Er Temu virkelig et problem for forbrugerne? Det er spørgsmålet i min seneste klumme i Finans. Både politikere, erhvervsliv og organisationer, der angiveligt varetager forbrugernes interesse, har ytret ønske om at stramme reglerne. Forbrugerrådet TÆNK er gået så langt, at de har foreslået, at myndighederne overvejer at lukke for danskernes adgang til TEMU.
Ingen stiller det i mine øjne ret åbenlyse spørgsmål: Hvorfor kaster danske forbrugere deres kærlighed på platforme, der omgår de regler, der angiveligt er indført for forbrugernes skyld?
Et muligt svar, som vi ikke kan affeje uden videre, er, at reglerne ikke gavner forbrugerne. Man kan komme på mange situationer, hvor danskere med en stram økonomi kan have gavn af at købe et produkt til en tiendedel af prisen, selvom de så mister garantien for, at produktet lever op til de mange regler. Halloween-kostumet skal måske kun bruges én gang og uden på overtøjet. Og så kan en enlig mor måske finde bedre ting at bruge prisforskellen på 200 kr. til?
Et modargument er, at mennesker ikke er 100% rationelle. Og det er muligvis rigtigt. Men det gælder jo så også (især) de politikere og embedsmænd, der indfører reglerne.
Et andet modargument er, at forbrugerne ikke har den nødvendige viden om kemikaliernes skadevirkninger – informationer som politikerne og embedsmændene nemmere kan indsamle. Og det er muligvis også rigtigt. Til gengæld har forbrugerne langt bedre information om de nære forhold. Hvordan afvejer de kvalitet ift. pris. Hvad skal produktet bruges til (kommer det fx i berøring med huden)? Hvor ofte skal det bruges (én gang eller dagligt)? Hvem skal bruge det (børnene eller bedstefar)? Men mens forbrugerne relativt let kan finde ud af, om fx Bilka fører produkter af høj standard, eller om produkter mærket med fx Svanemærket er sundhedsskadelige, så har politikerne tæt ved nul mulighed for at få informationer om de nære forhold. Så måske er konklusionen, at det er forbrugerne, der har mest information (og lettest adgang til manglende information)?
Derudover har forbrugerne en langt stærkere tilskyndelse til at træffe de rigtige valg. Det er et spørgsmål om “skin in the game”. Det er forbrugerne (/deres børn), der bærer konsekvensen af deres valg. Og derfor har de også et meget stærkt incitament til at træffe de rigtige valg (for dem selv). Heroverfor står politikerne, som både har alt for travlt til at sætte sig ind i lovgivningen og har et relativt svagt incitament til at indføre de helt rigtige regler, fordi det både er besværligt, og fordi de personlige konsekvenser af at indføre regler, der fx primært skader de laveste indkomster, er relativt begrænsede.
I må drage jeres egne konklusioner (eller læse hele min klumme, som dog er bag betalingsmur). Her vil jeg blot udtrykke undren over, at ingen synes at interesserer sig for spørgsmålet.
Er vi så sikre på, at forbrugerbeskyttelsen altid beskytter forbrugerne?
Du glemmer at stille dig selv spørgsmålet og hvad forbrugerlovene skal beskytte og det er i vid udstrækning uønskede offentlige udgifter. Når man forbyder og regulerer ting vi kan blive syge af, nedbringes de offentlige sundhedsudgifter.
Set ud fra dette perspektiv giver det god mening for samfundet at have ret restriktive love og regler. Også selvom det gør produkterne så meget dyrere at det går ud over indtægts siden, da der er folk som ikke længere har råd til dem.
At sige noget kun skal benyttes en enkelt gang, og derfor kan man slække på reguleringen for det, er ganske umulig at regulere. I de fleste hjem vasker man også engangsvaskeklude, selvom det klart og tydeligt fremgår på pakken at de er til engangsbrug, så hvordan skulle man kunne regulere brug af tøj der indeholder mange kræftfremkaldende stoffer, i en grad så gentagen brug er sundhedsskadelig?
Der er i øvrigt mange tilfælde hvor personer kun er kommet i kontakt med noget der er allergifremkaldende en enkelt gang, og efterfølgende udvikler multi-allergi. Samtidig gælder det for de fleste at de aldrig vil udvikle allergier ved at komme i kontakt med stoffet. Her har man så valgt forsigtighedsprincippet, men om det er ud fra et populistisk vælgeroptimerende standpunkt, eller om det er ud fra et økonomisk rationale, får vi aldrig at vide.