I går stødte jeg på et af mine tidligere indlæg på altandetlige.dk. Det er syv år gammelt, men – desværre – stadig relevant (og interessant).
Forleden opdagede jeg, at Kong Frederik II i 1500-tallet stod med et problem, som mindede meget om SKATs problemer med ejendomsvurderingerne i dag.
Kong Frederik II ville gerne beskatte de skibe, der sejlede igennem Øresund, for at skaffe indtægter til staten. Og han ville gerne lave beskatningen progressiv, så de, der sejlede med dyre laster, kom til at betale mest. Løsningen blev, at Øresundstolden skulle fastsættes til en andel af lastens værdi (kan I se ligheden med boligskatterne?). Så nu var det eneste problem at få fastsat værdien korrekt.
Dengang havde man ikke nutidenscomputerkraft. Og datakvaliteten og -mængderne dengang var nok også relativt begrænsede. Men Kong Frederik II havde åbenbart kontakt til datidens svar på en dygtig polit, Peder Oxe, som fandt på følgende løsning:
Ved ankomst skulle kaptajnen anmelde værdien af sin last. Værdien af lasten ville danne udgangspunkt for beskatningen, medmindre kongen valgte at købe lasten til den værdi, kaptajnen havde oplyst.
Det var en ganske smart metode, som minimerede bureaukratiet ogsikrede, at kaptajnerne havde incitament til at oplyse den sande værdi af lasten.
Engberg-udvalget
For et par år siden nedsatte regeringen Engberg-udvalget, som skulle finde frem til en bedre metode til at vurdere ejendomme. Så vidt jeg har forstået, er metoden baseret på en meget stort datasæt, med oplysninger om priser, attributter ved boligen, geografiske data (inkl. højdekurver for hele Danmark) osv. Og modellen ER da også blevet bedre end den tidligere metode, men absolut ikke perfekt (hvis journalisten har ret, er det fx kun 67,5% af parcelhusene, der bliver vurderetinden for +/- 20% af handelsprisen).Måske skulle man bare have vækket gode gamle Peder Oxe? 😉
En god metode for en last, der skal sælges, men nok ikke så god, hvis man selv bor i huset. For så bliver værdien af at blive boende vel lagt oven i husets værdi, og den værdi kan variere fra 0 (hvis man vil flytte) til meget, hvis man under ingen omstændigheder vil flytte. Så i sidste ende vil der komme en beskatning af modviljen mod at flytte.