Der er politiske kræfter, der ønsker, at beskatte boliggevinster. Disse kræfter overser desværre et ret vigtigt faktum: Boliggevinster bliver beskattet i dag.
Man kan selvfølgelig altid diskutere niveauet for enhver skat, men i økonomisk forstand er der allerede en skat på boliggevinster. Hver gang din bolig stiger i værdi, snupper skattevæsenet en væsentligt bid af værdistigningen.
Det kan forklares med et principielt eksempel.
En verden uden boligskatter
Forestil dig en verden uden boligskatter.
En bolig stiger fra 3 mio. kr. til 4,66. mio. kr. Ejeren tjener 1,66 mio. kr. og stikker pengene direkte i lommen.
Skatten er (selvfølgelig) 0%.
En verden med boligskatter
Nu indfører vi boligskatter på 2% (ca. grundskyld + høj ejendomsværdiskat).
En bolig stiger fra 3 mio. kr. til 4 mio. kr. Ejeren tjener 1,0 mio. kr. og stikker pengene direkte i lommen.
MEN! Der sker mere end det. Den årlige skattebetaling stiger med 20.000 kr., hvilket ved en rente på 3% (svarende ca. til renten på realkreditlån) svarer til en nutidsværdi på 0,66 mio. kr.
Den samlede værdistigning er 1,66 mio. kr. som i det første eksempel, men den er fordelt anderledes. Boligejeren tjener 1 mio. kr. mens Skattefar tjener 0,66 mio. kr. svarende til en skat på 40% af værdistigningen.
Virkeligheden er kompleks – men boliggevinster beskattes
Eksemplet er ikke virkeligheden. Det er kun boliger over godt 9 mio. kr., der betaler den høje ejendomsværdiskat. Og man får i dag 20% rabat på boligvurderingen.
Vi kan også diskutere om renten på 3% er den rigtige at bruge til at beregne nutidsværdien. Og kan de offentlige ejendomsvurderinger overhovedet opfange værdistigningerne korrekt?
Der er masser af nuancer i virkeligheden. Og måske burde diskussionen gå på, hvorfor alle kapitalgevinster ikke beskattes ens, så man ikke skævvrider investeringsincitamentet.
Men uanset nuancer, virkelighed osv. er konklusionen, at boligejerne i dag – rent principielt – betaler en ikke ubetydelig skat af boliggevinsten. Eksemplet og princippet er forklaret glimrende i nedenstående video.
Hej Jonas Herby
Dejligt at der bliver taget hul på denne måde at se på beskatning af boligerne på.
Der er dog et element som efter min mening mangler, det er inflationen.
Forenklet, lad os sige, at boligejeren i dit eksempel har haft boligen i en periode, hvor inflationen har været 20%, så vil værdistigningen på de første kr 600.000 lige dække forringelsen af købekraften (købekraften af en nutidskrone er de 20% mindre være en de oprindelige kroner investeret i huset). I dit eksempel vil boligejerens fortjeneste ikke være kr 1.000.000 men kun kr 1.000.000 – 600.000 eller kr 400.000. Så er det pludselig Skat der løber med den største gevinst.
Venlig hilsen
Johan
Pingback: Staten beslaglægger allerede størstedelen af boligavancerne – en beregning - Punditokraterne