Valgkampen er kommet til at handle om noget andre emner, end vi er vant til, og end de fleste af os spåede.
Den største kanin var statsministerens forslag om en formueskat. Det blev fremsat i næsten samme sætning, som hun udskrev valget i. Det kom af gode grunde til at fylde – også for mig, som har været travlt optaget af at se nærmere på det.
Her er et analysenotat, som kom ud i starten af valgkampen. Her en klumme, der følger lidt op. Og her er en podcast fra en af de første dage.
Der var dog et lille forvarsel. Inden valget foreslog FH en formueskat. På en måde gav det bedre mening, end den boligavanceskat, Mette Frederiksen lagde op til på De Radikales nytårsstævne, og Lars Løkke Rasmussen spillede ud med (og som jeg skrev et analysenotat om her). En avanceskat ville aldrig kunne ramme de boligejere, som statsministeren var efter på nytårsstævnet, og som allerede har opnået kapitalgevinster. Ikke uden at indføre tilbagevirkende kraft. Men det kunne en formueskat i princippet godt.
Men da det socialdemokratiske forslag om formueskatten så kom, blev det hurtigt drejet væk fra netop boligejerne. Socialdemokraterne lagde i stedet op til at fritage friværdier på op til 10 mill.kr. for formueskat – og dermed slipper de fleste af dem, hun var efter i første omgang. Socialdemokratiet trak også hurtigt i land i forhold til iværksættere – uden dog at kunne anvise nogen klar model. I det hele taget var det overraskende så dårligt forberedt, forslaget var. Det var fra starten klart, at de havde overvurderet provenuet – og i takt med at modellen blev mildnet af hensyn til boligejere og iværksættere m.m., forsvandt endnu mere af provenuet. Især Jyllands-Posten kunne i en række artikler klæde forslaget af. Imens fordampede vælgerflertallet bag formueskatten.
Kaninen bed fra sig, som om den ikke brød sig om at blive hevet pludseligt op af hatten.
Jeg håber, det er udtryk for, at den har været tænkt alene som ammunition i en valgkamp om de røde stemmer, og at det ikke er planen at føre skatten ud i livet.
Hvorfor er en formueskat en så dårlig idé. Ja, det kan man som sagt læse meget mere om i notatet ovenfor, men det korte af det lange er, at skatterne på kapitalafkast i forvejen er de mest forvridende, vi har. Det vil blive markant værre, hvis der kommer yderligere beskatning oveni – f.eks. via en skat på formuerne.
Egentlig kunne jeg godt have tænkt mig, at en nedsættelse af skatterne på aktie- og kapitalindkomst havde fyldt mere i de blå partiers valgkampagne. Det havde måske også gjort det lettere at kæmpe med formueskatten. Og at sænke de mest forvridende skatter bør være en absolut bunden opgave.