Forleden udkom dette års udgave af Economic Freedom of the World, den årlige status fra the Fraser Institute i Vancouver over hvor frie verdens lande er. Rapporten omfatter altid både nye data – EFW er en af de vigtigste kilder til data for en række forhold, der alle dækkes af begrebet ‘økonomisk frihed’ – og temakapitler om særlige emner. Den er også vigtig i diskussion af politik og samfundsforhold udenfor den akademiske verden, da den sætter fokus på emner, der ellers ofte overses.
Da rapportens data af praktiske grunde altid er to år gamle – 2022-rapporten bringer derfor 2020-dataene – har dette års rapport været ventet med både længsel og bæven. Hovedmanden bag de senere års rapporter, Robert Lawson fra Southern Methodist University i Dallas, har da også kaldt udviklingen i 2020 for ‘et blodbad’: Verdens økonomiske frihed tog et alvorligt dyk i det vanvittige år, hvor størstedelen af den vestlige verden fulgte et kommunistisk diktaturs eksempel og lukkede ned for samfundet.
Vi illustrerer, hvor slem situation er, i nedenstående figur. Her plotter vi ændringerne i fire af de fem indeks, som tilsammen udgør det overordnede indeks for økonomisk frihed. Undtagelsen er område 2, der dækker kvaliteten af retsvæsenet, og som vi ved udvikler sig meget langsomt.
Årets rapport peger på, at det offentliges størrelse er vokset markant i alle dele af verden – her illustreret af de postkommunistiske lande, Latinamerika, og Vesten. Det samme gælder pengepolitikken (bortset fra de postkommunistiske), åbenheden overfor handel, internationale investeringer, og international bevægelighed, og friheden fra regulering (bortset fra Latinamerika). Og her må man endda understrege, at vi først har kunnet se de store effekter af de pengepolitiske fejltagelser i år, hvor inflationen for alvor er eksploderet.
Der er således tale om et reelt blodbad på verdens økonomiske frihed. Som Bob også påpegede i et interview forleden, vil det have alvorlige konsekvenser for bl.a. den økonomiske vækst fremover, hvis situationen ikke meget snart vender til det positive. Som hans egen oversigt over den samlede forskning i dette års rapport viser, er der ganske overvældende empirisk evidens for hvor vigtig økonomisk frihed er for landes langsigtede vækst og velstand. Som eksempler fra Kina til New Zealand viser, kan regningen for to års undertrykkelse af almindelige menneskers frihed ende med at blive gigantisk.
Differentieret moms, er almindeligt kendt i Tyskland bl.a. Vil det ikke være mere skånsomt for statskassen, at differentiere og periodisere, end at skænke vælgergaver ud af et stadig stigende skatte- og afgiftsprovenu, der vel blot er omfordeling af endnu flere midler tilbage til de vælgere, der betaler?
Tak for artiklen, men hvorfor viser du linket til ‘Economic Freedom of the World’ rapporten med en streg igennem i stedet for med en streg under ligesom for linket til Robert Lawson. Det førstnævnte med en streg igennem signalerer noget der er fortrudt eller ikke længere gælder.
Det er desværre en fejl i systemet, og ikke noget, jeg har gjort. Understregningen er ofte noget tilfældig, og idag går den direkte igennem. Heldigvis virker linket uden problemer.
Meget interessant, Vhristian Bjørnskov. Det er du til, at vi er tilbage ved “udgangspunktet” for virushysteriet, til røde Kina og Wouhan!
Det samne gælder formentlig hele energihusteriet, også orkestreret fra Kina, som nu i disse timer skal “hjælpe” kammeratski Putin med at finde en kattelem ud af Ukraine uden at tabe for meget ansigt eller ryge af pinden!
Kinas onteresse er en stabil verdensøkonomi, så det kan forudses, at Putin får travlt med at få åbnet for gassen på normale, evt mere fabirable vilkår for EU /Tyskland. Han får brug for mage, mange penge i mibdst en generation gor st lappe og udbedre det, habs “Special operation” har kostet allerede nu!
Pingback: Mere om forskning i økonomisk frihed - Punditokraterne
Pingback: Verdens tab af økonomisk frihed - Punditokraterne