I mange vestlige lande, inklusive Danmark, findes en lille bevægelse, der argumenterer for at vi bør stoppe økonomisk vækst. Folk i bevægelsen er overbeviste om, at økonomisk vækst er forbundet med forurening, miljøproblemer, global opvarmning, tab af biodiversitet, og menneskelig elendighed. Der er således tale om en gruppering, der ønsker at afskaffe vestlig vækst og markedsøkonomi, gøre mennesker i rige lande fattigere, og i allerbedste fald omfordele fra velfungerende lande til fattige lande. Målet er som helhed at gøre kloden fattigere i miljøets eller den globale retfærdigheds navn.
Heldigvis har vores fremragende, unge kollega Justin Callais fra University of Louisiana Lafayette netop startet en Substack om økonomisk vækst. Og Justins første emneserie kommer til at handle om netop det: Hvorfor degrowth er så forvirret og forfejlet et koncept.
Hvis nogle læsere kan genkende navnet, er det fordi vi tidligere har omtalt Justin her på bloggen. Han er et af de meget spændende nye navne i amerikansk public choice, og har allerede markeret sig artikler i bl.a. Public Choice, European Economic Review, og Journal of Economic Behavior & Organization om så forskellige emner som forfatninger skrevet efter revolutioner er anderledes, om den politiske økonomi bag fyrtårne, og om markeder faktisk underminerer folks moral.
Justin peger i sit indlæg på, at økonomisk vækst et tydeligt er forbundet med så forskellige goder som borgere, der er mere tilfredse med deres liv, lang lavere dødsfald ved fødsler, lang lavere børnedødelighed, og langt færre mennesker, der lever i dyb fattigdom. Man kunne fortsætte listen, men bare konklusionen, at borgerne i rigere lande “are happier, healthier, and have less truly desperate levels of poverty” burde være nok. Debunking Degrowth er varmt anbefalet!
Man er i fuld gang med degrowth i Danmark: Pensionisterne gøres systematisk fattigere, og ingen rører en finger for at rette op på det. Arbejdsmarkedet bevilgede sig selv 2 x 4% i lønstigninger, pensionisterne fik ? Samtidigt måtte pensionisterne indkassere store kurstab under de tåbelige nedlukninger under coronaen.
“Den grønne omstilling” er også degrowth, se hvordan det gør i Tyskland.
Uheldigvis har de ret, dem der påpeger at økonomisk vækst er forbundet med forurening, miljøproblemer, global opvarmning, tab af biodiversitet, og menneskelig elendighed.
Hvor høj en pris er mainstreamøkonomerne villige til at betale for fortsat vækst, to tre eller fire graders global opvarmning, tab af 30, 40 eller 50% af pattedyrsarterne? Eller er det lige meget når bare vi bliver rigere?
Med al respekt er det heldigvis noget vrøvl, du påstår. Vi har her på stedet flere gange skrevet om emnet i forbindelse med det, man kalder den miljø-mæssige Kuznets-kurve. Se f.eks. de to indlæg her:
https://punditokraterne.dk/2019/06/26/befolkning-klima-og-vaekst-2-miljoemaessige-kuznetskurver/
https://punditokraterne.dk/2021/09/28/emissioner-i-verden-hvordan-bedoemmer-man/
Pointen i hele den bagliggende forskning er, at landes emissioner og forurening stiger op til et vist punkt, hvor folk er blevet rige nok til at bekymre sig om andet end mad på jordet, og hvor deres samfund er begyndt at bruge mere avanceret teknologi. Vækst udover det punkt fører til ganske store miljøgevinster! Et af mange eksempler er, at Danmarks C02-udledninger per indbygger er faldet med cirka 50 % siden midten af 1970erne.