Der har ikke været læringstab i Sverige under corona

I sin kronik, “Er børn ligegyldige i dansk politik?”, pegede Bjørnskov på en række studier, der viste, at skolelukningerne var gået ud over børnenes læring.

Nu har svenske forskere undersøgt effekten af corona på læseevnerne for børn i 1.-3. klasse. De finder ingen negative effekter af corona (hvilket for mig faktisk var lidt uventet, for svenske forældre har faktisk holdt børnene hjemme i perioder, og der er også sket mange andre ting under corona, som kunne have påvirket elevernes læring).

Her er abstract (min fremhævning):

In this study, reading assessment data from 97,073 Swedish primary school students (grades 1-3) were analysed to investigate potential learning loss. Results showed that word decoding and reading comprehension scores were not lower during the pandemic compared to before the pandemic, that students from low socio-economic backgrounds were not especially affected, and that the proportion of students with weak decoding skills did not increase during the pandemic. Study limitations are discussed. We conclude that open schools benefitted Swedish primary school students.

Er der lavet lignende undersøgelser i Danmark endnu?

2 thoughts on “Der har ikke været læringstab i Sverige under corona

  1. Bastardo

    Selvfølgelig er der ikke lavet lignende undersøgelser i Danmark.
    Børnenes statsminister gjorde jo det bedste hun kunne, af et godt hjerte.
    LEV MED DET?

    Svar
  2. Michael B

    Når det kommer til læringstab er der ingen tvivl om at dette har negative effekter nu, her og i fremtiden, tvivler dog på at der kommer en dansk undersøgelse lige forløbelig bestilt fra politisk hold om end konklusionen umiddelbart er klar, børnene blev ofret for det ekstreme forsigtighedsprincip alter ego, læringstab, all cause mortality og dry-tinder effekt mv., har dog været fremmedord på de bonede politiske gange og i bedste sendetid.

    Kikker man eksempelvis på studier om de børn som var placeret på børnehjem i Rumænien, vil den ”tabte” iq, +/- 1 procentpoint, umiddelbart blive hentet op igen hvis man skal sammenligne danske med svenske børn når de rammer 20+ alderen når det kommer til de kognitive skader som eksisterer her og nu, dette ændrer dog ikke på at læringstabet vil bestå på mange andre parametre og som kan måles på meget andet end blot BNP og klassiske glemselskurver som f.eks. Ebbinghaus´, værst af alt er de mere langsigtede effekter derfra, børn har nok et såkaldt hukommelsestab filter i deres unge- og teenage-årene som en indbygget forsvarsmekanisme, denne bliver dog, hvis min fortolkning ellers er korrekt, ramt af (d)en latent trigger-effekt hvor deprivationen bliver en hukommelseskurve når de når voksenalderen som gør at når de skal til at klare sig selv og være alene, begynder de at få det svært og søge behandlinger i psykiatrien.

    Mon børnenes statsminister i bedste sendetid vil præsentere en kurve for det latente nedlukningerne har medført for børnene om 5, 10-15 år, og samtidig forklare ordet deprivation og de korrelerende effekter af læringstab? Nej vel, ordet læringstab ”rimer” på katastrofe, og hun vil blive stillet over for spørgsmål om teorien om at aldersspecifik kontakt med jævnaldrende, voksenkontakt og stimulation i de tidlige leveår er vigtige for hvorledes hukommelseskurver som omvendte glemselskurver senere kan opstå latente som de potentielt er nu og her.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.