Jyllands-Posten skriver i dag om vores analyse af behandlingstiderne i Folketinget. Altså den tid, Folketinget har til omtanke, inden det vedtager et lovforslag, som regel fra regeringen.

Min analyse viser, at politikerne i 2022 havde en måned mindre til omtanke end i 2005, jf. nedenstående figur, som viser hvor langt tid der gennemsnitligt går fra et lovforslag fremsættes og til det vedtages.

Efter jeg udgav min tidligere analyse af hastebehandlinger i Folketinget, blev jeg flere gange mødt med argumentet om, at COVID-19-pandemien nødvendiggjorde hurtig lovgivning. Det er et argument, der i dén grad kan diskuteres.

For det første ved vi i dag, at nedlukningerne ikke havde nogen mærkbar effekt. For det andet behøver det kaotiske forløb omkring minksagen vist ikke flere kommentarer. Og Christian Bjørnskovs forskning viser, at nødret efter naturkatastrofer ender med at koste menneskeliv. Et kvalificeret gæt er derfor, at hastebehandlinger kan have sammenlignelige effekter, fordi Bjørnskovs forskning viser, at nødret efter naturkatastrofer koster liv, når forfatningen giver regeringen relativt store beføjelser. Og det kan man vist roligt sige, at MF-regeringen tog (understøttet af et velvilligt Folketing).

Uanset hvad var – som Punditokraternes læsere nok er bekendt med – pandemien overstået i 2022, og kan derfor på ingen måde være et argument for den stærkt forkortede lovbehandlingsproces dette år.

Nedenstående figur viser samme data opgjort for hvert enkelt år i perioden 2005 til 2022.