Hvor stammer omkostningssygen i det offentlige fra?

Baumols omkostningssyge er et af de mest negative økonomiske fænomener, man kan tænke sig. Det handler grundlæggende om, at en sektor med svag produktivitetsvækst kan komme til at svulme op og i værste fald fylde det hele – netop på grund af den svage produktivitet.

Omkostningssygen kan i høj grad forklare den eksplosion i den offentlige sektor, vi har set i de vestlige lande i efterkrigstiden og frem til 1980erne, hvor man ramte grænserne for, hvad der kan hentes ind gennem skattesystemet. Siden har der været et trilemma mellem høje udgifter, hård belastning af skattesystemerne og alligevel utilfredshed med det offentlige service.

Men hvor godt Baumols syge end kan forklare udviklingen, er det et godt spørgsmål, hvor sygen kommer fra. Baumol selv antog, at bestemte sektorer er født med et lavt produktivitetspotentiale, mens andre, som industrien, er progressive. Altså nogle rent tekniske egenskaber ved økonomiens udbudsside. Men forklaringen kan også hænge sammen med efterspørgselssiden. At den offentlige sektor har lav produktivitetsvækst, fordi aktiviteterne er placeret i det offentlige. Det har bl.a. James Buchanan påpeget.

Jeg har netop offentliggjort et arbejdspapir, som går bag om omkostningssygen fra et public choice-perspektiv. Artiklen er skrevet til den kommende Elgar Encyclopedia of Public Choice.

Hvis det er rigtigt, at omkostningssygen i høj grad skyldes efterspørgselssiden, er det en god nyhed, fordi den ikke på samme måde som hos Baumol er en ”jernlov”, der ikke kan gøres så meget ved.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.