isbjørn

Rasmus Helveg Petersens forkerte påstande

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen har i sin relativt korte ministertid fremsat en lang række påstande, som i den grad må undre. De handler bl.a. om mine CEPOS-analyser af omkostningerne ved energipolitikken. Det er dog også hans egne embedsmænd, der underkendes. Og vel at mærke uden sagligt belæg. Tværtimod er ministerens udsagn direkte forkerte, uden underbygning eller baseret på misforståelser af grundlæggende mekanismer i økonomien og energisystemet.

Det har ført til kraftig, men desværre fuldt berettiget kritik på lederplads i Børsen.

Jeg har også samlet en stribe eksempler, som fortjener en kommentar med på vejen.

  1. Ministeren hævder, at mindre CO2-udledning i kvotesektoren i Danmark ikke automatisk medfører højere udledning i andre lande (Weekendavisen 6.3.15). I første omgang kalder han det ligefrem ”en myte”, men siger så ”De får ikke de ubrugte kvoter automatisk. De skal købe dem”. Men så længe nogen er villige til at betale for CO2-kvoter, vil danske kvoter med sikkerhed og automatisk blive solgt til andre udledere. Det er simpelt hen den grundlæggende mekanik i kvotesystemet. Der er kun én kvotepris i EU – og altså ingen særlig pris på ”danske” kvoter. Prisen vil falde, indtil efterspørgslen svarer til det på forhånd givne udbud. Det er kun i den situation, hvor danske ubrugte kvoter strømmede ud i så store mængder, at prisen faldt til nul, at kvoterne ikke ville blive købt alle sammen. Det vil sige en situation, hvor Danmark sendte så meget vindmøllestrøm på markedet, at det blev gratis i hele EU at udlede CO2 (der er vi dog langt fra i dag).
  1. Bemærkelsesværdigt nok erklærer ministeren i samme interview: ”jeg er ikke tilfreds med kvotesystemet og de meget lave priser på ubrugte kvoter”. Men en politik, som reducerer de danske udledninger inden for kvotesektoren (f.eks. via nye havvindmølleparker), har jo netop den effekt at presse kvoteprisen. Det gør udledninger i andre lande billigere.
  1. I et interview med Søndagsavisen (7.3.15) hævder ministeren, at ”mere vindkraft og færre udledninger øger ikke kvotemængden eller udledningerne i EU, tværtimod bidrager det til at opfylde EU’s samlede reduktionsmål for 2020”. Det sidste er simpelt hen ukorrekt. Øget vindkraft og færre danske udledninger i kvotesektoren øger udledningerne i resten af EU én til én. Derfor bidrager danske reduktioner ikke til EU’s reduktionsmål. Det er udelukkende mængden af CO2-kvoter, der afgør udledningen fra kvotesektoren. Hvis Danmark gerne vil begrænse de samlede udledninger fra kvotesektoren, er der én og kun én måde at gøre det på: Ved at købe og destruere kvoter.

 

 

  1. I interviewet i Søndagsavisen anfører Rasmus Helveg Petersen, at min beregning af omkostningerne ved fossilfri energi i 2050 (på formentlig mindst 100 mia.kr.) ”bygger på den fejlagtige antagelse, at teknologien inden for udviklingen af ift. de fossile ikke udvikler sig de kommende 35 år”. Hvilken baggrund har han for at kalde en forudsætning om fremtiden for ”fejlagtig”? Den kan være usikker, men fejlagtig? Han postulerer altså at vide, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at forløbe. Foreløbig er fossil energi dog blevet markant billigere end grøn energi i forhold til de meget høje oliepriser, som ligger til grund for min analyse.

 

Sagen er, at ingen kan vide, hvilken teknologi der vil udvikle sig hurtigst. Derfor er den middelrette antagelse, at de udvikler sig i samme takt.

Der er dog en grund til at give risikoen for, at grøn teknologi udvikler sig langsommere end ”sort” ekstra vægt, når man beslutter sig politisk for at fremme grøn omstilling. For hvis den grønne teknologi løber hurtigst, vil omstillingen i høj grad komme af sig selv. Derfor er der en overvejende risiko for at vælge forkert.

Hvis Helveg er så sikker på, at den grønne teknologi vil blive billigere, hvorfor skal vi så i øvrigt forcere investeringer i bl.a. havvindmølleparker nu, hvor der er behov for massiv statsstøtte?

 

  1. Helveg henviser i interviewet videre til ”Energistyrelsens scenarier viser, at meromkostningerne for et grønt energisystem i 2050…snarere er.. 10 mia.kr. årligt – og det er efter min opfattelse endda højt sat”. Men Energiscenarierne er for det første ikke en samfundsøkonomisk analyse. For det andet baserer de sig på en forudsætning om voldsomme grønne teknologispring. Det lægger rapporten ikke skjul på – den ”viser” altså ikke, at det vil koste 10 mia.kr. Og hvor er holdepunkterne for Helvegs kritik af sin egen styrelse for at sætte tallet for højt? Der kan være grund til at citere et større afsnit af, hvad rapporten selv siger om forudsætningerne:

 

“Scenarierne og særligt de skønnede omkostningsniveauer er behæftet med en lang række usikkerheder. I dag kræves meget betydelige tilskud, hvis VE i større omfang skal erstatte fossil energi. I scenarierne forudsættes imidlertid, at prisen på VE falder markant i forhold til fossil teknologi. For visse VE-teknologier forudsættes prisfaldet at være så stort, så de i sig selv – dvs. selv uden støtte – er konkurrencedygtige. Hvis et sådan forløb realiseres, så vil omstillingen være relativt billig, kræve færre (eller, såfremt den relative forbedring af VE teknologi bliver endnu mere markant end forudsat, slet ingen) tilskud og afgiftsbegunstigelser og i hvert fald på nogle områder ske af sig selv. Hvis omvendt VE ikke bliver markant mere konkurrencedygtig i forhold til fossiler, så forudsætter omstillingen betydelige tilskud og afgiftsbegunstigelser og bliver (potentielt langt) dyrere samfunds- økonomisk…

 På nogle områder – f.eks. elbiler – afhænger omkostningerne ved at indføre VE i Danmark af den teknologiske udvikling på globalt plan. Hvis eksempelvis elbiler, som det forudsættes, bliver økonomisk konkurrencedygtige set fra forbrugernes synsvinkel, så må det forventes, at de generelt udbredes på globalt plan. Det vil alt andet lige gøre anvendelse af elbiler i Danmark markant billigere. Men samtidig vil den globale pris på fossile brændstoffer falde, fordi disse overvejende bruges i transport sektoren. Lavere priser på fossiler trækker isoleret set i retning af øgede meromkostninger ved at lade VE erstatte den nuværende energiforsyning. De beregnede omkostningsskøn, herunder forskellene mellem scenarierne, skal fortolkes i lyset af disse betydelige usikkerheder ved de bagvedliggende forudsætninger.”

Helvegs påstand om, at Energiscenarierne viser, at det er teknologisk muligt og økonomisk overkommeligt at omstille dansk økonomi til fossilfri energi, er altså uden dækning i analysen. Scenarierne viser derimod, hvad der skal til, for at omstillingen vil gå som ønsket. Og det er grønne teknologispring af hidtil uset styrke. F.eks. forudsættes elbiler at udkonkurrere andre biler. Der er vi meget langt fra. 

  1. Helveg hævder videre, at CEPOS’ analyse af omkostningerne ved fossilfri energi baseres på ”hjemmestrikkede teorier” (interviewet i Søndagsavisen). Som det meget klart fremgår af analysen, baserer den sig på de to almindeligt anvendte standardmetoder i denne type analyser. Den ene metode (som viser en omkostning over 150 mia.kr.) bygger direkte på de beregnede omkostninger i regeringens egen Klimaplan. Det er endda forudsat, at de kraftigt stigende marginalomkostninger ved yderligere reduktionstiltag mod drivhusgasudledning flader helt ud. Den anden metode er standard til at beregne samfundsøkonomiske omkostninger og fremgår bl.a. af ministeriernes metodenotat til Klimaplanen. Helveg har ikke på nogen måde konkretiseret, hvad der skulle være ”hjemmestrikket” ved teorien.

 

Som anført i analysenotatet, er selve skønnet for omkostningerne ved fossil energi ikke i modstrid med den internationale litteratur, herunder som opsummeret af FNs Klimapanel.

 

  1. Helveg bestred i P1 Business Finansministeriets beregning (som jeg gengav i programmet) af, at energiforliget vil reducere beskæftigelsen på lang sigt med 1.300 personer: ”Den regnemaskine, der har udregnet det her, opfatter Danmark som en ø… Men de 25-28.000 beskæftigede i den danske vindmøllebranche lever ikke bare af det danske marked. De eksporterer”. Han undlod ikke alene at forklare, hvorfor eksport skulle øge beskæftigelseseffekten. Hans påstand bryder grundlæggende med den måde, regeringens økonomer (og de fleste andre) beskriver arbejdsmarkedet på. Og som regeringens beskæftigelsespolitik bygger på. Det afgørende for beskæftigelsen på lang sigt er de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet og ikke udenrigshandels omfang. Eksport- og beskæftigelsesargumentet er derimod et hyppigt anvendt lobbyistargument i den politiske debat.

 

  1. Helvegs udtalelse i flere medier (f.eks. her) tyder på, at han forveksler beskæftigelses-, eksport- og indtjeningseffekten i de grønne erhverv med den samlede nettoeffekt i hele økonomien. Der skal imidlertid korrigeres for den fortrængning, som finder sted i andre erhverv. Almindelig økonomisk teori tilsiger, at fortrængningen overstiger den umiddelbare gevinst i de subsidierede erhverv for så vidt angår beskæftigelse og værditilvækst. Det hænger sammen med det forvridningstab, der er forbundet med at finansiere subsidierne. Derfor skal der løftes en meget tung bevisbyrde, hvis det skal godtgøres, at der er en samlet samfundsøkonomisk gevinst ved at yde subsidier til investeringer, som virksomhederne selv ikke ville foretage kommercielt. Ministeren har imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation. Tværtimod peger alle foreliggende seriøse økonomiske analyser på, at der vil være en omkostning ved at reducere udledningen af drivhusgasser.

 

Det betyder ikke, at der ikke kan være en klimagevinst ved at reducere udledningerne, og at den kan retfærdiggøre omkostningerne. Men der er ingen holdepunkter for, at omstillingen er en gevinst i sig selv.

Alligevel anfører Helveg som mål for regeringens energipolitik: ”Vi skal være det gode eksempel, som viser, at det er muligt at reducere udledningerne markant og tilmed uden at skade økonomien. Vi skal høste fordelene ved at være foregangsland” (Søndagsavisen-interviewet).

 

  1. Helveg hævder imidlertid, at der vil være direkte klimamæssige omkostninger for Danmark ved dansk inaktivitet: ”Når jeg siger, at det ikke er voldsomt dyrt, er det, fordi vi skal huske, at det også har en pris at sætte sig på sine hænder og fyre mere kul i ovnene. Jeg kan desværre ikke sætte et prisskilt på, hvad klimaforandringerne vil koste Danmark, hvis vi ikke gør noget.” (Politikens kronik 31.10.14). Problemet er imidlertid, at der ingen direkte eller indirekte kobling er mellem reduktionstiltag i Danmark og den globale udledning af drivhusgasser. Reduktioner i udledninger omfattet af kvotesektoren modsvares som nævnt af tilsvarende merudledninger i andre EU-lande. Men der er også lækage uden for kvotesektoren. Grundlæggende medfører lavere efterspørgsel efter fossile brændsler, at verdensmarkedsprisen bliver lavere, og at efterspørgslen derfor øges i andre lande. Derfor medfører selv mindre benzinforbrug i Danmark, at udledningerne fra benzin øges i andre lande. Der er kun en global effekt af lavere udledninger i Danmark, hvis det samtidig sikres, at resten af verden også har grænser for udledningen.

Bemærkelsesværdigt nok har ministeren anerkendt, at de energiintensive erhverv har et konkurrenceevneproblem som følge af lækage (Berlingske 22.4.14). Men så må han jo forudsætte, at omverdenen ikke effektivt er underkastet begrænsninger – og i så fald i lækageproblemet helt generelt.

 

  1. I nævnte interview i Weekendavisen hævder ministeren, at faldet i olieprisen er ”et tilfældigt lavpunkt” og desuden ikke spiller ”nogen stor rolle for prisen på den grønne omstilling”. Hvad bygger han det på? Den fremtidige pris er ganske vist behæftet med usikkerhed. Foreløbig peger futureprisen – som er summen af markedets forventninger – ikke på en pris over 70 dollar/td inden for de næste 5 år, og altså langt fra prisen på væsentligt over 100 dollar for blot et år siden. En vedvarende lav oliepris vil desuden smitte af på andre fossile energikilder (naturgas og kul) i takt med, at efterspørgerne ændrer forbrugssammensætning.

 

  1. Ministeren vil fornuftigt nok ikke lægge hindringer i vejen for, at de danske forekomster af olie og gas i Nordsøen bliver indvundet. Det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at olie og gas indvindes, hvor det er billigst, og at drivhusgasudledningerne reduceres, hvor reduktionsomkostningerne er lavest. Det opnås ved at sætte en ensartet, global pris på at udlede drivhusgasser. I den forbindelse skal man huske på, at indhøstning og lagring af CO2 fra fossile brændsler (kaldet CCS) er én af de teknologier, der kan vise sig at blive omkostningseffektive. FNs klimapanel anslår, at omkostningen ved at begrænse udledningerne af drivhusgasser til det ønskede niveau vil blive mere end dobbelt så store, hvis man på forhånd udelukker CCS.

 

Helveg insisterer imidlertid på, at energiforsyningen skal blive helt uafhængig af fossile brændsler og vil endda have en meget hurtig udfasning af kulfyring.

Begrundelsen for at opretholde indvindingen i Nordsøen er derimod: ”Vi prøver at få så meget op fra Nordsøen som muligt. Men vi hiver det jo ikke op for at eksportere det; det er alt sammen til eget forbrug”. Men hvilken rolle spiller, hvor det bliver forbrugt? Der vil under alle omstændigheder være udslip af drivhusgasser (medmindre der bruges CCS). De danske udledninger er ganske vist underkastet et loft aftalt i EU. Men uden Nordsøproduktionen ville vi i stedet skulle importere fra udlandet, hvor priserne ville være højere og forbruget lavere. Det er simpelt hen ikke til at se, hvordan udsagnet kan give mening.

 

5 tanker om "Rasmus Helveg Petersens forkerte påstande"

  1. Hans Und

    Jeg tror ikke det hjælper, at tage ham ved hånden og lære ham om bl.a. elementær termodynamik. Han tilhøre et segment hvor man ser ikke bare andres uvidenhed, men også egen som en styrke. Dertil kommer at hele set uppet vidst mest går på, at finde metoder til at komme i borgernes lommer. Jo mere ineffektivt og nytteløst noget er, desto mere velegnet er det til netop det formål.

    Svar
  2. Kjeld Flarup

    Den mekanisme at jo mere vi støtter VE energi i Danmark/EU, jo billigere bliver olien er så forudsigelig at det nærmest gør ondt. Faktisk vil jeg kalde vores VE satsning for den hidtil mest effektive form for ulandshjælp, idet vi holder prisen på olie nede på et niveau hvor ulandene kan være med og dermed udvikle sig naturligt.

    Dermed også sagt at enhver kulbrinte som kan hentes op af jorden vil også blive brændt af. Det nytter altså ikke noget at Danmark opkøber CO2 kvoter og destruerer dem, det gør blot at olien brændes af udenfor EU.

    “Ministeren vil fornuftigt nok ikke lægge hindringer i vejen for, at de danske forekomster af olie og gas i Nordsøen bliver indvundet. ”
    Kære Hr. Minister, der er lige netop her og kun her du kan gøre en forskel. Luk de danske olieboringer for tid og evighed. Så bliver den olie der ligger der aldrig brændt af og dermed og kun dermed kan der spares CO2.

    Svar
  3. Uffe

    Der skal lyde et dybtfølt tak fra mig, over sådan en sober og nøje gennemgang af RHPs ageren i medierne som klimaminister.

    Efter min ringe overbevisning er RHP fuldstændigt inkompetent – en katastrofe for dansk økonomi.

    Svar
    1. Britta Hansen

      Fuldstændig enig med Uffe. RHP er en af de mest inkompetente ministre i den i øvrigt inkompetente regering. Og tak for gennemgangen af alle hans fejlagtige udtalelser i medierne. Han sidder der kun fordi han hedder Helveg.

      Svar

Skriv et svar