Hvor skidt går det for grækerne?

Forleden dag skrev vi om situationen for den græske regering, og hvordan den igen har demonstreret sin basale uansvarlighed. Et mere alvorligt spørgsmål er dog, hvordan det går for den græske økonomi og almindelige grækere. Er den græske økonomi kommet på fode igen, og hvordan går det den sammenlignet med andre lande med lignende kriseoplevelser?

De fuldt optrukne linjer i den første figur viser købekraftskorrigeret BNP per indbygger fra 1990-2015 for Grækenland, Estland og Letland (kilde: Verdensbanken). De tilsvarende stiplede linjer viser udvikling i det private forbrug. Dybden og længden af Grækenlands krise er tydelig, men også velkendt. Sammenligningen med Estland og Letland er dog potentielt oplysende. Begge lande voksede hurtigere end Grækenland før krisen i 2008, og oplevede derefter umiddelbart værre kriser. De to lande gjorde – i modsætning til grækerne og i modstrid med al keynesiansk lære – og til Paul Krugman og andres store fortvivlelse og med deres dommedagslignende advarsler – finanspolitisk hovedrent ved at skære ned i de offentlige udgifter og balancere budgetterne. Resultatet af de to landes finanspolitiske ansvarlighed var en såkaldt V-formet krise – et dybt første fald og en hurtig og komplet recovery. BNP per capita er nu over niveauet før krisen, og Estland har endda passeret Grækenland.

 

En anden feature, der er tydelig at se, er hvordan det private forbrug i Grækenland også er totalt stagneret på et niveau, der svarer til det omkring 1999-2000. Både esternes og letternes privatforbrug er stadig en tand mindre end grækernes, men forskellen skal findes på særligt ét område, der burde bekymre grækerne. Mens de baltiske lande har større offentligt forbrug – 39 og 37 % af BNP versus Grækenlands 31 % (når det er finansieret) – er den store forskel i de tre samfunds opsparingsrater. Estlands er pt. 27 % af BNP og Letlands 21 %, og begge dele er ganske almindelige niveauer for vestlige lande. Grækenlands samlede opsparingsrate er 9½ % for tiden. Givet at man på den lange bane ikke kan finansiere produktive investeringer på andre måder end opsparing, og givet at grækerne af indlysende grunde ikke er i stand til at låne internationalt til investeringer, indebærer det, at størstedelen af forskellen i privatforbrug skyldes, at grækerne ikke længere sparer ret meget op. Det er et bekymrende billede for et land, der hverken har mange muligheder eller internationale venner længere, men stadig regner med at forblive et af verdens rige lande de kommende år.

Et andet spørgsmål er, hvordan grækerne opfatter deres liv. Eurobarometerets spørgsmål om tilfredshed med livet giver et ganske godt billede af det. Fra efteråret 2004, hvor de baltiske lande blev medlemmer, er det gået én vej for grækerne. Dykket i tilfredshed er voldsomt – 0,7 point på en firepunktskala – mens det er tydeligt, at krisen kun ramte Estland og Letland midlertidigt, og deres borgere nu er mere tilfredse end noget andet tidspunkt, man har målt det. En hurtigt recovery vendte også hurtigt folks subjektive opfattelse til noget positivt, da man efter kort tid kunne se lys for enden af tunnelen. Hvis læserne et øjeblik tillader mig at være spekulativ, er der måske også en grad af stolthed i de baltiske lande, der strammede bæltet og arbejdede sig ud af krisen, mens flere lande længere sydpå tissede i deres finanspolitiske bukser.

 

 

Det glade julebudskab, hvis man må tillade sig at kalde det det, er at finanspolitisk ansvarlighed faktisk belønnes med både økonomiske resultater og tilfredse borgere. Udpræget uansvarlighed og populisme, derimod, kan måske købe stemmer og aktivitet i en kort tid, men regningen skal betales på et tidspunkt, og den bliver betragtelig på begge fronter. Det er nærmest umuligt at se, hvordan det græske samfund – der politisk slår krumspring i alle retninger for at undgå at betale – skal komme videre før de rydder fundamentalt op i deres økonomiske og politiske hus. Indtil da har vi en failed state i Europa.

9 thoughts on “Hvor skidt går det for grækerne?

  1. Carl

    Estlands BNP per person er på omkring det samme niveau som før krisen Letlands er omkring 5% højere end før krisen. Begge lande oplever også stor emigration til de vesteuropæiske lande, og har blandt andet derfor en negativ befolkningstilvækst. At kalde hvad de to lande har oplevet for “en hurtigt recovery” er direkte latterligt. Specielt sammenlignet med de ægte hurtige recoveries fra dybe krise der er sket gennem historien, så som Tyskland eller Japan i starten af 1930erne, eller USA i starten af 1940erne.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Min pointe er ikke, at de er kommet hurtigt tilbage til BNP-niveauet før krisen, fordi det tydeligt var abnormalt – det brude være klart i figuren. Men de var tilbage på trendvækst i løbet af 3-4 år, hvilket er noget hurtigere og mere komplet end andre vestlige lande. Danmark, derimod, har næsten haft nulvækst siden 2008.
      Derudover burde migration til vesten vel næppe_hjælpe_recovery i landene? Og den er på ingen måde så stor, som du påstår: http://www.stat.ee/news-release-2015-057. Netto emmigrerede 733 personer fra Estland i 2014.

      Svar
  2. Emil

    Det er gået elendigt for alle 3 lande(dog værst for Grækenland). De burde jo være tilbage til deres trendvækst før finanskrisen, men ingen af landene har haft vækst siden finanskrisen. Overvurdering af bnp i de 3 lande kan ikke forklare særligt meget af de 3 landes dårlige recovery.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Emil, det er simpelthen ikke rigtigt. Estland og Letland er tilbage til deres langsigtede trendvækst. Det går ret godt i de lande, sammenlignet med resten af Europa.

      Svar
      1. Emil

        Christian, når man før finanskrisen havde årlige gennemsnitlige årlige vækstrater i bnp på over 2%(har ikke tjekket de præcise tal), og man siden finanskrisen har haft en gennemsnitlig vækst i bnp på omkring 0%(set ud fra din figur), så har man haft et elendigt recovery.
        Et godt recovery vil groft sagt kræve, at man i de 8 år efter finanskrisen havde den samme procentuelle vækst i bnp som i de 8 år før finanskrisen(her skal dog tages højde for strukturelle faktorer som reduceret cathing up effekt, som gør at man forventer en lidt lavere vækstrate, men ikke 0%!!)

        Svar
        1. Christian Bjørnskov Forfatter

          Emil, den gennemsnitlige vækstrate i real BNP i Estland og Letland har henholdsvis været 3,2 % og 3,8 % i de sidste fem år. Den er_ikke_0 %. Det er høje vækstrater og jeg betragter dem som en tilbagevenden til trend.

          Svar
          1. Emil

            Christian, det er ikke væksten de sidste 5 år der er interessant, men væksten siden før finanskrisen. Estlands BNP pr. capita i faste priser(verdensbanken) er vokset med 90,6 % fra 1999 til 2007, mens kun med 0,1 % fra 2007 til 2015. Letlands bnp pr. capita voksede fra 1999 til 2007 med 108,9 %, mens fra 2007 til 2015 med 5,3 %. Det var de 0,1% og 5,3%, som jeg refererede til som omkring 0%.

            Dette er et elendigt recovery, også selvom den strukturelle vækst er faldet siden finanskrisen.

            Svar
            1. Christian Bjørnskov Forfatter

              Emil, hvis du insisterer på at starte i 2007 får du jo for *”$! krisen med. Så vurderer du ikke recovery, men kriseeffekten plus recovery. Og dermed kommer du_ikke_til at kunne sige noget om recovery til trendvækst, men kun recovery til niveau.

              Svar
              1. Emil

                Christian, dette er netop pointen, ellers vil du have at en større krise automatisk vil betyde højere vækst bagefter, da væksten sker fra et lavere udgangspunkt.

                BNP skulle gerne have en positiv trend, som denne skulle meanrevearte til. Dette er også en antagelse i stortset alle nyere makromodeller.

                Du lader nærmest til at lade (logaritmen af) BNP have en unit root.

                Håber ikke dette er en dobbeltkommentar, da min første forsvandt.

                Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.