På onsdag starter den årlige konference i the European Public Choice Society. Dette års konference, som afholdes i Zürich, er speciel på den måde at udvælgelseskomiteen har haft næsten 600 papirer at vælge mellem til de knap 300 pladser. Bladrer man gennem programmet, er der derfor en masse at vælge mellem. Her er som sædvanlig et helt personligt udvalg:

Hans Pitlik (WIFO) og Bodo Knoll (Hohenheim): Who Benefits from Big Government? A Life Satisfaction Approach

Hans og Bodo bruger ESS-undersøgelsen til at vende tilbage til spørgsmålet om større offentlige udgifter er forbundet med større eller mindre lykke / subjektivt velbefindende. De to tager både kausalitet og potentielt heterogene effekter i betragtning og ender – heldigvis for bl.a. undertegnede – at bekræfte tidligere studier: Større offentlige udgifter, ikke mindst større sociale udgifter, forårsager lavere lykke, og særligt blandt de relativt fattigere.

 Pierre-Guillaume Méon og Khalid Sekkat (UL Bruxelles): The formal and informal institutional framework of capital accumulation

Min ven Guillaume og hans kollega har undersøgt effekten af formelle og uformelle institutioner på inflows af direkte udenlandske investeringer. Papiret, der kan ses som en del af en nye bølge mere detaljerede studier af tillid, peger på at tillid og kvaliteten af retsvæsenet er substituter – tillid er vigtigere når retsvæsenet er dårligt, og omvendt.

 Kerry Papps (Bath): The Effects of Social Security Taxes and Minimum Wages on Employment: Evidence from Turkey

En af de centrale diskussioner i nationaløkonomi i disse år er, om sociale sikkerhedsnet og mindstelønninger påvirker arbejdsløsheden, og i hvilken retning. Papps bruger detaljerede tyrkiske data til at estimere effekten af begge dele. Konklusionen er vigtig for bl.a. danske diskussioner: Effekten af det sociale sikkerhedsnet er større end mindstelønninger, men udvidelser af begge fører til større arbejdsløshed.

 George Tridimas (Ulster): Rent Extraction and Rent Seeking in Ancient Athens

Tridimas peger på en ny og kreativ approach til at undersøge, om direkte demokrati rent faktisk er til fordel for de fattigste vælgere. Ved at fokusere på mulig rent-seeking og domstolenes kontrol af det, er konklusionen at der er konsistent med fakta. Clue’et er, at alle data og eksempler er fra oldtidens Athen!

 Sarah Necker (Freiburg): The Dismal Science? Happiness of Economists

Sidst, men ikke mindst, viser Sarah at økonomer slet ikke er så sure og triste som folk tror. En undersøgelse af lykke blandt økonomer peger bl.a. at økonomer er lykkeligere med fastansættelse og i særlig grad med mere tid og frihed til forskning.

I skrivende stund er jeg så småt på vej til New Orleans til dette års nordamerikanske konference hos the Public Choice Society. Mens hele programmet kan ses her, har jeg traditionen tro udvalgt enkelte papirer, som jeg ser frem til at se præsenteret. De følgende ser ret lovende ud:

Whitney Buser (Berry) og Joseph Connors (Duke): Cross Country Effects of Democracy on Economic Liberalization. Buser og Connors starter med at notere, at markedstransitioner tydeligt hjælper fattige lands vækst, men at der ser ud til at findes en tærskel omkring 15.000 USD, hvor landenes økonomi bremser op. De rykker således ikke hele vejen op i de rige landes klub. Ved at se nærmere på transitioner på tværs af denne tærskel argumenterer de to for, at mere demokratiske mellemindkomstlande har større sandsynlighed for at rykke forbi og ind i gruppen af i-lande.

Anna Welander, Carl Hampus Lyttkens og Therese Nilsson (Lund): Globalization and Health in Developing Countries – The Role of Economic and Political Institutions. Lunds Universitet sender I år en hel horde af folk til PCS, og heldigvis blandt dem et par venner. Dette papir, som jeg skal diskutere på lørdag, ser nærmere på relationen mellem globalisering og befolkningens helbred. Mens ny forskning peger på, at øget globalisering påvirker helbredsstatussen positivt, ser de tre svenskere nærmere på, om det gælder i alle lande. Papiret er måske stadig lidt foreløbigt, men resultaterne peger på, at globalisering er mere effektivt i lande med gode institutioner. Jeg ser frem til diskussionen om, hvorfor det er sådan.

Andreas Bergh (Lund): Are People Too Nice? On the Economic Consequences of Other-Regarding Behavior. En anden ven fra Lund der burde være kendt blandt Punditokraternes læsere, Andreas Bergh, kommer med et ret foreløbigt, men meget interessant papir. Med udgangspunkt i teori stiller Andreas det kætterske spørgsmål, om folk kan være for flinke ved hinanden. Helt specifikt er spørgsmålet, om folks glæde ved at andre kan lide dem måske under nogle omstændigheder kan føre dem til at foretrække handlinger, der ikke giver økonomisk-logisk mening. Svarene fra en større spørgeundersøgelse peger på, at folk ikke altid foretrækker det ’rigtige’, men også at uddannelse, køn, alder og ideologi spiller ind på deres præferencer. Ikke overraskende fund, men et meget skægt spørgsmål.

Andre papirer jeg ser frem til, er for eksempel Matt Dobra, der spørger om ulandsbistand til HIV-assistance presser landes egen indsats ud, Chris Doucouliagos om hvad vi kan lære om nexussen mellem ulighed, demokrati og vækst af den sydøstasiatiske historie, og en hel session fredag morgen om naturkatastrofer og regeringsfejl.

Som traditionen har været de seneste år, afholdes den danske public choice workshop igen i år i januar. 2013-mødet afholdes af Aarhus Universitet, mere specifikt af Martin Paldam og undertegnede på Institut for Økonomi den 18. januar. Workshoppen starter klokken 11 og programmet ser endnu en gang spændende ud. I skrivende stund har de følgende meldt tilbage, at de deltager med en præsentation:

Casper Worm Hansen (Aarhus): “Gender Roles and Agricultural History: The Neolithic Inheritance”

Henrik Christoffersen (Cepos): “The Effect of Introducing Information about the Quality of Education in a Semi-Market with Vouchers for Primary and Lower Secondary Schools in Denmark” (med Karsten Bo Larsen)

Gert Tinggaard Svendsen (Aarhus): “How to Overcome the Collective Action Problem: the Case of Entrepreneurshio and Sustainability Issues at the Local Level” (med Urs Steiner Brandt)

Casper Hunnerup Dahl (Cepos): “Work Ethic and the Welfare State”

Christian Bjørnskov (AU): ”Social Trust Fosters an Ability to Help Those in Need: Jewish Refugees in the Nazi Era”

Martin Paldam (Aarhus): ”An Essay on the Religious Transition: Controversy in the Face of Facts”

Som noget nyt, har vi i år sørget for at der også formelt er adgang for interesserede studerende. Vores erfaring er, at der findes en del studerende på AU, med klar interesse i public choice og politisk økonomi, og vi vil dermed invitere dem indenfor.

Hele herligheden er gratis – der er endda frokost til de akademiske deltagere – og afsluttes af en (selv- eller hjemuniversitetsbetalt) middag for dem, der har lyst. Workshoppen foregår fra klokken 11 den 18. januar i lokale L242 i de gamle Handelshøjskolebygninger på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej.

Jeg ankom til Miami, Florida, i går aftes for at deltage i dette års fælles Public Choice World Congress. Udover en meget hyggelig start på konferencen i form af morgenmad sammen med Niclas Berggren, Axel Dreher og Niklas Potrafke, lover det videnskabelige program også virkeligt godt. Her er traditionen tro et par helt idiosynkratiske pluk:

Niclas Berggren og Therese Nilsson: Does Economic Freedom Foster Tolerance? Niclas og Therese viser omhyggeligt, at i en gruppe af 65 lande er større økonomisk frihed stærkt forbundet med tolerance over homoseksualitet. Med andre ord underminerer statslig styring og intervention folks tolerance overfor anderledes livsstil. Vigtigt, ikke mindst med henblik på regeringens intention om at detailstyre vores livsstilsvalg som rygning, spisevaner, opdragelse osv.

Bonnie Wilson og Jac Heckelman: Institutions, Lobbying, and Economic Performance. Bonnie og Jac – to dygtige, amerikanske public choice-økonomer – er igang med at større project omkring lobbygrupper og særinteresser. I dette papir (som jeg diskuterer i morgen) viser de to, at effekten af økonomisk frihed er størst i lande med relativt få / svage særinteresser. Den teoretiske ide, som jeg finder fascinerende, er at stærke lobbyer kan påvirke design og implementering af politik sådan, at den i princippet samme politik får mindre effekt i praksis.

Christian Holkeboer og James Vreeland: Calling Democracies and Dictatorships: The Effect of Political Regime on International Long-Distance Rates. Holkeboer og den altid interessante Vreeland konkluderer at det alt andet lige er det væsentligt billigere at ringe til demokratier. Dermed finder de evidens for at diktaturer faktisk forsøgerat undertrykke informationsstrømme fra frie lande.

Udover det er der spændende papirer af f.eks. Niklas Potrafke og Roland Vaubel (om fritænkere i Europa mellem 1660 og 1961 flygtede som følge af politisk undertrykkelse – svaret er et rungende ja), Athanassios Pitsoulis og Thushyanthan Baskaran om forholdet mellem islamisk erobring og inflation i det byzantiske imperium, Andrew Morris og Lotta Moberg om, hvordan OECDs kampagne om ”Harmful Tax Competition” kan forstås som et kartelsamarbejde mellem politikere, og Krishna Chaitanya Vadlamannati om hvordan indiske politikere manipulerer antallet af registrerede korruptionssager op til valg, men aldrig øger den faktiske bekæmpelse. Som nævnt tidligere, er der masser af andre interessante sager som alle kan downloades fra konferences website.

Spørgsmålet i dagens post er sådan set direkte selv-promoverende: Det er emnet for mit bidrag til dette års Public Choice World Congress. For anden gang holder de fire public choice-selskaber – de nordamerikanske, europæiske, japanske og australasiatiske – en fælles konference, der denne gang er i Miami, Florida. Stort set alle papirerne er allerede tilgængelige her; det kan stærkt anbefales at bladre gennem de mange forskellige emner eller blot tage et kig på deltagerlisten. Jeg glæder mig allerede til en konference med gamle koryfæer som James Buchanan, Geoffrey Brennan og Richard Wagner, og de nye topnavne Axel Dreher, Peter Leeson og James Vreeland; men mere om dem senere.

Tilbage til spørgsmålet og papiret (tilgængeligt her), der i øvrigt er en del af Ratio Instituttets projekt om ”Property rights, the conditions for enterprise and economic growth”. Ethvert forsøg på at svare har været problematisk, idet mange forfatninger er gamle og retsvæsener har det med at udvikle deres egne normer, samtidig med at de er udsat for forsøg på politisk styring. ’Tricket’, om man vil, i papiret er at fokusere på de 30 lande, der efter 1989 blev af med sovjetisk kommunisme. 28 af landene indførte helt nye forfatninger efter 1990, mens Litauen og Ungarn reformerede eksisterende forfatninger så meget, at de effektivt er nye. Vi ved også præcist, hvornår de nye forfatninger trådte i kraft og hvordan den forfatningsmæssige beskyttelse af den private ejendomsret ser ud.

Når man således analyserer vækst i enten nationalindkomst eller arbejdsproduktivitet mellem 1990 og 2009 i de 30 lande, er konklusionen noget overraskende: Der er ingen langsigtskonsekvenser af forfatningsmæssig beskyttelse af ejendomsret. Hvad der er at finde, er et dyk i den økonomiske vækst, der er større jo stærkere den formelle beskyttelse er. Med andre ord koster det på den korte bane at indføre formel beskyttelse, mens det giver et stort nul på den lange bane.

Hvis nogen skulle undre sig, kan det for eksempel understreges, at forfatningen i Tjekkiet, der er et af de mest succesrige postkommunistiske samfund, slet ikke nævner privat ejendom med et eneste ord. På den anden side har Albaniens, Moldovas og Rumæniens nye forfatninger umiddelbart stærk beskyttelse af ejendomsretten. Det, der betyder noget for samfunds økonomiske udvikling og legitimitet, er de facto beskyttelsen, ikke de jure regler som politikere og domstole alligevel jævnligt ignorerer.

Torsdag til søndag i denne uge blev den europæiske public choice konference afholdt i Rennes. Konferencen, der var virkeligt velorganiseret af et fransk-italiensk team, bød på en række interessante og/eller tankevækkende præsentationer. Som traditionen byder, bringer vi her et idiosynkratisk pluk af dem. Hele programmet og stort set alle papirer kan downloades her.

Monika Turyna (Wien): Monika, der er på nippet til at forsvare sin PhD-afhandling, vandt årets Wicksell-pris (årets bedste papir af en forsker under 30) med papiret ”Campaign Finance Regulations and Policy Convergence: The Role of Interest Groups and Valence”. Papiret er afgjort værd at læse for den måde, det viser at spørgsmålet om kampagne- og partifinansiering slet ikke er så simpelt, som de fleste tror. Med input fra både nationaløkonomi og statskundskab, med en formel teoretisk model og solid empiri, og med indsigter a la ’things ain’t always what they seem to be” var den østrigsk-uddannede polak en værdig vinder.

Axel Dreher (Heidelberg) og Andreas Fuchs (Göttingen): Mine to venner har set på, hvor Kina giver ulandshjælp og hvordan de giver den i ”Rogue Aid? The Determinants of China’s Aid Allocation”. Mange mennesker og politikere synes at tro, at kineserne er ekstremt strategiske og kalkulerende i deres ulandshjælp, men de to tyskere finder, at det egentlig ikke er tilfældet i højere grad end mange almindelige, vestlige donorer.

Bernd Hayo (Marburg) og Stefan Voigt (Hamburg): Igen to gode kolleger fra Tyskland, der leverer spændende forskning. Hayo og Voigt er i gang med et højinteressant projekt omkring forfatningsændringer, og hvornår man ser dem. De viser for eksempel, at der har været cirka 250 ændringer af forfatninger siden først i 1950erne. Selvom de fleste af os tænker på forfatninger som stabile og i visse tilfælde urørlige, er det meget mere almindeligt at lave om på dem end man går og forestiller sig.

Christoph Moser og Jan-Egbert Sturm (ETH Zürich): Moser, Sturm og et helt hold omkring dem er i disse år ved at få styr på, hvordan og hvorfor centrale beslutninger tages i internationale organisationer. Punditokraternes læsere vil måske genkende andre navne som Axel Dreher, Martin Gassebner eller James Vreeland. I papiret ”Explaining IMF Lending Decisions after the Cold War” forsøger de to at få styr på, hvorfor IMF har lånt penge til og støttet nogle lande og ikke andre efter den kolde krigs ophør. Hele forskningsprogrammet er spændende.

Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen (Cepos): Ingen EPCS-konference uden dansk deltagelse, og de sidste år har universiteterne ikke været alene. Der bliver lavet rigtig forskning hos tænketanken Cepos, og i papiret ”Comparison of Cost and Performance in the Private and Public Primary and Lower Secondary Schools in Denmark” viser Christoffersen og Larsen overbevisende, hvordan danske privatskoler generelt er bedre til at håndtere svage elever. Ideen er enkel – hvis en elev forsvinder fra en privatskole, forsvinder pengene også, så man må hellere gøre sit bedste for at beholde dem i god stand – men helt ortogonal til dansk politisk tænkning. Mere af det, tak!

Jeg er lige kommet hjem fra San Antonio, Texas, efter en vel overstået amerikansk public choice conference. Ligesom tidligere år var der en række interessante præsentationer, og som traditionen her på stedet byder, bringer vi et udvalg af dem. Som altid er det et helt personligt, idiosynkratisk udpluk, og andre kunne måske have fokuseret på andre papirer. Anyway, highlights var:

Martin Rode, Uni Cantabria: Martin har sammen med en spansk kollega set på, om en regering ledt af et populistisk parti er ’anderledes’. Hans konkrete fund peger på, at populisme underminerer landets økonomisk frihed og dermed på længere sigt skaber store økonomiske problemer.

Andreas Bergh og Therese Nilsson, Lunds Universitet: Mine to svenske venner har i år set på sammenhængen mellem globalisering og absolut fattigdom. Grunden er, at man ofte hører fra venstrefløjen at globalisering fører til udbytning af de fattigste og uddyber deres problemer. Andreas og Therese viser i det første store studie af dette emne, at globalisering helt tydelig bidrager til mindre fattigdomsproblemer. I særlig grad tyder det på, at globalisering gør en række varer billigere for de fattigste.

Albert Solle-Olle, Elena Costas-Perez og Pilar Sorribas-Navarro, Uni Barcelona: Et vigtigt spansk problem er korruption. De tre økonomer har derfor grundigt set på, i hvilket omfang spanske vælgere straffer politikere, der er indblandet i bestikkelse. Ved at kigge på et helt specifikt område – byggetilladelser – kan de tre identificere ret præcist hvor mange stemmer, man mister. Officielt kendt indblanding ser faktisk ud til at koste et ti procent tab. Spanske vælgere er langt mere ’moralske’ end man umiddelbart skulle tro.

Simge Tarhan, Colby College: Et af de helt store samtaleemner i USA er (igen) regler for partifinansiering. Simge har taget et teoretisk skridt til at forstå hvordan den slags regler kan påvirke partierne, og ikke mindst hvor repræsentative, deres kandidater er. Selvom papiret til konference stadig var lidt ’råt’, var det ret lovende. Helt særligt gjaldt det, at den tyrkisk-fødte økonom kunne pege på, hvordan reguleringer og begrænsninger af, hvor mange penge der må være i politik, kan føre til at partiernes kandidater bliver mere ekstreme og mindre repræsentative for vælgerne.

Andre interessante bidrag kom fra en række af punditokraternes venner: Niclas Berggren, der pegede på hvor skæv, adfærdsøkonomi er indtil videre (forbrugere er kognitivt begrænsede og ikke altid rationelle, men politikere gør det rigtige i modellerne), Niklas Potrafke og Arye Hillman (et velunderbygget eksempel på hvordan diktaturer støtter åbenlyst løgnagtige resolutioner i FN), eller Duncan Denvils dokumentation af hvor progressive næsten 180 landes skattesystemer faktisk er. De fleste af konferencens papirer samt programmet kan ses her.

Forleden dag omtalte vi årets amerikanske public choice konference i Monterey, og lovede som det er tradition, at vi også nok skulle plukke fra den europæiske ditto. Den europæiske public choice konference er noget større og med et generelt højere kvalitetsniveau – om end de bedste ti procent på begge konferencer næppe er forskellige – så det er lidt sværere at udvælge eksempler fra EPCS-konferencen. Eksemplerne fra konferencen, der dette år var lagt i Izmir, Tyrkiet, er igen udelukkende valgt ud fra min egen smag. Som med den amerikanske er programmet frit tilgængeligt her, og mange papirer er også tilgængelige på hjemmesiden. Årets udvalg er her: Læs resten →

Som vi skrev forleden, er årets to public choice konference nu vel overståede. 2010-konferencen hos the Public Choice Society afholdtes i år i Monterey, Californien. Konferencen, der ellers indtil for et par år siden kunne være noget sløv affære, er blevet klart bedre de sidste tre år, og i år var programmet ganske interessant. Som det nærmest er tradition har jeg derfor udvalgt nogle få eksempler, der enten lover godt eller hvor præsentationen dokumenterede en solid forskningsindsats. Eksemplerne er udelukkende valgt ud fra min egen smag, men enhver kan hente programmet her og bladre gennem titlerne på de mange papirer. Årets udvalg er her: Læs resten →

Jeg har fornøjelsen at være vært for årets Beyond Basic Questions workshop fredag og lørdag i denne uge. Workshoppen, der er en begivenhed som man skal inviteres til, er en årlig event hvor en gruppe yngre europæiske samfundsforskere indenfor politisk økonomi og public choice mødes for at præsentere og diskutere deres allernyeste forskning. En del af papirerne til BBQ III i Århus kan allerede findes online sammen med hele programmet her. Jeg er selv temmelig godt tilfreds med kvaliteten af både papirerne og de kolleger, der kommer til Århus og som helt generelt er at finde blandt toppen af europæisk public choice forskning. Som en sidste aside kan det også nævnes, at vi nærmer os den amerikanske Public Choice Society konference, hvor de fleste papirer også er frit tilgængelige for alle interesserede her.