Jeg blev forleden kontaktet af videnskab.dk i anledning af USAs præsident Trumps trusler om høje toldmure overfor resten af verden. Min lille artikel om handelspolitik udkom tirsdag morgen, og kunne ikke være mere aktuel. Trump har netop hævet toldsatserne på import fra blandt andet nabolandene Mexico og Canada, og synes at have en ustillelig appetit for at gøre det overfor resten af verden. Den selvudnævnte ‘tariff man’ er gået igang, men det sker på trods af 250 indsigter fra den økonomiske forskning i handel.
Som jeg også pointerede i P1 imorges, har Trump en forståelse af handel og handlens konsekvenser, der hører til i tiden før den Skotske Oplysning – før 1750. Hans forståelse er basalt set, at eksport er godt og import er skidt. Som jeg skriver i artiklen, “Trump har i hele sin politiske karriere argumenteret på præcis den måde. Så når han påstår, at EU har været ’very nasty’ imod USA, er det, fordi EU eksporterer mere til USA, end USA eksporterer til EU.”
Vi anbefaler alle interesserede at læse artiklen “Professor: Told ville nok ikke være Trumps yndlingsord, hvis han vidste, hvad vi økonomer ved” hos videnskab.dk. Det tager måske ti minutter, og så er man klogere end præsidenten for verdens største økonomi…
Kære Christian Bjørnskov
Jeg har netop læst din artikel i videnskab.dk, og føler mig en del klogere nu, selv om jeg allerede kender teorien om de komparative fordele.
Men det synes mig som om, at de økonomiske teorier der nævnes alle forudsætter, at de agerende handler i et frit marked.
Gælder teorierne også i forhold til lande, hvor markedsmekanismerne er sat ud af kraft helt eller delvist fx ved statssubvention og/eller centralt fastsatte priser på varer – som fx i Kina ? Har Trump en pointe her ?
Det gælder bestemt også i lande, hvor markedsmekanismen ikke virker frit. Hvis for eksempel Kina eller Frankrig subventionerer bestemte varer, der eksporteres til USA, er det i virkeligheden bare en gave til amerikanske forbrugere. Det hjælper på ingen måde Kinas økonomi.