Det er veletableret, at samhandel mindsker risikoen for krig mellem lande. Frihandel er derfor også sikkerhedspolitik – hvad nogle har en tendens til at overse i disse tider.
Et netop offentliggjort studie finder, at ikke-demokratiske lande, der samhandler med demokratier, også får en mere demokratisk indstillet befolkning og derigennem selv bliver mere demokratiske. Det er udført af Magistretti og Tabellini, som har set på sammenhængen mellem holdningen til demokrati og samhandlen med demokratier, mens man voksede op. Jo mere samhandel i de formative år, desto mere positiv er man i dag. Der findes derimod ikke en tilsvarende ”smitte” fra ikke-demokratiske regimer.
I abstraktet skriver de således:
We combine survey data with country-level measures of democracy from 1960 to 2015, and exploit the improvement in air, relative to sea, transportation to derive a time-varying instrument for trade. Relying on within-country variation across cohorts, we find that individuals who grew up when their country was more integrated with democracies are, at the time of the survey, more supportive of democracy. In line with the change in citizens’ preferences, economic integration with democratic partners has a large, positive effect on a country’s democracy score. Instead, economic integration with non-democratic partners has no impact on either individuals’ attitudes or countries’ institutions. We provide evidence consistent with the transmission of democratic capital from more to less democratic countries.
Hvis resultatet holder, kan det ikke alene forklare en mekanisme, som medvirker til at sænke risikoen for krig, desto mere demokratiske lande er. Handel og anden økonomisk integration kan være en af drivkræfterne – uden naturligvis at være den eneste. Det kan også være med til at forklare autokratiers dilemma med hensyn til handel. På den ene side kan handel styrke landets økonomi, hvilket alt andet lige gør det lettere for autokraterne at nå deres mål, herunder at der er flere ressourcer i økonomien at beslaglægge. På den anden side kan handel medføre en dynamik, som kan true autokraterne magtposition. Et velkendt eksempel er, at fri markedsøkonomi og konkurrence uvilkårligt vil medføre jævnlige forskydninger borgernes økonomiske positioner, og at det derfor kan være sværere at opbygge en stabil alliance bag magthaverne. Men Magisretti og Tabellinis studie tyder altså desuden på, at befolkningen får en mere positiv holdning til demokrati og dermed udgøre en større trussel mod autokratiet.
Ganske interessant artikel, men ikke just revolutionerende ‘ny’ indsigt. Det bar ko masseturismen soecielt gørst til Spanien, senere Portugal etc, der førte til den udvikling, som den aldrende Franco forsøgte at pynte på sit herredømme ved at genindføre monarkiet.
Jeg blev i 1990 præsenteret for et internationalt sociologisk studie, der viste, at blot der er 5% funktionelle analfabeter i et land, kan virkeligt demokrati ikke realiseres! Har desværre mistet referencen.
Der rejser for mig nu mindst to spørgsmål: 1) Hvor befinder Danmark sig idag med hensyn til antal af funktionelle analfabeter i relation til demokratiets forvaltning idag? 2) Hvilke konsekvenserkan embargoen mod Rusland mon have på demokratisk udviklingsmuligheder i Rusland og lignende lande?
I begge tilfælde er en konkret strategi for, hvordan udviklingen mod reelt demokrati kan sikres og fremmes bedst og hurtigst muligt – ikke mindst, når Ruslands angrab på Ukraine forhåbentligt knuses?
Hvis man nu tænker Rusland, så er den her artikel vist værd at tage med. https://punditokraterne.dk/2022/01/25/hvem-er-overraskende-demokratiske-og-omvendt/
Olien er hovedproblemet med Rusland, ud over den kommunistiske fortid.