TL;DR: Kvaliten af lovgivningen er for ringe. Nye regler vedtages i hastværk, og eksisterende regler bliver stort set aldrig evalueret. Derfor har vi startet IRES – Institut for Reguleringsstudier, som skal arbejde for, at de politiske mål opnås med så få benspænd som muligt for danskerne, virksomhederne og den offentlige sektor.
Følg os på Facebook, LinkedIn, X og Instagram, og tilmeld jer vores nyhedsbrev nederst på vores hjemmeside, ires.dk.
For mere end 40 år siden – i sin tiltrædelseserklæring d. 10. september 1982 – sagde Poul Schlüter: “Det skal være lettere at være dansker.” Siden da har vi haft Operation Regelsanering, Kampen mod bøvlet, Sammenhængsreformen, Nærhedsreformen og Frisættelsesreformen osv. osv. Over 40 afbureaukratiseringstiltag på 40 år. Navnene skifter – men kurven knækker ikke.
Det er ikke fordi, viljen mangler. Ingen statsminister har nogensinde stillet sig op og sagt: “Vi har brug for mere bøvl.” Tværtimod. Alligevel er den samlede regelmængde vokset fra 8,4 millioner ord i 1989 til 35,2 millioner ord i 2024. En firedobling på én generation. Folketinget vedtager over 200 love om året – ét lovforslag for hver eneste arbejdsdag – og meget få fjernes igen. I Norge behandler Stortinget 93.
Jo dybere man graver i Regelstaten, desto tydeligere bliver mønsteret: Vi har et system, der er fantastisk til at producere nye regler, men som i dén grad mangler en systematisk mekanisme til at vurdere, om de virker, og om prisen står mål med gevinsten.
Samtidig går det meget, meget hurtigt. Høringsfristen på nye lovforslag er i gennemsnit 33 dage (78 dage i Norge). Antallet af lovforberedende udvalg er faldet med 90%. Og lovprocessen i Folketinget går i dag betydeligt hurtigere end for 15-20 år siden.
Det er ikke bare abstrakte data. Syv ud af ti embedsmænd – dem, der sidder med lovforslagene i hænderne – siger, at tempoet i lovgivningen går ud over kvaliteten. Når tingene går stærkt, får man – surprise – halvhjertet kvalitetskontrol.
Og hvad koster det? Ifølge OECD kunne Danmark blive næsten 60 mia. kr. rigere, hvis vi levede op til international best practice for reguleringsdesign. Lægger man oven i, at den massive regelvækst de seneste ti år i sig selv har bremset økonomien, peger andre studier på et potentiale helt op imod 141 mia. kr. årligt. Man kan diskutere de præcise tal – men retningen er svær at anfægte.
Det er et samfundsproblem – ikke et liberalt problem
Nogen vil måske tænke: “Jamen, er det ikke bare et argument for mindre stat og færre politiske ambitioner?” Nej. Det er et argument for at nå de politiske ambitioner smartere. Regulering er et værktøj – og som ethvert værktøj virker det bedst, når det vedligeholdes, skærpes og indimellem udskiftes.
Vi er uenige om de politiske mål. Jeg er liberal og har helt andre politiske mål end Lars Løkke, Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr og Alex Vanopslagh. Men når vi er blevet enige om målet (læs: vi har fundet et flertal), er det i alles interesse, at målene opnås med så få benspænd som muligt for danskerne, de danske virksomheder og den offentlige sektor. Der findes ikke en politisk ideologi, som går ind for flere benspænd end højst nødvendigt.
Det er derfor, Morten Jarlbæk Pedersen, Aksel Tarras Madsen og jeg i dag lancerer Institut for Reguleringsstudier – IRES. Det er det første uafhængige institut i Danmark, der arbejder målrettet med kvaliteten af lovgivningen og dokumenterer, hvordan regulering udvikler sig i omfang, tempo og kompleksitet.
IRES er ikke et borgerligt projekt
Lad mig med det samme slå én ting fast: IRES er ikke et borgerligt projekt. Jeg er liberal med en fortid i CEPOS. Men IRES arbejder ud fra tre principper – nærhed, proportionalitet og enkelhed – som ikke tilhører nogen fløj. Spørgsmålet “virker den her regel efter hensigten, og hvad koster den?” er ikke et højre-venstre-spørgsmål. Det er et kvalitetsspørgsmål. En socialdemokrat, der vil have en stærk velfærdsstat, har mindst lige så stor interesse i, at reguleringen er effektiv, som en liberal, der vil have en slank stat. Dårlig regulering er dyrt for alle.
Vi har nedsat en følgegruppe med professor Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet – to af de mest vidende mennesker i Danmark, når det gælder offentlig forvaltning og regulering. De skal holde os skarpe og sikre, at arbejdet holder, hvad det lover.
Og vi begynder ikke med tomme hænder. IRES viderefører Reguleringsdatabasen, som jeg opbyggede i min tid i CEPOS, og vi udgiver i dag vores første rapport, “En brændende platform?”, der dokumenterer omfanget af problemerne (figurerne ovenfor er fra rapporten). Den kan læses her: ires.dk/analyse/en-braendende-platform/.
Over 40 tiltag på 40 år har ikke vendt udviklingen. Ikke fordi politikerne ikke vil, men fordi fundamentet har manglet – data, evidens og et uafhængigt blik på, hvad der virker. Det fundament skal IRES levere. Fra i dag.
Schlüter havde ret i ambitionen. Men vi har indtil i dag manglet værktøjet.
Nu gør vi noget ved det!