De forfærdelige brande i Los Angeles (LA) i Calfornien, USA, har ført til, at tusindvis af mennesker står uden tag over hovedet. Endnu værre er dog, at mange af disse står til at miste alt hvad de havde, fordi de ikke have en brandforsikring.
Nogle danskere tænker måske, at sådan er det jo i USA, hvor man er sin egen lykkes smed og underlagt de vilde markedskræfterne. De har selv valgt ikke at have en forsikring, så lev med det!
Men den opfattelse er forkert. For de manglende forsikringer skyldes ikke boligejernes frie valg på et frit marked. De er konsekvensen af regulering.
I Californien er det nemlig forbudt (eller som minimum meget besværlige) at hæve prisen på brandforsikringer. Og samtidig er risikoen for brande forøget, fordi regulering over tid har gjort det sværere at lave præventive afbrændinger (fx ved at brænde tørt ved i skovbunden, går jeg ud fra).
Forudsigelige konsekvenser
Ifølge californisk lov, skal prisstigninger godkendes politisk (”the Insurance Commissioner must approve a rate applied for by an insurer before its use”) og priserne skal være baseret på historiske data fremfor fremskrivninger. Den form for regulering har meget forudsigelige (og ganske givet også uforudsigelige) konsekvenser.
Når prisstigninger bliver gjort til et politisk spørgsmål, bliver det alt andet lige sværere for virksomhederne at hæve priserne. Det vil før eller siden føre til, at nogle forsikringskunder bliver (stærkt) urentable, og forsikringsselskaberne derfor ikke længere kan og vil forsikre dem. Bor du i et område med relativt høj risiko for brand, kan du altså få svært ved at finde nogen, der vil forsikre dit hus.
Problemet bliver forstærket, når risikoen er stigende, fordi de historiske data ikke afspejler den nuværende risiko. Og som nævnt har risikoen været stigende, fordi det over tid er blevet sværere og sværere at få lov til at foretage forebyggende afbrændinger (inspireret af MarginalRevolution.com opsummerer ChatGPT det fint her).
Konsekvensen af reguleringen har været, at mange husejere har fået opsagt deres brandforsikring.
Mere skadelig regulering
Ovenstående er langt fra den fulde forklaring. Søger man lidt rundt, virker det til, at omfanget af skadelig regulering i Californien på dette område er nærmest uendeligt. Noah Smith skriver bl.a., at reguleringen gør det svært/umuligt for forsikringsselskaberne af videreforsikre sig. Det betyder alt andet lige, at et selskab vil være mere påpasseligt med at have flere kunder i samme område (fordi de kan ende med at skulle erstatte en meget stor andel af deres kunders huse, når et helt område brænder ned). Det øger risikoen for, at selv profitable kunder, får opsagt deres forsikring.
Samtidig har Californien – som jeg forstår dette tweet – pålagt selskaberne at videreforsikre hinanden baseret på deres markedsandel. Men hvis selskaberne ikke kan hæve prisen for at dække denne pålagte risiko, er de nødt til at reducere deres markedsandel, hvilket igen kan føre til, at ellers profitable kunder bliver opsagt.
Regulering er en væsentlig del af problemet
Ovenstående er hvad jeg har kunnet få overblik over indtil nu. Der er sandsynligvis mere. Men det synes klart, at regulering har gjort det præcis modsatte af, hvad politikerne hævder (tænk ”forbrugerbeskyttelse” osv.).
Det er lidt a’la når de københavnske politikere siger, at de vil sikre billige boliger ved at begrænse udbuddet og regulere priserne.
PS: I samme boldgade har vismændene argumenteret for, at prisen på forsikring mod stormflod skal afspejle risikoen. Et forslag Folketinget omgående burde tage til sig.
Det er et vigtigt emne, du tager op, da debatten om skovbrande ofte bliver præget af sensationalisme og ensidigt fokus på klimaforandringer. Det er uden tvivl også noget som vil blive taget op af Guvernør Newsom’s modstandere, som de har gjort det tidligere.
Jeg vil gerne fremhæve nogle andre faktorer, som også spiller en væsentlig rolle i problematikken, og som har været kritikpunkter i debatten omkring de gentagende skovbrande i Californien – og som kan bidrage til fokuspunkter i vore egne debatter om blandt andet stormsikring:
Skovforvaltning:
Tidligere tiders praksis med at rydde brandbart materiale, fælde skov til tømmer og gennemføre kontrollerede afbrændinger er i høj grad blevet nedprioriteret. Dette skyldes delvist et øget fokus på biodiversitet og klima. Desværre har dette medført en ophobning af letantændeligt materiale i skovene.
Prioriteringer i brandberedskabet:
Noget bizart har det lokale brandvæsen haft fokus på DEI-initiativer og internationale spørgsmål som Ukraine-krigen, hvilket har flyttet ressourcer væk fra kompetenceopbygning inden for brandforebyggelse og håndtering. Dette skyldes primært politiske prioriteringer, som ikke altid har taget højde for behovene i forbindelse med brandsikring.
Vandforsyning:
Californiens tørkeproblemer forværres af politiske valg omkring vandforvaltning. The California State Water Project, som engang sikrede en stabil vandforsyning til befolkningen og landbruget, er blevet forsømt. En del af vandet bliver nu ledt ud i havet for at beskytte truede arter, hvilket reducerer tilgængeligheden til både landbrug og brandslukning.
Infrastruktur:
Mange skovbrande starter som følge af defekte el-netværk, der endnu ikke er blevet moderniseret. Dette problem kunne være afhjulpet med bedre reguleringer, men fokus på vedvarende energi har desværre skubbet vedligeholdelse og modernisering af eksisterende infrastruktur i baggrunden.
Påsatte brande:
En betydelig andel af skovbrande er menneskeskabte, enten forsætligt eller ved uheld. Klimapolitikker alene kan ikke løse dette problem, hvilket understreger behovet for forebyggende tiltag og overvågning.
Boligudvikling:
Flere mennesker bosætter sig i skovområder, hvilket øger risikoen for skader fra skovbrande. Dette er et resultat af stigende boligpriser og efterspørgsel i Californien, snarere end et spørgsmål om regulering, da det faktisk er dyrt og komplekst at bygge i staten.
Angående skovforvaltning:
Da nogle kommuner sidste år selv ville i gang med at lave kontrollerede afbrændinger, mens vegetation og skovbund var fugtig, fik de forbud mod det af den føderale regering. Biden administrationen, var altså helt på linje med Gavin Newsom og de øvrige californiske Demokrater.
I en kommune afholdt de sig fra an lave kontrollerede afbrændinger, fordi der i området levede en fredet frø. Resultatet var at byen brændte næsten helt ned og der ikke længere er nogen frøer at beskytte.
Det er i øvrigt ikke tilladt at fælde træer og lave tømmerveje på føderalt land i Californien. Tømmervejene fungerede ellers som brandbælter og veje som brandbiler kunne køre ad. Forbuddet har altså gjort det endnu vanskeligere at bekæmpe de brande, som det samtidig har gjort mere sandsynligt bliver store og ukontrollable.
Angående infrastruktur.
Når elværkerne forårsager skovbrande, skyldes det manglende klipning af trætoppe og grene. Jeg har hørt at elselskaberne bruger flere penge på at overbevise befolkningen om at skovbrandene skyldes menneskeskabte klimaforandringer, end de gør på vedligehold af kraftledningerne.
Jeg har ikke set nogen dokumentation for det, men hvis beløbet inkluderer kampagnebidrag til politikere og andre, samt støtte til miljøorganisationer, er jeg ikke tvivl om at det er korrekt.
Det var også i Californien de formåede at lave blackouts i elforsyningen på grund af regulering!
Here’s a list of insurance companies that have reduced their footprint in California.
Liberty Mutual: Liberty Mutual announced that it would not renew dwelling fire insurance policies for about 17,000 customers in California.
Tokio Marine America Insurance Company and Trans Pacific Insurance Company left California.
Safeco to drop policies in the Bay Area (8/4/2023). Safeco Insurance announced they were dropping 950 policies in San Francisco and the East Bay.
Farmers Insurance limits new home insurance policies (7/10/2023). Farmers Insurance announced that it was placing a cap on new policies in California.
Allstate no longer selling new policies (6/4/2023). Allstate, California’s fourth-largest home insurer, announced they were no longer writing new policies in the state, though they will continue to renew existing policies.
State Farm no longer selling new policies (5/26/2023). State Farm, California’s largest home insurance provider, announced it would stop writing new policies. State Farm said they will continue to issue renewals to their existing customers.
The state has stepped in to fund a program for fire insurance, but it’s frightfully expensive.
Læs mere om det i denne artikel, hvor ovenstående er taget fra:
https://pjmedia.com/victoria-taft/2025/01/08/mismanagement-is-why-insurance-companies-have-fled-california-n4935794