Jeg er ikke meget for anekdoter i debatten om COVID-19-nedlukninger. Alt for ofte møder jeg debattører, som hiver land A, B, C frem, der gjorde X, Y, Z, hvorefter smitten steg eller faldt. Og dermed føler de, at de har bevist, at dette eller hint indgreb virker. Jeg er mere til forskning a la Bjørnskov og Kepp (2021) – gennemgået her – som med videnskabelige metoder skiller skidt fra snot. Men jeg må også sande, at anekdoter virker rigtig, rigtig godt i debatten. Det appellerer nemmere til intuitionen at pege mod Sverige og sige ”de gjorde ingenting”, end det gør at pege mod tusindvis af timers forskningsarbejde og sige ”forskerne kan ikke finde nogen effekt”.

Derfor bringer jeg her et par anekdoter, som læserne kan bruge til at underbygge forskningen. Jeg har dog ikke holdt den helt rene anekdotiske linje, da jeg rent faktisk etablerer en kontrolgruppe. Men en videnskabelig gennemgang er det ikke – her må jeg henvise til mit litteraturstudie.

“Smitten i Aarhus toppede længe før, restriktionerne trådte i kraft, og smitten faldt i alle kommuner – ikke kun Aarhus.”

Aarhus i august

Den første anekdote omhandler den stigende smitte i Aarhus i starten af august. Den 7. august holder Magnus Heunicke pressemøde, hvor han annoncerer nye restriktioner som følge af udbrud I Aarhus. Restriktionerne træder i kraft 10. august og omfatter primært påbud om mundbind i den kollektive transport plus mobile testcentre (fra 6. august). Restriktionerne blev 12. august udvidet til yderligere fem kommuner (Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder og Horsens).

Figurerne nedenfor viser smitten i Aarhus, de fem kommuner (Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder og Horsens) samt en “kontrolgruppe” på de 11 kommuner, hvor der samlet var mere end 4 smittede pr. 100.000 i dagene 4.-7. august. Jeg har kun vist positivprocenten, men trykker du på figuren, linker den til en større figur, som også har information om antal smittede og antal tests.

Det er meget svært at se, at regeringens indsats har gjort nogen form for forskel på smittespredningen. Smitten i Aarhus toppede længe før, restriktionerne trådte i kraft, og smitten faldt i alle kommuner – ikke kun Aarhus. Resultaterne fra HOPE-projektet antyder, at dét, der reelt ændrede noget, var, at befolkningen blev mere opmærksom på smitten og derfor begyndte at passe mere på ikke at sprede smitte. Og at det skete i hele landet.

Hovedstadsområdet og Odense i september

Den næste anekdote går på de tiltag, der blev iværksat for at dæmme op for smittespredningen i Hovedstadsområdet og Odense i september. Den 9. september blev forsamlingsforbuddet reduceret til 50 personer i 17 kommuner i Hovedstadsområdet samt i Odense. Samtidig blev åbningstiden for barer, restauranter mv. begrænset til 24:00. Den 17. september blev der yderligere indført krav om mundbind på restauranter mv., og åbningstiden blev begrænset til 22:00 i de 17 kommuner i Hovedstadsområdet. Det var bl.a. disse restriktioner, der blev pålagt landet ad tre omgange fra 9. til 16. december.

Figurerne nedenfor viser smitten i de 18 kommuner, de 17 kommuner og i en “kontrolgruppe” på de 21 kommuner hvor der samlet var mere end 35 smittede pr. 100.000 i dagene 11.-17. september. Igen kan du trykke på figuren for at se antal smittede og antal tests.

Igen er det umådeligt svært at se, at restriktionerne har gjort en forskel. Den eneste klare forskel er en umiddelbar relativ stigning fra 16. september i de kommuner, hvor man indførte restriktioner. Skulle de nå en sidste tur på værtshus, hvor de så blev smittet? Restriktionerne gjorde i hvert fald ikke nogen forskel for smitten, men generede masser af mennesker.

Husk, det er anekdoter!

Og man kunne jo fortsætte lidt i samme spor. Israel indførte fx ret vilde restriktioner 27. december. Og siden steg smitten uafbrudt i 3 uger, selvom man strammede restriktionerne yderligere d. 7. januar.

I Sverige dykker smittetallene, selvom de eneste reelle indgreb er et forsamlingsforbud på 8 personer (indført 23. november) og et forbud mod salg af drikkevarer stærkere end 3,5% folköl efter 22:00 (fra 20. november) og siden 20:00 (fra 18. december)

Ovenstående anekdoter er selvfølgelig interessante, fordi de bekræfter det, forskerne har brugt tusinder af timer på at undersøge. Men nævn aldrig en anekdote uden at henvise til den brede vifte af litteratur, der dokumenterer det, anekdoten fortæller os. I mit litteraturstudie gennemgår jeg en del af forskningen, men der er meget mere derude (du kan downloade en liste med de artikler, jeg endnu mangler at gennemgå, her).