Forfatterarkiv: Redaktionen

Om tal, terror & MSM: Gæsteindlæg af Poul Højlund

Af Redaktionen, den 18. december 2005. 1 svar

Punditokraterne bringer hermed et dagsaktuelt indlæg af Poul Højlund, der går i kødet på MSM’s behandling af “data” om irakernes holdninger …

Bare et tal
Hvis ikke det hele var så komisk, ville det være tragisk.

Sunday Telegraph’s defence correspondent Sean Rayment kom 23.10.05 med følgende artikel: Secret MoD poll: Iraqis support attacks on British troops. Berømt fordi nettet har mere end 400.000 henvisninger, og berømt fordi republikaneren John Murtha forlanger de amerikanske tropper hjem omgående, når nu irakerne ikke kan lide dem alligevel.

Villy Søvndal forlangte allerede samme dag de danske tropper ud omgående. DR kunne åbenbart ikke læse engelsk, men fik fortyfive percent til at blive til 54%. Det er heller ikke nemt.

Den gode Sean Rayment, der således ganske uforvarende scorede et verdenshit, er aldrig er vendt tilbage til sit scoop med så meget som en linie. Han skriver om William, der slår Harry i hærens IQ-test, om tab i Afghanistan, om hærens vanskeligheder med at rekruttere til Irak, – men ikke et eneste opfølgende ord om den virkelige sensation, hans store scoop:

Millioner af irakere mener, at selvmordangreb på britiske styrker er berettigede, lød sensationen. Op til 65% af irakerne støtter angrebene og mindre end en procent af irakerne synes, at det allierede militære engagement hjælper til at forbedre sikkerheden i deres land.

Villy Hin Søvndahl derimod kan ikke vente med at få fingrene i tasterne; han er allerede samme dag på alle medier (weekend, nemlig) med sit krav om omgående pull out på grund af de nye sensationelle tal. Hele 65% af alle irakerne støtter angrebene. Selve statsministeren tvinges til at svare med standardsvaret Alle skal ud så hurtigt, som forholdene tillader. Historien lever et par døgn og dør så.

Undertegnede relativt stilfærdige menneske rykker også til tasterne og begynder i Kristeligt Dagblad, – samme slagmark som Søvndal havde valgt – og fortsætter i JyllandsPosten.  Spidse og småsure spørgsmål til DR og Søvndal om dokumentation for påstandene. Sidste afsnit fra KD (som ikke giver web-adgang uden abonnement) lyder:

“Konklusion: På baggrund af en enkelt journalists oplysninger om en hemmelig undersøgelse, hvis resultater er i direkte modstrid med den veldokumenterede BBC-undersøgelse, og hvor formålet med journalistens artikel er tydeligt indenrigspolitisk, og hvor journalistens brug af unavngivne kilder tidligere har vist sig tvivlsom, bringer Radioavisen en nyhed, hvis væsentligste procenttal er en pinlig fejloversættelse, – og på den ekstremt tynde baggrund, rykker SF’s formand i felten og kalder grundlaget for dansk militær tilstedeværelse i Irak for ikke-eksisterende.

Mens Radioavisen tjekker sine kilder, sine bevæggrunde og sin troværdighed, kunne Villy Søvndal måske bevæges til at forklare, hvorfor offentligheden i denne sag skal tage ham alvorligt?”

Ingen reaktion. 21. november opsumerer TV2 i 22-nyhederne udviklingen i Irak siden Mission Accomplished om bord på USS Abraham Lincoln den 1. maj 2003. Det er nu over 2 år siden præsident Bush bla bla …. Et rent powerpoint show med lidt speak og en heftig grafik med headlines, der drøner frem i billedet.

Skilt nummer fem efter hukommelsen: Over 100 daglige angreb fra terrorister og oprørere. Skilt nummer seks: Mere end 65% af irakerne støtter angrebene. Slut for Irak og videre til næste emne.

Få dage senere præciserer redaktionschef Hans Peter Blicher i JP direkte henvendt til undertegnede, høfligt og måske lige en snert nedladende, at tallet kun omfatter sympati for angreb mod de væbnede styrker og ikke mod civile. Nu er de 65% kun gældende i det dansk/britisk kontrollerede område i det sydlige Irak: I hele Irak er det 45%, der osv.

Samme aften meddeler TV2 nyhederne en rettelse. Jeg så den ikke, og den er ikke på deres web-tv.  Noget om nogle forkerte tal og nu følger de rigtige tal: 45% af alle irakere støtter angrebene på de væbnede styrker.

Få dage senere i JP retter skyder undertegnede det første alvorlige missil af: Dårlig presseetik.

Få dage senere i JP et hidsigt angreb fra Blicher, der henviser til, at alle andre jo også har brugt kilden, at vi sandelig ikke betaler tvangslicens og at han i øvrigt anser debatten for overstået.

Dagen efter er selveste nyhedschef på DR, Lisbeth Knudsen ude med den helt store kaliber,  men dog detaljeret i sin rettelse af de tre eller fire eller fem fejl, DR har nået at begå i sagen. Samme henvisning til alle de andre medier, der også har brugt tallene, og endelig en blank afvisning af min påstand om tendenser i dækningen af Irak.

Nu træder Punditokraterne for alvor ind på banen. En læser, Niels Christensen, linker til en mig ukendt Spiegel-undersøgelse med helt andre tal. Tak for det. Verden hænger igen og veldokumenteret sammen og der kommer overensstemmelse mellem rekordvalgdeltagelse og meningsmålinger.

Tre fjerdedele af irakerne støtter de udenlandske troppers tilstedeværelse, indtil forholdene er stabiliserede. Tre fjerdele støtter …, altså ikke to ud af tre, der støtter angreb på tropperne, men tre ud af fire, der ønsker troppernes tilstedeværelse opretholdt.

Mit næste indlæg i JP må kun være på 300 ord, – ak ja. Det kommer forhåbentligt på mandag. Her er de sidste afsnit:

“…Og tv-stationerne vil ikke indse, at de er blevet ofre for deres egne fordomme. Deres normale journalistiske sans er bedøvet af de spændende tal, der for alvor viser, hvor skidt det går i Irak.

De to stationer kan heller ikke læse tysk. Der Spiegel bringer 11. december en helt anderledes troværdig og veldokumenteret meningsmåling. Tallene modsiger de udokumenterede påstande fra Sunday Telegraph. Blot en enkelt tal: hver fjerde iraker ønsker omgående troppetilbagetrækning. Tre fjerdedele af irakerne ønsker at tropperne bliver, indtil forholdene er stabiliserede. Hvornår bringer I de nyheder?

Men nej, gode nyheder om Irak har ingen interesse. Selv det seneste valgs overvældende succes bliver vinklet til en Sippel-historie om valgsvindel og fupdemokrati. Dækningen af Irak er tendentiøs. Dette er blot et lille eksempel. “

Jalving om velfærdsstaten og Vesterbro

Af Redaktionen, den 13. december 2005. Skriv et svar

Vores med-Punditokrat Mikael Jalving har forfattet dagens kronik i Berlingske, om velfærdsstaten “gennem brevsprækken”, når man bor på Vesterbro.

Ugens citat: Toomey om Republikansk identitetskrise

Af Redaktionen, den 12. december 2005. Skriv et svar

I dagens Wall Street Journal har Pat Toomey (tidl. Republikansk kandidat til kongressen og nu ny leder af Club for Growth, som vi tidligere har omtalt) en kronik, hvor han opfordrer Republikanerne til at rense ud i eget hus (og som nok også kunne give hjemlige danske borgerlige/liberale lidt at tænke over):

“After 10 years of controlling Congress, Washington Republicans have an identity crisis. It was Republicans who gave us a farm bill that only a Soviet central planner could love; a campaign-finance reform bill that expands government’s unconstitutional restrictions on speech; a prescription-drug entitlement program that Lyndon Johnson could only have dreamed of; and a transportation bill with more than 40-times as many pork projects it took to earn Reagan’s veto. So, we ask a fair question: Is Reagan’s vision of limited government–the fundamental principle that brought Republicans to power–still part of the Republican identity, or has it been abandoned in favor of the seductive power of controlling unlimited government?”

Dansk Public Choice Workshop

Af Redaktionen, den 30. november 2005. Skriv et svar

I næste uge afholder Dansk Public Choice Selskab sin årlige workshop, denne gang ved Aarhus Universitet.  Programmet og de relevante papers, som nok skulle kunne interesse nogle Punditokrater, kan læses her.

Politik som de(t) smukkes kunst …

Af Redaktionen, den 28. november 2005. 3 svar

Punditokraternes gode ven (og læser), den produktive og innovative svenske public choice økonom Niclas Berggren fra Ratio Instituttet, har bedt os om via Punditokraterne at forsøge at rekruttere deltagere til et survey i.f.m. et forskningsprojekt, der ser på bl.a. politik og betydningen af folks udseende! …  Så hermed Niclas’ egen henvendelse + et link:

Participate in a scientific study of beauty

You are welcome to participate in a scientific study of beauty carried out by three academic economists: Associate Professor Niclas Berggren, The Ratio Institute, Dr. Henrik Jordahl, Uppsala University, and Professor Panu Poutvaara, University of Helsinki. They study how differences in beauty, and some related traits, are perceived, and for this purpose they need respondents from different countries.

Respondents have the option to participate in a lottery with a 200EUR prize.

The link is http://www.beautystudy.se

Please write PUNDITOKRATERNE as your city of residence, as an indication that you found information about the study at this blog.

All replies are anonymous. Deadline for participation is December 8. Any questions can be put to niclas.berggren@ratio.se. Thanks in advance for your time and help!

Please write PUNDITOKRATERNE as your city of residence, as an indication that you found information about the study at this blog.

All replies are anonymous. Deadline for participation is December 8. Any questions can be put to niclas.berggren@ratio.se. Thanks in advance for your time and help!

Ugens citat: Bjørnskov om Gosplan forskningspolitik

Af Redaktionen, den 25. november 2005. 3 svar

Vores med-Punditokrat Christian Bjørnskov har dd. en kronik i Berlingske Tidende, hvori det bl.a. hedder:

“Gosplan var navnet på det agentur, der oprindeligt koordinerede de forskellige Sovjetrepublikkers økonomiske planer. Fra 1928 formulerede og overvågede det de famøse femårsplaner, som lagde linierne for, hvordan Sovjetunionen skulle udvikle sig. Med andre ord var det Gosplan, der identificerede, hvilke områder det sovjetiske samfund skulle satse på for hurtigt at blive rigt og klare sig i kampen mod de kapitalistiske vestlige samfund. Planerne var da også klare: Sovjetunionen burde satse på industri – specielt sværindustri – og massive investeringer i uddannelse og moderne produktion. Landbruget derimod blev brandbeskattet og kollektiviseret, da det jo tydeligt var fortidens erhverv. Vejen frem syntes at være få men store virksomheder inden for enkelte områder, hvor man kunne blive stor nok – opnå såkaldt »kritisk masse« – og realisere stordriftsfordele. Det sovjetiske samfund søgte således at planlægge sig til succes baseret på kriterier, der helst skulle nås inden for femårsperioder. Den store satsning blev dog som bekendt aldrig en succes, og kriterierne for succes blev hurtigt absurde.

Gosplan har dog også taget en anden betydning, nemlig som det navn mine kolleger på Handelshøjskolen i Århus flere gange har brugt om den danske regerings forskningspolitik. Sammenligningen er ikke uden grund, da den borgerligt-liberale regering med Folketingets velsignelse er slået ind på en forskningspolitisk kurs, som Lenin ville have været stolt af.”

Ugens citat: Mencken om demokratiske valg

Af Redaktionen, den 9. november 2005. 3 svar

I denne uge, hvor der vistnok afholdes en slags kommunalvalg, kan der være grund til at ihukomme nogle af de vise ord fra vores Punditokratus Maximus, den store amerikanske forfatter H.L. Mencken (1880-1956).  Her er noget af det, han skrev om demokratiske valg:

“I confess, for my part, that it greatly delights me. I enjoy democracy immensely. It is incomparably idiotic, and hence incomparably amusing. Does it exalt dunderheads, cowards, trimmers, frauds, cads? Then the pain of seeing them go up is balanced and obliterated by the joy of seeing them come down. Is it inordinately wasteful, extravagant, dishonest? Then so is every other form of government: all alike are enemies to laborious and virtuous men. Is rascality at the very heart of it? Well, we have borne that rascality since 1776, and continue to survive. In the long run, it may turn out that rascality is necessary to human government, and even to civilization itself – that civilization, at bottom, is nothing but a colossal swindle. I do not know: I report only that when the suckers are running well the spectacle is infinitely exhilarating. But I am, it may be, a somewhat malicious man: my sympathies, when it comes to suckers, tend to be coy. What I can’t make out is how any man can believe in democracy who feels for and with them, and is pained when they are debauched and made a show of. How can any man be a democrat who is sincerely a democrat?”

Ugens citat: Blankley om Bushs konservative kritikere

Af Redaktionen, den 4. november 2005. 2 svar

Den konservative kommentator og redaktør ved Washington Times, Tony Blankley, affærdiger, at det var “det kristne højre”, der fældede Bushs højesteretsdommer-kandidat, Harriet Miers:

“The successful opposition to Harriet Miers was not a triumph for just some faction of the conservative movement … From the market-oriented Wall Street Journal, to my own Washington Times’ classic Reaganite conservatism, to the social conservative opposition of Phyllis Schlafly and so many others on the social and Christian right, to the neoconservative opposition of the Weekly Standard and Charles Krauthammer, to the paleo-conservatism of Pat Buchanan, to the high Toryism of George Will, to the popular talk-radio titans Rush Limbaugh and Sean Hannity and their legions of regional voices, to the lawyer turned hip radioist Laura Ingraham, to the iconoclastics: Michael Savage and Ann Coulter, to most of the conservative blogdom … This was a never-before-seen moment of comprehensive conservative opposition to a Republican initiative.”

Rich Miniter om terror, krig & Punditokraterne

Af Redaktionen, den 9. oktober 2005. Skriv et svar

Den amerikanske journalist og forfatter Rich Miniter er tidligere Bruxelles-korrespondent og lederskribent for Wall Street Journal Europe og nu forfatter til flere bestseller-bøger om terrorisme.  Han har fornylig lanceret sin egen hjemmeside, www.richardminiter.com, med en slags blog–og sørme om han ikke promoverer bl.a. Punditokraterne.  Og man må jo sige, at manden har en fin dømmekraft …

Punditokraterne i Berlingske

Af Redaktionen, den 1. oktober 2005. 1 svar

Denne blog og hele to af dens skribenter er omtalt i Bent Blüdnikows artikel “Groft Sagt i USA” i dagens Berlingske Tidende.

Punditokraterne udvider – igen

Af Redaktionen, den 26. september 2005. 1 svar

Så er der igen forstærkninger på broen mellem de to hjernehalvdele: Punditokraterne udvider med to nye stærke skribenter, Jørgen Møller, ph.d. stipendiat og cand.scient.pol., og erhvervsmanden “Ex Column”.  Velkommen til–og knæk & bræk.

Punditokrater og andet godtfolk

Af Redaktionen, den 24. september 2005. 1 svar

Vores med-punditokrat Mikael Jalving var fredag i P1 hos Poul Friis for at diskutere lighed/ulighed (lyt her).  Aftenen før var CEPOS’ Martin Ågerup og Mads Lundby Hansen overalt på DRTV–d.v.s. henholdsvis i Debatten og Deadline.

Jalving om konkurrence & vilje

Af Redaktionen, den 22. september 2005. Skriv et svar

I en tid, hvor det tilsyneladende ikke er comme-il-faut at mene, at konkurrence er en god ting, eller at det at klare sig bedst ikke nødvendigvis efter tur skal gå på omgang mellem alle, kan man med fordel læse vores med-punditokrat Mikael Jalving, som har en fin kronik i dagens Berlingske Tidende.

Ugens citat: Steyn om lig, Tyskland & euro-velfærd

Af Redaktionen, den 21. september 2005. 2 svar

Vores med-pundiokrat Mr. Law har henledt Punditokraternes opmærksomhed på Mark Steyns farverige status i The Telegraph over det tyske valg og den europæiske velfærdsstat:

“If you want the state of Europe in a nutshell, skip the German election coverage and consider this news item from the south of France: a fellow in Marseilles is being charged with fraud because he lived with the dead body of his mother for five years in order to continue receiving her pension of 700 euros a month.

She was 94 when she croaked, so she’d presumably been enjoying the old government cheque for a good three decades or so, but her son figured he might as well keep the money rolling in until her second century and, with her corpse tucked away under a pile of rubbish in the living room, the female telephone voice he put on for the benefit of the social services office was apparently convincing enough. As the Reuters headline put it: “Frenchman lived with dead mother to keep pension.”

That’s the perfect summation of Europe: welfare addiction over demographic reality.

Think of Germany as that flat in Marseilles, and Mr Schröder’s government as the stiff, and the country’s many state benefits as that French bloke’s dead mum’s benefits. Germany is dying, demographically and economically. Pick any of the usual indicators of a healthy advanced industrial democracy: Unemployment? The highest for 70 years. House prices? Down. New car registration? Nearly 15 per cent lower than in 1999. General nuttiness? A third of Germans under 30 think the United States government was responsible for the terrorist attacks of September 11.”

Læs selv resten af den underholdende og deprimerende analyse.

Mchangama om menneskerettigheder

Af Redaktionen, den 14. september 2005. Skriv et svar

Vores nystilkomne Punditokrat Jacob Mchangama har onsdag kronik i Information og artikel på Ræson med samme budskab: Drop FN’s sociale og økonomiske menneskerettigheder:

“Danmark bør træde tilbage fra FNs Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder. I stedet skal Danmark arbejde aktivt for en FN menneskerettighedspolitik, der hjælper fattige og undertrykte mennesker i stedet for despotiske stater – og som er baseret på de klassiske politiske borgerrettigheder frem for på utopiske ideologier.”

Er FN generelt til skade for menneskerettighederne? Ja, skriver advokat Jacob Mchangama i RÆSON:

“Ved flere operationer har FN-personel begået grove menneskerettighedskrænkelser, ligesom FN på det institutionelle plan i visse tilfælde tillader så udbredt en grad af hykleri og dobbeltmoral, at dets troværdighed har lidt skade. Det mest graverende problem er dog den menneskerettighedspolitik FN praktiserer. Denne politik er selvmodsigende, virkelighedsfjern og i sin yderste konsekvens: totalitær.”

Kan vi ikke gøre det lidt bedre …?

Af Redaktionen, den 10. september 2005. 11 svar

Punditokraterne har nu eksisteret i nøjagtigt et halvt år.  Besætningen har været svagt skiftende, men med en enkelt undtagelse kun i form af udvidelser.

Produktet synes generelt at være vellidt–omend ikke af alle (f.eks. ikke alle højreorienterede danskere eller venstreorienterede amerikanere), så dog af mange.  Vi har siden april haft lidt over 28.000 “unikke” besøgende (opgjort som unikke pr. dag), og det har resulteret i lidt over 50.000 klik med musene.  Vi ligger p.t. med et dagligt gennemsnit på blot lidt under 250 “unikke” besøgende, men har da været oppe på knap 300 på enkelte dage.

På chart.dk ligger vi nu generelt nr. 4–og nr. 3 hvis man ser bort fra Statsamternes website, og de har jo unægtelig en særlig markedsposition.  (Hvor er Konkurrencestyrelsen, når man virkelig har brug for dem?)

Så alt i alt, er vi meget godt selvtilfredse.

Men–som sagt af en ypperlig repræsentant for politisk tænkning, når den er bedst–“kan vi ikke gøre det lidt bedre”?  Skal vi dække flere områder?  Færre?  Være mere akademisk orienterede (og mindre polemiske)?  Eller det modsatte?  Altså, er der for meget Hayek eller for lidt Hayek?  Mere dansk-orienterede?  Mindre?

Af alle mennesker skulle vi vel nok overlade den slags til markedet.  Men omvendt kender vi ikke vore læsere særligt godt, og en prismekanisme findes jo heller ikke rigtigt.

Nu er bolden givet op.  Det er ikke sikkert I får chancen igen.

Punditokraterne udvider & flytter

Af Redaktionen, den 23. august 2005. 2 svar

Efter et succesrigt halvt år hos Blogspot.com/Blogger.com med ca. 25.000 unikke besøgende og en placering som en af de mest læste politiske weblogs i Danmark, er Punditokraterne nu flyttet til denne adresse.  Det nye og forbedrerede design (som dog endnu har lidt skævheder hist og pist) er resultatet af flittigt og frivilligt (og ulønnet) arbejde foretaget af Lasse B. Olesen, samt Morten Blinksbjerg Nielsen og Jacob Bøtter fra Smartlog.  En stor tak for det til dem.

Derudover skal vi byde velkommen til vores nye bidragyder: adjunkt, ph.d. Christian Bjørnskov fra Aarhus Handelshøjskole–en ung, fremadstormende forsker med speciale i bl.a. globalisering og “social kapital”.  Vi ser frem til at læse dine tanker.

Velkommen til Dr. Mephisto

Af Redaktionen, den 3. juli 2005. Skriv et svar

Punditokraterne er glade for–og stolte over–at kunne byde velkommen til en ny skribent, “Dr. Mephisto”. Den gode doktor er en kendt og velskrivende dansk akademiker, som ganske vist har valgt at skrive under et pseudonym, men som givetvis hurtigt vil gøre dette til en kendt liberal person i egen ret. Og hvilken bedre dag at debutere som liberal skribent end denne?

Hjemløse & amerikanske tilstande: gæsteindlæg fra Jonathan Szpirt

Af Redaktionen, den 2. juli 2005. 2 svar

Vi hører altid den evige skrøne om, at USA er et asocialt land, hvor der lever tusindvis af hjemløse, og (bl.a.) fordi vi har færre hjemløse i Danmark, er den danske velfærdsstat både moralsk og socialt overlegen. Men nye tal og simple udregninger modbeviser dette med et interessant resultat.

Ifølge Coalition of the Homeless i New York City, er der 36.248 hjemløse i denne storby. Der er muligvis yderligere 5.000 hjemløse i NYC, som dog ikke modtager nogen ydelser etc. I NYC bor der (officielt) 8,1 mio mennesker.

I Københavns Kommune bor der derimod kun 501.285 mennesker. D.v.s. der bor 16,2 gange flere mennesker i NYC end i Københavns Kommune. Alene i København var der i 1998 mellem 5.000 og 6.000 hjemløse–tal, der ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, speciallæge i psykiatri Preben Brandt, steg konstant (Berlingske Tidende, 3.10.98). Det estimeres, udfra hjemløse-ophold på §105 institutionerne, at der på landsplan er mellem 12.000 og 14.000 hjemløse. Af disse opholder halvdelen sig sandsynligvis i København, jf. Torben Fridberg, SFI (1992).

Hvis vi konservativt antager der “kun” er 6.000 hjemløse i Københavns Kommune og vi offensivt antager at der 41.000 hjemløse i NYC, så er der, korrigeret for indbyggertal, i de respektive storbyer, over dobbelt så mange hjemløse i København som i New York, nemlig 12 hjemløse per tusinde indbyggere i København og kun 5,1 hjemløse per tusinde indbyggere i NYC -præcist 135 procent flere hjemløse i København.

Hvis vi derimod vælger den officielle hjemløshed i NYC, ifølge Coalition of the Homeless, og sætter den op imod den københavnske hjemløshed, korrigeret for indbyggertal, så er der 168 procent flere hjemløse i København end NYC – Kapitalismens højborg.

Jonathan Szpirt

Så hellere Ekstra Bladet

Af Redaktionen, den 21. juni 2005. 2 svar

Hvis Socialdemokraterne synes, at de har dårlig presse, så skal de bare huske på, at de altid har BT.

Mens Mogens Lykketoft – der af uransagelige grunde stadig spøger som et andet Loch Ness-uhyre i dansk politik – går rundt og siger, at det hele er de andres skyld, skulle de andre sosser overveje at husstandsomdele BT i det ganske land, Dokker Banke inklusive. Bedre presse kan ingen ønske sig.

Dette sort-røde dagblad, der ifølge redaktørerklæringen af 1948 har lovet sine læsere at virke på et udtrykkeligt konservativt grundlag, er for længst blevet socialdemokratisk. Det sørger redaktørerne for hver dag, f.eks. da det under sossernes seneste blodbad hed, at Danmark har brug for et stærkt Socialdemokrati. Hvor kommer sådan en udmelding fra? Forkert, ikke fra Mogens Lykketoft – han har travlt med sin filmkarriere – men fra BT, hvis konservative indstilling jo f.eks. kunne have været, at Danmark netop trænger stærkt til et svagt Socialdemokrati. BT’s redaktører kunne imidlertid ikke finde på at svække det hæderkronede arbejderparti, hvis vælgere i mellemtiden er blevet akademikere, og derfor satte Erik Meier Carlsen også for nylig trumf på med en udmelding om, at kun millionærer ønsker lavere skat. Tillad mig i egen ringe person at dementere redaktøren. Jeg er ikke millionær, har aldrig været det og bliver det formentlig aldrig nogensinde – med mindre jeg rejser væk fra verdens førende skatte- og afgiftsnation. Alligevel, alligevel, kære Erik Meier Carlsen, går der ikke en eneste nat, hvor jeg ikke drømmer om en flad skat på omkring 25 pct. for alle danskere. Det hænder også, når jeg har fået lidt at drikke, at jeg forestiller mig en skønne dag, hvor BT ville leve op til sit grundlag – men så slår jeg tanken væk og køber Ekstra Bladet i stedet.