Det perverterede forsigtighedsprincip

Sidste år i marts lukkede statsministeren det danske samfund ned, baseret på et såkaldt ekstremt forsigtighedsprincip. Princippet bruges i blandt andet diskussioner om miljøforhold og i flere andre sammenhænge. Som Esther Oluffa Pedersen og Søren Riis diskuterede det i sommers på Videnskab.dk, handler princippet basalt set om at forsøge at undgå udviklinger, der ikke er specielt sandsynlige, men særligt problematiske. Adskillige forskere har peget på, at det derfor er et princip som giver en vis mening, når der er en ny sygdom, men også et princip der kan være ganske svært at håndtere i praksis, og lægger op til misbrug.

Det særlige de sidste 22 måneder er dog, at regeringen slet ikke har benyttet sig af forsigtighedsprincippet, men i stedet for en perverteret version af det. Jeg blev mindet om problemet forleden, da the Institute of Economic Affairs Director General Mark Littlewood påpegede det i en debat. Det, de danske og britiske regeringer gør, er i virkeligheden at de applikerer en slags forsigtighedsprincip når det gælder selve virussens farlighed, men det præcist modsatte når det gælder viruspolitikken.

Applikationen af et ’ekstremt’ forsigtighedsprincip ligger i, at myndighederne helt konsekvent antager det værste om virussen: Der tales hele tiden om ’op til’ x smittede, y indlagte og z døde de næste uger, men uden at der gives noget middelestimat eller information om den statistiske usikkerhed på estimatet. Myndighederne giver med andre ord borgerne nogle få, udvalgte scenarier, der giver et stærkt pessimistisk billede af situationen og således maner til forsigtighed.

Men det modsatte gælder for den førte politik, hvor man netop ikke er forsigtig med at påstå, at politikken virker – og virker uden bivirkninger. Som lektor Christian Kanstrup Holm (Aarhus Universitet) påpegede overfor Radio 4 forleden, giver myndighederne aldrig oplysninger om, hvor stor en effekt man regner med at nedlukninger vil have. Undtagelsen er maskepåbuddet, hvor regeringen og Seruminstituttet har valgt at overdrive effektiviteten i næsten latterlig grad. De brugte blandt andet et estimat på 20 % effektivitet – en forskel mellem 2,1 og 1,8 % smitte – fra DanMask-studiet, selvom effekten var så langt fra statistisk signifikans (p<0.38) at man måtte tage sig til hovedet.

Der er således ikke noget forsigtighedsprincip forbundet med at overdrive de mulige konsekvenser af den nye coronavirus, men samtidig overdrive de mulige virkninger af nedlukningspolitik og andet. Skulle man have applikeret et nogenlunde rimeligt princip, burde man have været pessimistisk med hensyn til både virussens udvikling og politikkens effektivitet. Det Mette Frederiksens regering har gjort i snart to år er at applikere et princip, hvor man italesætter et overdrevet problem og bruger et pseudoprincip, der overdriver både problemer og regeringens løsning. Det er ikke at ’følge videnskaben’ eller noget andet, men blot uinformeret, nøgen magtpolitik.

7 thoughts on “Det perverterede forsigtighedsprincip

  1. Thomas Lindstrøm Jensen

    Det passer ikke 100% her, men jeg vil alligevel mene at de af os som har læst Marx (altså Groucho) kan genkende noget 🙂

    “Politics is the art of looking for trouble, finding it everywhere, diagnosing it incorrectly and applying the wrong remedies.”

    Svar
  2. Allan Frederiksen

    Skrev dette svar til næste artikel af Jonas Hørby, men det fungerer vist også til dette indlæg:

    CDC regner i deres modeller med at brugen af masker, kun sænker spredningsraten med 10% [1]. Jeg er igen og igen stødt på påstande om at der er ingen som har kunnet påvise nogen signifikant forskel mellem stater eller counties i USA, hvor de har maske krav og/eller lockdowns og de som ikke har. Ligeledes skulle der heller ikke kunne påvises nogen signifikant forskel på de forskellige mandater rundt om i verdens lande. Det er dog kun anden- og tredjehånds kilder (læger, forskere, politikere og YouTube/Rumble-pundits), uden henvisninger til primærkilder (de kan referere primær kilder, men mangler direkte henvisninger).

    Mattias Desmet nævner i interviewet at det ikke var muligt at hindre spredning under første verdenskrig, selv når man havde lockdowns for soldater på deres baser. Han mener derfor at diverse lockdowns i moderne civile samfund er uden reél effekt, når historieske erfaringer viser at de ikke tidligere har kunnet hjælpe overfor luftbåren spredning.

    [1] Kilden er et interview med Professor Mattias Desmet, Ghent University, Belgien (klinisk psykologi), men jeg har ikke forsøgt af finde bekræftigelse via primær kilde.
    “Mattias Desmet on Our Grave Situation”
    https://www.youtube.com/watch?v=CRo-ieBEw-8

    Jeg vil yderligere tilføje at jeg håber at en eller flere af Pundiktoraterne vil købe hans bog, så snart den er oversat til engelsk og benytte den som udgangspunkt til flere artikler.

    Svar
  3. Pingback: Isolerede tanker 16, d. 15.-30. december - Thomas Aastrup RømerThomas Aastrup Rømer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.