2024 var på mange måder et godt år for punditokraterne. Selvom vi havde færre besøg end de senere år – vi ender sandsynligvis lige i underkanten af 50.000 i år – skete det på baggrund af et helt usædvanligt slapt år i de danske medier. Der var ellers masser af ting at kritisere i dansk politik, der svinger mellem blatante forsøg på at købe vælgere til eksempler på dyb og pinlig inkompetence. Men der skete forbløffende lidt i dansk politik, når man kigger selv i stedet for at høre på, hvad politikerne i Folketinget påstår. Vi forsøgte at sætte lys på nogle af disse emner.
Vores mest besøgte post i år var Hvad sker der med dansk dødelighed? fra midten af januar. Vi pegede her på det faktum, at dansk overdødelighed var meget høj i 2022-23 – vel at mærke, når man ikke som SSI sammenligner med 2010, der var et hårdt influenzaaår. Mange af jer læste og kommenterede på den, men selve historien var deer ingen interesse for i mainstream media. På sin vis var netop den historie derfor et godt eksempel på, hvorfor der stadig er behov for blogs (og Substacks) som supplement og korrektiv til de danske konsensusmedier.
Andre poster, der genererede mange bsøg i 2024 var Ottos diskussoin af Hvor stærk er Rusland i forhold til Ukraine – og til EU? fra januar 2022, hvor han skrev hvordan “De sorte skyer trækker sig sammen over Ukraine, som trues af en russisk invasion.” Otto gav før invasionen en solid dosis information, om hvor svagt Rusland egentlig er, hvilket skulle vise sig meget tydeligt de kommende år. Ellers undrer vi os endnu engang over, at min gamle post fra 2013 om Sundhed i 100 år målt på højde stadig genererer en masse besøg. Hvis der skulle sidde læsere, der har en idé om hvorfor det er, hører vi gerne!
Mest af alt var det året, hvor punditokraterne også fik udgivet forskning. Jonas Herbys metaanalyse af nedlukningseffektivitet blev voldsomt kritiseret i 2022 – Jonas skrev i januar 2022 en post med svar på de mest almindelige angreb – og på samme måde modtog jeg en masse mærkelig kritik af mit studie. Begge studier startede her på bloggen med vores undren over, hvorfor epidemiologer påstod at nedlukningerne virkede, mens data meget tydeligt fortalte en anden historie. En af de mest positive historier på bloggen i år var derfor, at Herby, Jonung og Hankes Were COVID-19 lockdowns worth it? A meta-analysis blev accepteret til udgivelse i det prestigiøse tidsskrift Public Choice.
For os var det en understregning af, at der er faglige muskler bag vores blog, og vi håber inderligt, at det er noget vores læsere værdsætter. Det er værd at huske, at Jonas studie ikke er den første publicerede artikel, der er startet som en post på punditokraterne – og som har haft gavn af læsernes kommentarer og input! Vi modtager meget gerne både kritik og forslag til nye emner, og nye syn på gamle emner. Det gælder ikke mindst fordi vi også har indsigtfulde og interesserede læsere. Og vi håber meget, at de alle og flere til bliver ved med at følge punditokraterne i 2025. For i sidste ende er formålet med dagens post simpelthen af ønske alle punditokraternes læsere
Glædelig Jul og Godt Nytår.
I lige måde og tak for mange spænende indlæg.
Glædelig jul.
Det er virkelig godt at modtage jeres nyhedsbrev, da der ofte er interessante emner, som jeg ellers ikke selv ville være stødt på.