Frederiksens klientilistiske Danmark

Statsminister Mette Frederiksen har som del af sin valgkamp forleden foreslået, at der skal gives lønstigninger til særligt udvalgte grupper. Adskillige kommentatorer har kritiseret udspillet, og med rette kaldt det populistisk. De har også, igen med rette, advaret at det er en ‘kanonkugle’ rettet mod den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår fastlægges i forhandlinger mellem arbejdsgiver og fagbevægelserne. Det er således ikke mærkeligt – men meget prisværdigt – at så vigtige personer i miljøet som DAs administrerende direktør Jacob Holbraad og Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen har advaret og argumenteret imod udspillet.

Udspillet, der umiddelbart ser ud til at ville sprede tre milliarder ekstra udover godt 200.000 offentligt ansatte, er et brud med en ekstremt velfungerende dansk institution med mere end et århundrede på bagen. Og grunden er så åbenlys, at Socialdemokraterne ikke rigtigt gør en indsats for at skjule den: Det drejer sig om at købe stemmer med løfter om højere løn. Der er et ord for denne type politik og målet med den: Klientilisme.

Merriam-Webster definerer klientilisme som “a political or social system based on the relation of client to patron with the client giving political or financial support to a patron (as in the form of votes) in exchange for some special privilege or benefit.” For mig er det en præcis beskrivelse af formålet med Frederiksens politiske udspil. Med andre ord er hendes formål at gøre dansk politik langt mere klientilistisk: I stemmer på os hvis vi tilbyder at misbruge vores politiske indflydelse til at skævvride markeder og civilsamfundets institutioner i jeres kortsigtede interesse.

Man må spørge, hvorfor det nødvendigvis er et problem. Der er to svar på det spørgsmål: En teoretisk indsigt og det simple empiriske svar man får, når man ser udover verden og spørger hvilke lande er mere eller mindre klientilistiske? Rent teoretisk vil politik i en klientilistisk verden helt primært blive rettet mod at købe stemmer. Mens det naturligvis altid er et formål i almindelig politik, er klientilistisk politik netop defineret ved at man tager fra andre og giver til en helt specifik gruppe, som stemmer på en. Det bliver med andre ord til vulgærsocialistisk omfordeling på steroider.

Og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvordan den slags samfund ser ud, inkluderer Varieties of Democracy-projektet et sæt ekspertvurderinger af, hvor klientilistisk hvert lands politiske system er. Vi har plottet fordelingen på tværs af verden nedenfor. Hvilken slags samfund vil man helst leve i: Et af de mindst klientilistiske (de mørkeblå), eller de klientilistiske dele af verden (de gule og røde)? Svaret giver vel sig selv…

3 thoughts on “Frederiksens klientilistiske Danmark

  1. Lars Nielen

    Den danske model har ført til, at sygehusene, plejehjemmene og fængslerne bliver ringere og ringere, fordi de mangler kvalificeret personale. Det kan ingen regering sidde overhørig, og det løses ikke uden langsigtede løsninger. Regeringens udspil er langt fra nok, men det kan ikke være rigtigt, at plejehjem for eksempel skal lide, fordi hoteller mangler personale.
    Iøvrigt er det private arbejdsmarked overophedet, og der burde for længst være truffet forholdsregler, der kunne nedbringe beskæftigelsen og tøjle den indenlandske inflation.
    Et af de billigste og mindst bureaukratiske indgreb ville være at hæve kronekursen.
    I øjeblikket vokser betalingsbalancen med 40 mia. kr. om måneden. Det er fuldstændigt uholdbart.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Prøv at se Martin Ågerups analyse af problemerne her: https://cepos.dk/debat/velfaerdsstaten-er-indrettet-til-at-avle-bureaukrati/ (fra Berlingske 19/10). De offentligt ansatte har fået langt mindre tid med de faktiske klienter – patienter, ældre, elever osv. Hvis man kunne gå tilbage til deres tidsanvendelse i 2000, ville det f.eks. svare til 5000 flere pædagoger! Manglen handler ikke om hænder, men om næsten ubegribeligt dårlig ledelse i det offentlige.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.