Kunstig intelligens kan slå dig i skak hver gang, men den forstår ikke spillet

“The Moon is a harsh mistress” er en science fiction om en uafhængighedskrig, som indbyggerne på månen indleder for at løsrive sig politisk fra jorden. Meget kort fortalt en gentagelse af den amerikanske uafhængighedskrig. Det var den første – og bedste – roman, jeg læste af Robert Heinlein. En af hovedpersonerne er en computer med bevidsthed og andre menneskelige træk. Den var opstået ved, at man på månen var begyndt at koble computersystemerne til forskellige formål sammen; Heinleins foregribelse af “the internet of things”. Ideen var, at bevidstheden er et spontant resultat af tilstrækkelig stor computercapacitet. Også her var Heinlein forud for sin tid.

Det var svært ikke at komme til at tænke på Heinleins computer, da AI’en ChatGPT under stor opmærksomhed gik i luften sidst i december. Den besvarer spørgsmål, interagerer, skriver essays og sange i løbet af splitsekunder. Den begår også store brølere – f.eks. at 2 er større end 2,5, eller at der ingen tegn er på, at Rusland har invaderet Ukraine i 2022 (men det gør den næsten mere menneskelig, som én bemærkede). Det skal dog nok rette sig. Mit gæt er, at vi kommer til at se en revolution i anvendelsen af AIer i de kommende år. Måske vil de fleste blogindlæg blive skrevet af maskiner i samarbejde med bloggeren om ikke så længe.

ChatGPT er ikke den eneste bemærkelsesværdige AI. For nylig åbnede elicit.org, som kan systematisere videnskabelige empiriske resultater med imponerende hast og præcision. Det har tidligere taget forskere – og horder af studentermedhjælpere – oceaner af tid at lave den slags. Lidt som det i sin tid tog munke måneder at kopiere en bog, vi i dag kan trykke eller mangfoldiggøre som PDF på ingen tid. Og for nylig færdiggjorde en IA Beethovens 10. symfoni ved at studere Beethovens meget sparsomme skitser, hans arbejdsmetoder ved de foregående 9 symfonier og ved at samarbejde med en kreds af komponister. For ikke længe siden havde computere svært ved bare at genkende ansigter.

Men uanset at AIerne minder stadig mere om Heinleins computer, er vi fortsat meget langt fra noget, der har menneskelig bevidsthed. Der er snarere tale om, at computerne er blevet så meget bedre til at interagere med os, at de virker menneskelige. Søgemaskiner har længe været forbløffende til at gennemtrawle informationsmængder og finde det frem, vi ønsker. Men de præsenterer resultaterne på en “maskinel” måde. Google afleverer de hits, dens algoritme beregner er tættest på, hvad vi leder efter. Algoritmerne fortolker i stigende vores spørgsmål, bl.a. i lyset af, hvem vi er. Netreklamer og eksponering for opslag på SoMe er også i stigende grad tilpasset os som personer. Men hvor disse algoritmer mere fungerer som usynlige tjenestefolk (eller manipulatorer), som diskret betjener os i baggrunden, giver ChatGPT oplevelsen af at interagere direkte. Derfor virker den meget mere menneskelig, og det er let også at komme til at opfatte den som bevidst. Ja, det er næsten ikke til at undgå, når man chatter med den. Man får en ubændig trang til at diskutere med den, når den siger noget forkert, og glemmer let, at den blot organiserer en mængde information på en skræddersyet måde.

Vi er imidlertid meget langt fra, at robotterne har noget, vi ville kalde bevidsthed. Bag den kunstige intelligens ligger i realiteten blot, at regnekraften er blevet så stor, at computerne kan regne ufatteligt mange data i gennem og søge efter mønstre, og at de “selv” kan opbygge og styre søgeprocesserne. Når en robot oversætter en tekst fra dansk til engelsk, ved den ikke, hvad der står, men hvordan lignende tekster er blevet oversat tidligere (prøv at se kvalitetsforskellen på Google translate mellem dansk-engelsk og dansk-græsk – med henholdsvis meget stort og mere begrænset erfaringsgrundlag). Når en computer kan slå verdensmesteren i skak – og det er ikke længe siden, at det var en sensation – skyldes det grundlæggende, at den er i stand til at regne utroligt mange trækkombinationer i gennem, og at den har regnekraften til at genkende mønstre, ikke at den “forstår” spillet.

Den fundamentale årsag til fremvæksten af de nye AIs er, at prisen for at lagre information er konstant faldende (kendt som Moores lov). Derfor kan man lede ufattelige mængder information igennem for at søge efter mønstre. Hvis man havde en abe, der kunne skrive ufatteligt hurtigt på maskine, ville den ved ren tilfældighed kunne producere nye skuespil på niveau med Shakespeare (og med AI har vi måske snart en abe, der kan skrive nye sådanne værker).  

De potentielle gevinster ved kunstig intelligens er til at få øje på. Lige som der sidder en chip i din bil og hjælper dig med ikke at komme i en ulykke og en chip i din cykelhjelm, som udløser en airbag, når den kan se, du falder, vil vi få systemer, der kan overvåge vores helbred og udbedre sygdomme i realtid. Meget intellektuelt arbejde vil blive udført af AIs – eller i hvert fald med AIs.

Og så er der det kæmpe potentiale, der endnu ikke er til at få øje på. Ting kun folk som Heinlein har drømt om.

Foreløbig tror jeg dog, at vi i mange tilfælde vil foretrække ikke at få sammenskrevne svar fra en AI på de spørgsmål, vi stiller, men at få lov til at vurdere kilderne selv. Google kunne i princippet skrive de ti første hits ved en søgning sammen til ét dokument, men er det ikke bedre at kunne se de underliggende hjemmesider og tage stilling til deres relevans og troværdighed?

Hvad med skyggesiderne ved kunstig intelligens? Dem ser jeg på næste gang.

7 thoughts on “Kunstig intelligens kan slå dig i skak hver gang, men den forstår ikke spillet

  1. Kjeld Flarup

    Google har for flere år siden lavet et AI program, som til at starte med ikke kunne spille skak. Den virkede ikke ved at tænke træk frem, men ved at den blot fik reglerne at vide, og så spillede den en masse spil med sig selv. Jeg vil påstå at den har en forståelse for skak på samme måde som et menneske har.

    Det kan også diskuteres om mennesker har bevidsthed, eller om vores handlinger blot et en konsekvens af vores fortid.

    Svar
    1. Otto Brøns-Petersen Forfatter

      Ja, det er et godt spørgsmål, hvad bevidsthed egentlig er – og muligvis har Heinlein ret i, at det opstår af tilstrækkelig høj kapacitet. Men foreløbig er der næppe nogen tvivl om, at kunstig intelligens ikke er bevidst på samme måde, som vi.

      Svar
  2. Michael B

    Det er interessant, verdens første forsøg med en “advokat robot” skal faktisk finde sted i næste måned, cititationspor “robot lawyer” hvis du vil vide mere.

    Lige når det kommer til skyggesiderne af kunstig intelligens, har Robert Solow sagt følgende om teknologisk innovation, at det kan være en fordel til skabelsen af produktivitetstilvækst, men som kilde til rige mennesker med dumme ideer, kan den teknologiske innovation være farlig. Mon ikke man bør have samme udgangspunkt når man taler AI.

    Svar
  3. Pingback: Penge opstår spontant, men ChatGPT’s formidling af hvorfor halter. - Punditokraterne

  4. Pingback: Hvad er skyggesiderne ved kunstig intelligens? - Punditokraterne

  5. Svend Spanget

    Hovedpersonen i en anden klassiker af Robert A. Heinlein: ‘Stranger in a strange Land’ forstod humor!

    I’ve found out why people laugh. They laugh because it hurts- because it’s the only thing that’ll make it stop hurting… I had been told that a ‘funny’ thing is a thing of goodness. It isn’t… The goodness is in the laughing. I grok it is a bravery- and a sharing- against pain and sorrow and defeat.

    Så sandt!
    Og ingen såkaldte komikere har forstået det…

    Svar
    1. Svend Spanget

      De har måske nok forstået det, men de kan ikke udtrykke det så klart som Heinlein – en af de 3 store: Isaac Asimov, Arthur C. Clarke og Robert A. Heinlein.
      (Jeg har læst alle deres bøger)

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.