Kurrild-Klitgaard om den borgerlige krise

Peter Kurrild-Klitgaard har i dag en rigtig god kommentar i Berlingske om den borgerlige krise, og hvad den skyldes.

Der findes som politiker i et demokrati essentielt to og kun to veje at opnå politisk magt på: Man kan overbevise et flertal af vælgerne om, at ens politik er den rette, eller man kan tilpasse sin politik til, hvad man regner med, at et flertal ønsker.

Ser man på venstrefløjen over 150 år, har den næsten altid valgt den første vej – og med betydelig succes: Stort set hver gang man har haft den politiske magt, er samfundet blevet mere venstreorienteret: Mere reguleret, mere beskattet, mere kollektiviseret. Vælgernes holdninger er samtidig gradvis flyttet med samme vej.

Ser man derimod på de borgerlige, har de næsten altid valgt den anden vej: At tilpasse egne holdninger til vælgernes. Som sådan har de borgerliges langsigtede problem været det fundamentale, at der ikke findes noget, man er modstandere af i dag, som man ikke vil være villige til at forfægte i morgen. Man har i størstedelen af det forgangne århundrede affundet sig med i bedste fald at være en bremse på tendenser igangsat af andre. I værste fald har man i perioder gået foran.

Det er svært at være uenig, når man ser borgerlige politikere omfavne Arne-pensionén og overbyde i klimapolitikken.

Imens vi håber på noget bedre, kan du læse hele kommentaren kan læses her (desværre bag betalingsmur).

3 thoughts on “Kurrild-Klitgaard om den borgerlige krise

  1. thure

    Der vil altid være en tendens til uenighed blandt de borgerlige partier, mest af alt fordi de er konkurrenter for vælgernes stemme afgivning, men også fordi der blandt borgerlige politikere er stærkt varierende holdninger til de enkelte sager som bringes frem..

    Svar
  2. Lars Nielsen

    Det borgerlige problem er, at man ønsker at forsvare det bestående, hvor de venstreorienterede ønsker at bryde ned og skabe nyt.
    De borgerlige kommer derved til at fremstå som tandløse og vattede uden klare holdninger.
    Punditokraternes problem er, at de ikke er borgerlige men liberale. De ønsker ikke at bevare det bestående, men at skabe en utopisk liberal stat, hvor statsmagten er næsten ikke eksisterende, og borgerne kan opføre sig stort set, som de vil.
    Det er i virkeligheden ikke borgerlighed, men anarki, I går ind for.

    Svar
    1. jonasherby

      En lille stat er langt fra det samme som “opføre sig, som man vil” eller “anarki”.

      For 100 år siden, var skattetrykket 20% (+/-) i Danmark, og det var et samfund, der var langt stærkere præget af normer og uskrevne, end samfundet i dag.

      Ikke fordi normerne dengang nødvendigvis var bedre. Men det viser, at man ikke behøver en enorm stat for at have et (norm)reguleret samfund.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.