På det seneste har jeg set en del nedlukningsmodstandere på sociale medier fremhæve selvmord som et væsentligt problem ved nedlukningen.
Jeg er personligt efterhånden 100% overbevist om, at nedlukningen medfører langt flere omkostninger end gevinster (det er i øvrigt et synspunkt, jeg ikke havde fra starten), men jeg er langt fra sikker på, at vi forstår til fulde, hvordan nedlukningen skader mennesker og samfundet.
Anekdoter er der masser af i denne tid, og jeg har da også set to eksempler på personer, hvor (det hævdes at) deres selvmord er forbundet med corona og/eller nedlukningen. Men som jeg har beskrevet her, skal man altid være varsom med at bruge anekdoter som bevis. Husk på, at anekdoter i høj grad er det, der har bragt os til den nuværende sørgelige tilstand (vi kender alle ”Vil du have italienske tilstande!?”- og ”Vil du have svenske tilstande”-argumenterne).
Lad os hellere se på, hvad forskningen viser. I løbet af sommeren og efteråret gennemførte jeg et litteraturstudie af effekten af nedlukningerne. Et slag på tasken er, at det tog mig omkring 150-200 timer (+/-) at gennemgå enorme mængder af litteratur, inden jeg stod med det færdige arbejde. Det har jeg ikke tænkt mig at gøre i dette tilfælde. I stedet har jeg lavet en lille stikprøve, for at få en indikation af, hvor det bærer hen. Konkret har jeg gjort følgende (metoden er skrevet FØR jeg gennemførte stikprøven):
- Jeg søger på ”lockdown suicide” på https://scholar.google.com
- Hvis abstract tydeligt nævner effekten af corona og/eller lockdown på antallet af selvmord, registrerer jeg fortegnet. Resultatet skal fremgå tydeligt af abstract, før jeg registrerer det (af hensyn til tidsforbruget)
- Jeg læser højst 10 abstracts med tydelig benævnelse og 20 abstracts i alt (hvad end der kommer først).
Mine resultater er præsenteret i nedenstående tabel.
Nr | Nedlukningens eller COVID-19’s skyld? | Effekt på antal selvmord | Klip fra abstract | Kilde |
1 | Lockdown | Færre selvmord | Homicide and suicide presented similar level drop in women, while the homicide reduction was 2.5 the size of the suicide reduction in men. | Link |
2 | COVID-19 og lockdown | Ingen effekt | Suicides did not seem to increase during the first wave of covid-19 and lockdown in Greece. However, this does not mean that mental health did not deteriorate, or that we will not observe an increase in suicides during the second wave. | Link |
3 | Lockdown | Færre selvmord | Using Poisson regression, we found a significant decrease in the incidence of admissions for suicide behaviour during the lockdown (adjusted incidence rate ratio: 0.46; 95% CI 0.24 to 0.86). This association might result from reduced help-seeking and decreased hospital admission rates during the lockdown, as well as cognitive and environmental factors. | Link |
4 | Ingen effekt/Færre selvmord | Reports suggest either no rise in suicide rates (Massachusetts, USA11; Victoria, Australia13; England14) or a fall (Japan,9 Norway15) in the early months of the pandemic. | Link | |
5 | Færre selvmord | The age-adjusted rate of completed suicides decreased 13% in Connecticut during the period of strict stay-at-home COVID-19 quarantine. | Link | |
6 | Færre selvmord (min insignifikant) | In the period March to May 2020, 140 suicides have been registered [in Norway], corresponding to a rate of 2.8 per 100,000 in the population (Table 1). This rate is lower than the rate for the five previous years in the same month period, but still within what one can expect from random variation. | Link |
Konklusion
Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at nedlukninger fører til flere selvmord.
Interessante indtryk fra studierne. Flytter nedlukningerne selvmord til andre befolkningsgrupper og/eller senere tidspunkter?
Et par studier bekymrer sig om ”senfølgerne” af nedlukninger og forventer at se flere selvmord i kølvandet på nedlukningerne (se fx her). Om de får ret, må tiden vise.
Enkelte studier har overvejelser i forhold til, om nedlukningen kan have flyttet rundt på selvmord (fx færre selvmord blandt ældre, men flere blandt unge. Fx dette (fra listen):
Trends in certain groups may be hidden when looking at overall rates, and the National Child Mortality Database has identified a concerning signal that deaths by suicide among under 18s may have increased during the first phase of lockdown in the UK.
Og dette (fra listen):
The proportion of suicide decedents from racial minority groups significantly increased during the lockdown period.
Dette studie var også ret interessant, uden at komme på listen. Det viser, at selv hvis er var flere selvmord, kan det sagtens skyldes, at folk er bange for pandemien, og at årsagen altså ikke er selve nedlukningen.
Therefore, the present study presents 69 COVID-19 suicide cases (aged 19 to 65 years; 63 cases were males). The suicide causalities are included as follows – fear of COVID-19 infection (n=21), followed by financial crisis (n=19), loneliness, social boycott and pressure to be quarantine, COVID-19 positive, COVID-19 work-related stress, unable to come back home due to lockdown, unavailability of alcohol etc.
PS: Tilføjelser til metoden
Ingen er perfekt. Og det var mine tre skridt ovenfor da heller ikke, så jeg lavede i løbet af dataindsamlingen et par ændringer i metoden. De kommer her
- cases tælles ikke med, da formålet med min undersøgelse netop er at undgå anekdoter.
- Forudsigelser tælles ikke med .
Min registrering af om det er nedlukningen eller COVID-19, der fører til flere/færre selvmord, er i øvrigt langt fra perfekt. Mit indtryk er, at studierne ikke umiddelbart kan adskille effekterne.
‘Lockdown’ kategorien er nok for bred til at give et meningsfyldt resultat, eftersom lockdown trækker i to forskellige retninger i relation til selvmord: Familierne er tættere sammen under lockdown, hvilket må forventes at have reduceret selvmord.
Til gengæld har lockdown haft stærkt negative effekter på små virksomheders overlevelse, hvilket må forventes at have forøget antallet af selvmord blandt ejerne. Og det er netop denne type selvmord, folk skriver om fra deres omgangskreds, i eksemplerne på Twitter.
Sådan ved nærmere eftertanke, er det måske ikke så overraskende, at antallet af selvmord falder. Epidemien har jo aldrig rigtig været farlig, men den har skabt en form for kamp spirit, og måske givet selvmordskandidater en mening med livet.
Omvendt, så er det her noget som rammer ungdommen psykisk. Det kan godt virke anekdotisk, men min gymnasie datter har flere gange, siddet til langt ud på natten og trøstet veninder, som er blevet deprimerede eller er debuteret med forskellige psykiske lidelser.
“I Japan advarer eksperter nu mod en mental sundhedskrise som følge af coronapandemien.
Advarslen kommer, efter at antallet af selvmord de seneste måneder er steget. Alene i oktober 2020 begik 2.153 mennesker selvmord i Japan – det højeste antal på én måned siden 2015. Til sammenligning er 2.057 døde af coronavirus siden pandemien tog fart i foråret.”
https://www.dr.dk/nyheder/udland/paa-en-maaned-har-selvmord-kostet-flere-liv-end-hele-coronaepidemien-i-japan
Den kom ikke frem blandt dem, jeg så på. Og uanset hvad, har Japan ikke haft en lockdown af betydning.
Var der ikke også noget med Belgien?
Japans effekter kan måske bruges i studier til at kvantificere, hvor meget der kan tilskrives lockdowns og hvor meget der skyldes “pandemien i sig selv”. Jeg tænker dog, at det ikke er en nem opgave.
Jeg kunne godt mistænke, at der er nogle dynamiske effekter, der afhænger af lockdown eller ikke, f.eks. hvordan medierne skriver og taler om det. Så gad vide, hvordan man mediemæssigt har dækket pandemien i Japan (og Sverige for den sags skyld)? Er det den samme “the end is neigh” eller har de taget et mere optimistisk syn på sagen?
Kan man få isoleret dette, burde det teoretisk være muligt at isolere lockdown-effekterne og de dynamiske virkninger disse har: for ud over mediernes dækning, kunne det tænkes, at de synlige tegn og forhold omkring pandemien i “lockdown lande” har en forstærkende effekt på opfattelsen af, hvor skidt det står til med den her virus.
Ensomhed kunne være en interessant variabel at få med – denne ville jeg i udgangspunktet gætte på er en effekt som, i højeregrad hører til i de lande, der har lavet lockdowns og isoleret folk.
En række effekter kunne ganske enkelt have en relation til availability bias: at massiv mediedækning 24/7, konstant og hele tiden, kombineret med masker og social afstand, gør at covid kommer til at fylde meget mere i sindene hos folk under lockdown.
Pingback: Nedlukningerne førte til flere selvmordsforsøg. - Punditokraterne