Tag-arkiv: København

Vælgerparadoks for Alternativet ved kommunalvalget?

Af Otto Brøns-Petersen, den 7. december 2017. 1 svar

Vi har tidligere beskæftiget os med vælgerparadokset i forbindelse med sommerserien om public choice her på stedet. Det er spørgsmålet om, hvorfor og med motiver vælgerne stemmer.

Ved kommunevalget opstod der en interessant forskel på tilslutningen til Alternativet i henholdsvis København og på Frederiksberg, når man sammenligner med folketingetsvalget i 2015. Spørgsmålet er, om det kan have noget med vælgerparadokset at gøre? Det har jeg skrevet et lille stykke om på Altinget.

Det er vigtigt at understrege – som jeg også gør i artiklen – at det kun er én af flere mulige hypoteser. Og at når jeg ser på Alternativet, er det, fordi det er et nyt parti uden kommunal repræsentation i de to kommuner frem til kommunevalget. Men interessant er mønstret altså.

Hvor effektiv er terror til at skabe frygt?

Af Otto Brøns-Petersen, den 16. februar 2015. Skriv et svar

Risikoen for at blive slået ihjel i et terrorangreb er meget lille for de fleste af os. Den er globalt set mindre end én promille af risikoen for at blive slået ihjel i trafikken.

Terror virker ved at skabe frygt. Men hvor effektiv er den? Det satte Gary Becker og Yona Rubinstein sig for at undersøge. Deres hypotese var, at jo mere frygten koster os, desto bedre er vi til at overvinde den. Det undersøgte de ved at udnytte data fra perioden med ”Al-Aqsa-intifada” i Israel. Det viste sig ganske rigtigt, at det faldende antal buspassagerer og cafegæster efter et terrorangreb stammede fra ikke-hyppige besøgende. Pendlere og hyppige cafégæster gik derimod ikke ned i aktivitet. Et højere uddannelsesniveau var også forbundet med mindre frygtsom adfærd, fandt de.

Interessant nok havde terrorangreb dagen før sabbatten eller en helligdag meget mindre effekt på rejse- og caféaktiviteten end dagen før en hverdag. Forklaringen er, at der ikke udkommer aviser i Israel på sabbatten eller helligdage. Derfor fik angreb dagen før en avisfri dag ikke så meget medieopmærksomhed.  Så medieomtale spiller en stor rolle for terrorens gennemslagskraft.

Becker og Rubinsteins resultater kan bl.a. forklare, hvorfor turistmål også er yndede terrormål. De fleste turister er sjældne gæster og kan let finde alternative destinationer. Hverdagen vil formentlig hurtigt komme igen i København, men der kan gå noget tid, før turisterne er tilbage i fuldt omfang.

Desværre er det ikke alle, som kun har en forsvindende lille risiko for at blive ramt af terror. Folk forbundet med Muhammed-tegningerne er – som senest weekendens begivenheder viser – alvorligt truede. Islamisterne benytter sig tydeligvis af en spilteoretisk pointe om at ramme dem, der er mest profilerede. Hvis alle forsøger at undgå at blive mest profileret, kan man på den måde kue en stor befolkning. Selv en lille, forholdsvis svag gruppe vil kunne kue det store flertal på den måde.

Der er kun én effektiv modstrategi. Den er, at alle vælger en høj profil. Medierne kan gå sammen om at bringe tegningerne så meget, at Jyllands-Posten, Vilks, Rose og Westergaard drukner i mængden. Det er desværre nok for sent at forhindre dem i at have symbolsk status også fremtidigt. Men det vil reducere risikoen for andre ved at ytre sig frit.

Eventyrligt

Af admin, den 8. december 2005. Skriv et svar

Valget i København er omsider på plads.

Det har der været skrevet meget om, men kommentatorerne synes at have overset en positiv vinkel på hele forløbet, som ellers er klar for os småbørnsfædre: Det bliver nu langt mindre traumatisk at fortælle eventyr til de små ved sengetid.

– … Og så levede de lykkeligt til deres livs ende.

– Jamen far, hvad blev der af heksen?

– Rolig lille skat, hun blev senere overborgmester i hovedstaden med over 60.000 personlige stemmer. Sov sødt.

Sadomasochisme

Af Mikael Jalving, den 6. december 2005. 3 svar

Det lader til, at løjerne på Københavns Rådhus er ved at lægge sig. Lige indtil næste gang. Skal man tro aviserne, var den første udmelding fra den radikale borgmester Klaus Bondam, at det skal være sværere at være billist i hovedstaden – som om det ikke allerede var temmelig svært og opslidende, ikke blot for bilen, men såmænd også for føreren. Men Bondam kan tilsyneladende ikke få nok. Det skal være endnu sværere for byens borgere at bevæge sig på fire hjul. Mærkelig politik. Hvor Schlüter høstede mange point for at sige, at det skulle være lettere at være dansker, cykler Bondam nu den anden vej. Hvis ikke det er svært, er det ikke godt for noget, kunne være hans motto. Det er først her, at det går op for undertegnede, at Bondam ikke kun appellerer til det homoseksuelle miljø. Han appellerer også til sadomasochisterne.