I dagens afsnit af sommerserien om de tidligere kommandoøkonomier i EU skal vi se på, hvor langt de er kommet med at reformere sig i markedsøkonomisk retning. Til formålet anvender vi det nærmest uopslidelige Economic Freedom Index fra Fraser Institute og en lang række andre tænketanke.

I figuren fremgår landenes samlede score, som forsøger at opfange graden af fri markedsøkonomi i ét tal (det bygger på en lang række indikatorer og underindeks).

Som det fremgår, ligger Estland i spidsen, efterfulgt af Tjekkiet og de to sidste baltiske lande samt – måske lidt overraskende – Rumænien. I bundet ligger Polen, Kroatien og Ungarn. Det ses også, at spændet mellem top og bund er indskrænket væsentligt i forhold til 1995 og 2000. Estland i toppen er ligefrem gået marginalt tilbage fra 2000 til 2022, mens bundskraberne fra 1995 har taget store spring frem.

En del af forklaringen på den udvikling skal givetvis ses i sammenhæng med medlemskabet af EU. EU stiller en række institutionelle og politiske krav, som især indebærer et nødvendigt markedsøkonomisk minimum at leve op til, men også i nogle sammenhænge indebærer et maksimum. Navnlig landenes handelspolitik er bestemt af EU. Ligeledes pengepolitik og finansiel regulering er i høj grad bestemt centralt.

Også på andre måder kan EU-medlemskabet afspejle sig i figuren. De største fremskridt siden 2000 er sket i de lande – Bulgarien, Rumænien og Kroatien – som er kommet senest med (de to første i 2007, Kroatien i 2013). De øvrige lande blev medlemmer allerede med virkning fra 2004. Noget kunne altså tyde på, at EU-medlemskabet har været drivende for reformer for at kunne kvalificere sig til at træde ind, men omvendt også, at reformeringsaktiviteten er taget af, når landene først er blevet medlemmer af EU.

Spørgsmålet om, hvor meget et EU-medlemskab bidrager til økonomisk vækst, er omdiskuteret. Andersen og Barslund (2019) fandt således ikke en systematisk effekt. Det kan dække over de nævnte kræfter, som trækker i hver sin retning.

Det kan lidt trist bemærkes, at Polen og Ungarn ligger i bunden (på sidste og tredjesidste plads) i figuren med den laveste grad af fri markedsøkonomi. Det var ikke mindst takket være disse to lande, at Jerntæppet faldt. I Polen opgav kommunisterne sit magtmonopol efter konfrontationen med især fagforeningen Solidaritet og dens krav om større frihed. I Ungarn kom reformpresset både fra oppositionen og internt i kommunistpartiet. I begge lande var regimerne desuden presset af alvorlige økonomiske problemer. Udviklingen indebar, at de to lande allerede i 1995 var kommet et pænt stykke med reformer. I dag hænger de to lande både når det gælder økonomiske og politiske rettigheder. Regeringsmagten er dog skiftet ved valget i Polen, hvor Lov og Retfærdighedspartiets dominans er blevet brudt. I Ungarn er Orbans dominans uændret.