deler deres identitetsideologi, samtidig med at de insisterer på at ‘være med’ – som skaber problemet.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.