Nedlukninger: Vildledning af SSI og et kig tilbage på Jakob Kjellbergs fine fornemmelse for sne og adfærd

Jeg genlæste i dag dette interview med Jakob Kjellberg i dag, hvor han leverer en meget fornem metafor for betydningen af adfærd. Jeg kom til at tænke på interviewet, fordi SSI på Twitter er ude med noget, man vel bedst kan kalde for vildledende fremstilling af data.

Men lad os først se på Kjellbergs metafor.

»Forestil dig, at ekspertgruppen også lavede modeller for borgernes opførsel i biltrafikken.«

Ja?

»Nu lægger eksperterne så pludselig snevejr ind i deres model.«

Hvad sker der så?

»Jamen, i modellen så ville borgerne køre galt. Vejen ville blive isglat, og bilerne ville støde sammen. Folk ville komme til skade og dø i ulykker. Modellen ville vise, at snevejr er meget farligt for trafikken.«

Kan man ikke tage vinterdæk på og måske sætte farten lidt ned?

»Jo! Det er lige præcis det. Borgerne handler på de udfordringer, som de møder. Man tager vinterdæk på. Man kører forsigtigt. Man indretter sig efter de forhold, som man nu møder,« siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»De modeller, som man anvender i forhold til covid-19, de har meget svært ved at forudsige borgernes sunde fornuft, og hvordan danskerne rationelt forholder sig til, at der er smitte i samfundet. Så rammer man skævt og for pessimistisk,« siger Kjellberg.

Det, Kjellberg så fint forklarer, er, at mennesker selvfølgelig reagerer på de farer, de møder. Og derfor reagerer de selvfølgelig også på en pandemi. Og det bringer os til SSI vildledende fremstilling af data. Her er SSI’s tweet:

Sat lidt på spidsen, svarer SSI’s tweet og pressemeddelelse til at sige, at der var et sammenfald mellem vejrudsigten og den lavere hastighed på de sneglatte veje. Det er som sådan ikke et faktuelt forkert udsagn, men det er vildledende, fordi det selvfølgelig ikke er vejrudsigten, men den forhøjede risiko for uheld, der får folk til at sænke farten. Uanset hvad de havde sagt i vejrudsigten, ville farten på vejene være faldet.

Og det samme gælder selvfølgelig i meget høj grad for COVID-19-pandemien. Vi således, at fx influenza forsvandt nøjagtigt samtidig i Danmark og Sverige, jf. nedenstående figur.

Vi ved også, at svenskerne – ligesom danskerne – søgte mindre på restauranter, på trods af at deres restaruranter var åbne…

Fra mit tidligere indlæg “Adfærd og COVID-19

…og brugte mindre tid på lokationer for indkøb og fritidsaktiviteter.

Og vi ved nu, at nedlukningerne havde meget lille effekt på pandemien, og at nedlukningerne ofte (eller oftest?) blev indført efter at befolkningen havde reageret og fået kontrol over smitten (fx i England, Tyskland og Danmark).

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.