Jay Bhattacharya blev i slutningen af 2020 verdenskendt som en af tre medforfattere til The Great Barrington Declaration, der bl.a. opfordrede til fokuseret beskyttelse af udsatte grupper frem for generelle nedlukninger under COVID-19-pandemien. I december 2022 afslørede de såkaldte “Twitter Files,” at Bhattacharya var blevet censureret på Twitter. For nylig blev han udpeget af Præsident Trump til at blive næste direktør for National Institutes of Health.
Derfor var det også en stor fornøjelse at få lov til at tale med ham i mere end 1½ time i starten af november i podcasten ”Science from the Fringe”. Vi kom vidt omkring, og jeg benyttede bl.a. lejligheden til (igan) at forklare, at årsagen til, at mange litteraturstudier mv. konkluderer, at nedlukningerne var effektive, er, at de 1) forveksler statistisk signifikant med ”stor effekt”, og 2) ikke adskiller effekten af nedlukningerne fra effekten af den frivillige adfærd.
De svarer kort og godt ikke på, hvor effektive nedlukningerne var, til at reducere antallet af COVID-19-dødsfald. Det gør vores metastudie til gengæld, og Bhattacharya og jeg kommer godt omkring selve studiet og alt det uden om.
I kan se hele samtalen her eller lytte med i podcasten.
PS: Mange skriver her omkring nytår om årets højdepunkter. For mig var det absolutte (professionelle) højdepunkt ubetinget, at vores metastudie af effekterne af nedlukningerne blev accepteret i tidsskriftet Public Choice. Det var en lang, sej og grundig proces, hvor enhver tænkelig svaghed ved vores studie er blevet undersøgt til bunds. Jeg er bl.a. ret tilfreds med, at meget klart får vist, at vores beslutning om at udelade studier baseret på meget få observationer (herunder studier baseret på den syntetiske kontrolmetode), var en særdeles fornuftig beslutning. Læs mere her.
Kudos til dig, Herby for interviewet med Bhattacharya. Svagheden i jeres studie er imidlertid, at I kun undersøger nedlukningernes effekt på det, I kalder ‘C19-dødsfald’ i stedet for på all-cause dødsfald. Grunden til svagheden ved denne metode er, at et ‘C19-dødsfald’ udelukkende er adskilt fra alle andre dødsfald pga en såkaldt ‘positiv PCR test’ hos patienten/den afdøde.
Dette gør selve begrebet ‘C19-dødsfald’ til noget, der ligner fri fantasi i og med, at der findes adskillige store studier, der har vist, at mere end 90% af de mennesker, der fik en ‘positiv PCR-test’ ikke havde nogen sygdom. Disse studier har konkluderet, at man ikke kan bruge PCR-metoden til at afsløre sygdom. Af denne grund kan den naturligvis heller ikke bruges til at afsløre dødsfald. Det havde været langt mere regulært og videnskabelig holdbart at måle nedlukningernes effekt på all-cause mortalitet. Et dødsfald er der jo ingen tvivl om, hvad er.
Hej Klaus.
Det er ikke helt rigtigt. Jonas metastudie omfatter bl.a. mit studie fra CESIfo Economic Studies, som udelukkende ser på total mortalitet relativt til tidligere år. Og i det fandt jeg som bekendt i bedste fald et nul.