Kapitalisme, finanskriser og nyttige idioter.

I denne weekend fik en række antikapitalistiske demonstrationer verden over, inspireret af den canadisk/amerikanske “Occupy Wall Street“, stor opmærksomhed i mange medier. Også herhjemme gennemførtes demonstrationer i bl.a. København, hvor et par tusinde mennesker mødtes på Rådhuspladsen under overskriften “Occupy Denmark”. De fleste steder forløb demonstrationerne (nogenlunde) fredeligt, bortset fra i Rom, hvor det kom til omfattende uroligheder. Som nedenstående tegning illustrerer, er det allerede blevet bemærket hvor anderledes MSM håndterer “Occupy Wall Street” i forhold til “Tea party” bevægelsen (både i USA og herhjemme).

Denne guide gælder dog ikke Fox, der som bekendt er den mest sete nyhedskanal i USA og selv om frustrationen er stor er opbakningen formentlig begrænset blandt almindelige amerikanere.

Det er påfaldende i hvilken udstrækning man i MSM gerne vil fremstille den seneste tids demonstrationer som noget helt særligt og ganske nyt. Men en sådan fremstilling holder kun hvis man alene fokuserer på formen. Det er ikke noget tilfælde, at den oprindelige ide blev fostret af den canadiske græsrodsbevægelse “Addbusters“, som også står bag den årlige “Buy nothing day”, som aldrig er blevet nogen succes, af den enkelte årsag, at der ligesom Occupy Wall Street er begrænset opbakning, når det kommer til stykket.

Af andre aktiviteter siden murens fald kunne man pege på de ofte voldelige demonstrationer ved en lang række topmøder, f.eks. WTO mødet i Seattle i 2000, EU topmødet i Gøteborg i 2001 og G8 topmødet senere samme år i Genova. Vi er med andre ord i en verden, hvor den faktuelle viden er begrænset, Che Guevara var en helt, man tror at Naomi Klein skriver faglitteratur og anser Michael Moore som dokumentarist. Privat foretagsomhed og de frie marked er derimod indbegrebet af alt ondt i verden. Men at man er frustreret over den økonomiske udvikling og høje arbejdsløshed er én ting, noget andet er at man retter bager for smed, Ja, selv når det kommer til at identificere de firmaer og enkeltpersoner, som har haft gavn af de store bailouts i 2008, har demonstranterne betydelige problemer. Som Wall Street Journal bemærker i artiklen “What’s Occupying Wall Street“,

Occupy Wall Street marched on J.P. Morgan Chase’s headquarters, after having protested outside CEO Jamie Dimon’s home the previous day. That’s odd, seeing that J.P. Morgan didn’t take on excessive mortgage risk and didn’t need (although it was forced to take) TARP money. The demonstrators also picketed the home of hedge fund mogul John Paulson, who made much of his recent fortune betting against the housing bubble, not helping to inflate it.

Og med hensyn til den begunstigede finansielle sektor synes den faktiske udvikling også at stride mod demstranterne forestillinger.

If anyone in the Occupy Wall Street movement wants an intellectually honest explanation for why they can’t find a job, they might start by considering what happens to an economy when the White House decides to make pinatas out of the financial-services industry (roughly 6%, or $828 billion, of U.S. GDP), the energy industry (about 7.5% of GDP, or $1 trillion), and millionaires and billionaires (who paid 20.4% of all federal income taxes in 2009). And don’t forget the Administration’s rhetorical volleys against individual companies like Anthem Blue Cross, AIG and Bank of America, or against Chrysler’s bondholders, or various other alleged malefactors of wealth.

Nu er det tvivlsomt om der er nogen af de der herhjemme bakker op bag “Occupy Denmark”, men skulle der være bare en enkelt, kan jeg varmt anbefale at læse Nicklas Augustines velskrevne og glimrende oversigtsanalyse, “Finanskrisen årsager“. Årsagerne til den nuværende økonomiske krise skal findes i det politiske system – ikke markedet. Det er man næppe utilfreds med i den politiske klasse. Demkraterne i USA træder varsomt og herhjemme var tidligere formand for det konservative folkeparti ude med en voldsom kritik af markedet i en kronik i begyndelsen af 2009, hvor han tilskriver krisen til det frie marked.  Han overså og overser fortsat, at det ikke var og er markedet, som grundlæggende er problemet, men derimod statens rolle. Ved samme lejlighed vil jeg gerne anbefale Nicklas indlæg i Berlingske Tidende i sidste uge: “Kapitalisme er massernes bedste ven“, hvori han bl.a. skriver:

Men hvem har egentlig magten i et kapitalistisk samfund? Det viser sig, at den mest magtfulde position man kan besidde på det frie marked, er som forbruger. Som forbruger afgør man hver dag hvilke virksomheder og produkter, der får lov til at overleve. Det frie marked er forbrugerens tjener. Hvis ikke virksomhederne tilfredsstiller forbrugerne er de i bogstaveligste forstand dødsdømte, og dette er årsagen til at virksomheder og direktører ofte afskyr det frie marked og den deraf følgende konkurrence om forbrugernes gunst. Tænk blot på virksomheder som Compaq, Netscape og Volvo. Alle tidligere store virksomheder, og alle har de følt konkurrencens knusende knytnæve. I det kapitalistiske system skal virksomhederne hele tiden præstere. Hver dag skal de bevise over for forbrugerne, at netop deres produkter er bedst og billigst.

De protesterende tror formentlig fejlagtigt, at de finansielle markeder er at sammenligne med et frit og ureguleret marked. Intet kunne være mere forkert. Til gengæld er der næppe heller andre markeder hvor statens og private interesser er så tæt sammenviklede, som netop den finansielle sektor. Det var og er tilfældet i USA, og det er det i høj grad i Europa. Det bliver interessant at se hvorledes “the blame game” vil udvikle sig fremover her i Europa, efterhånden som det går op for borgerne, hvilken pris som skal betales for en række staters uansvarlige långivning.

8 tanker om "Kapitalisme, finanskriser og nyttige idioter."

  1. Erikstrup

    Glimrende indlæg, Westy.

    Set med rationelle briller er der intet belæg for Occupy-dit-og-dat bevægelserne. Vi skal nok snarere finde deres baggrund i ansvarsfraskrivelse og hang til bekvemme usandheder hos den uoplyste, følelsesladede pøbel. Det er de samme mekanismer som i sin tid førte til pogromer, og det er forbløffende og bekymrende, at tidens lunter er så korte, at tosserne allerede her fra første færd er voldelige.

    Jeg tror, at vi kan generere tusindvis af indlæg på blogs og i dagspressen, uden at komme igennem til dem. Tosserne kan ikke læse og forstå Nicklas Augustine. De må fanges med følelser, via nogle helt enkle budskaber – som for eksempel at kalde dem tosser. Det er der ingen der kan lide at være.

    Svar
  2. Kristoffer Trolle

    Du klarede det godt i Deadline! Jeg har i lang tid savnet en som kritiserede keynesianisme i de danske medierne, og forsvarede “den østrigske skole”. Desværre er det altid svært at være liberal i DK, hver gang man siger en ting, rammer det ind i en generel misforståelse befolkningen har om noget andet, og man ender med at skulle forklare det istedet for :(

    Svar
  3. David

    1) Jeg synes man bør tage sig tid til at se “Inside job” (der vandt en Oscar i 2010 som bedste dokumentar), læse Michael Lewis’ “The Big Short” og “Boomerang” samt “Extreme money” (af Satyajit Das), “13 bankers” (Simon Johnson) og “Fault lines” (af Raghuram Rajan – der blev hånet af Lawrence Summers mfl. da han kom for skade før finanskrisen at nævne, at det ikke så godt ud…).

    Er man ikke en lille smule indigneret efter at have læst/set ovenstående, well…

    2) Occupy Wall Street (OWS) baserer sig, som Tea Party, netop på denne indignation. Om den så peger mod “regeringen” eller “bankerne” så er udgangspunktet, til en hvis grad, det samme. Jeg er ikke enig i OWS synspunkter – der stritter i alle retninger – men forstår udgangspunktet.

    3) Jeg var til seminar i FED NY sidste uge. Hvor jeg flere gange gik forbi OWS. Det foregik stille og roligt og ikke-voldeligt. Typisk amerikansk? I hvert fald respekterer jeg muligheden for at man kan demonstrere sin uenighed med “etablissementet”, uanset om det er staten eller private aktører (banker) – eller begge.

    4) Til selvsamme seminar udtalte FED NY chef William Dudley (tidl. cheføkonom i Goldman Sachs) om OWS: “There is a fundamental unfairness about what happened… Fed saved the big banks – we didn’t like to do it, but we had to do it… Bankers where kept in their high paid jobs… And they didn’t really help the dialogue”

    Svar
  4. Niels Westy Munch-Holbek Forfatter

    @David – Jeg forstår ganske glimrende frustrationen. Problemet er at man retter bager for smed. Det centrale problem ligger i det politiske system ikke i markedet. Hermed bliver deltagerne til nyttige idioter, som redder den politiske klasse.

    Svar
  5. David

    @Niels: Jamen det er jo godt at vi, for så vidt, er enige så. Det fremgik måske ikke helt af dit indlæg ovenfor.

    Som Moises Naim skriver i FT.com i dag: “Being stuck in traffic is more bearable if the other lanes are moving. If all lanes are jammed for a long time, tempers flare. And if the police eventually arrive and let a few selected cars get out of their lanes and move through a special path, a riot is likely to ensue… We know we have entered a new political territory when Mitt Romney, the leading contender for the Republican party presidential nomination, who initially called the Occupy Wall Street movement “dangerous”, is quoted as saying: “I look at what’s happening on Wall Street and my own view is, boy I understand how those people feel …The people in this country are upset.” Yes, they are. They will stay that way until their lanes start moving again. Or, at least, those of their friends and neighbours.”

    Netop derfor mener jeg også det er forkert at anse OWS og bevægelsen bag som “tosser”, “følelsesladet pøbel” og hvad man ellers slynger i deres retning.

    Svar
  6. Niels Westy Munch-Holbek Forfatter

    @David – se mit seneste indlæg. Er de optrædende representative? Formentlig ikke, men de er godt nok langt ude.

    Svar

Skriv et svar