Forfatterarkiv: Jonas Herby

industrial machine during golden hour

Alex Tabarrok: Beskat russisk olie! Russerne bærer tabet, og prisen stiger ikke (væsentligt)

Alex Tabarrok fra MarginalRevolution.com skriver i dag, at man bør beskatte russisk olie, fordi skatten primært vil blive betalt af russerne selv og derfor ikke vil føre til stigende priser.

Tabarroks argument er af enkelt nok. Når man beskatter et gode, bliver skatten betalt af enten producenten eller forbrugeren. Hvem der ender med at betale afhænger af, hvor prisfølsom henholdsvis producenten og forbrugerne er.

  • Hvis forbrugerne er meget prisfølsomme (dvs. at deres forbrug ændrer sig relativt meget, hvis prisen stiger), betales skatten af producenten, fordi han ikke kan øge prisen uden af miste kunderne.
  • Hvis producenten er meget lidt prisfølsom betales skatten også af producenten, fordi lav prisfølsomhed betyder, at han ikke har andre gode muligheder for at sælge sit produkt.

Det gode er, at det ovenstående netop er situationen for for russisk olie. Forbrugerne er meget prisfølsomme (fordi forbrugerne er ligeglade med, om det er russisk, norsk eller saudiarabisk olie, der ender som benzin i tanken), og Putins olieselskab, Rosneft, er meget pris-ufølsomt, fordi marginalomkostningen ved at pumpe olien op er langt under markedsprisen. Så selvom prisen falder, vil russerne stadig pumpe olien op.

Om Taborraks argument holder, ved jeg ikke. Hvis Rusland kan sælge sin olie til andre end Vesten, vil Rosneft reagerer på lavere priser i Vesten ved finde andre købere i fx Kina eller Indien. Og så virker skatten ikke som tiltænkt.

Men uanset hvad, har du fået en smule indsigt i økonomisk teori, hvis du er nået hertil 🙂

woman wearing red shirt drinking

Om Drukfri Ungdom

Det er ikke tit, jeg deler andres debatindlæg her på siden. Men dette indlæg på Finans.dk skrevet af Anders Heide Mortensen, er både underholdende og indeholder gode fakta relateret til min indlæg om samme emne (her og her).

Et par rammende citater:

Alle disse vellykkede mennesker [som kunne købe øl som 16-årige] i den alder, hvor vigende hårgrænser og tørre slimhinder er et tema, har dannet en forening, der hedder ”Drukfri Ungdom”. Drukfri Ungdom er altså en forening uden unge, der vil afskaffe unges mulighed for at købe øl. 

Hjernen løb simpelthen af med ham, det var forfærdeligt. Sundhedsministeren sagde – og det er rent sludder og skrækfantasi – at hospitalernes ”akutmodtagelser i weekenderne bliver oversvømmet med unge mennesker, der kommer ind med forgiftninger, fordi de har drukket for meget”. Det nøgterne svar er et andet. Oplyser ledende overlæger på landets hospitaler. På Odense Universitetshospital får de mellem en og to unge ind til udpumpning på en weekend.

Men det hele er altså læsværdigt og kan læses (uden betalingsmur) her.

10 indsigtsfulde Milton Friedman-citater

På bloggen “Bankable Insight” (med undertitlen “The government is screwing up the economy; here’s how to survive and succeed in spite of that” – nu er I advaret, hvis I følger linket) fandt jeg disse indsigtsfulde citater fra Milton Friedman (sammen med en kort kommentar til hvert citat).

Her er en oversigt. God fornøjelse!

  1. Lighed og frihed. A society that puts equality before freedom will get neither. A society that puts freedom before equality will get a high degree of both.
  2. Intentioner vs. resultater. One of the great mistakes is to judge policies and programs by their intentions rather than their results.
  3. Hash og stoffer. Now here’s somebody who wants to smoke a marijuana cigarette. If he’s caught, he goes to jail. Now is that moral? Is that proper? I think it’s absolutely disgraceful that our government, supposed to be our government, should be in the position of converting people who are not harming others into criminals, of destroying their lives, putting them in jail. That’s the issue to me. The economic issue comes in only for explaining why it has those effects. But the economic reasons are not the reasons.
  4. Midlertidige statslige indgreb. Nothing is as permanent as a temporary government program.
  5. Frihed og frie markeder. Underlying most arguments against the free market is a lack of belief in freedom itself.
  6. CSR. There is one and only one social responsibility of business–to use its resources and engage in activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud.
  7. Ejendomsret. I think that nothing is so important for freedom as recognizing in the law each individual’s natural right to property, and giving individuals a sense that they own something that they’re responsible for, that they have control over, and that they can dispose of.
  8. Narkotika (og cigaretter). I’m in favor of legalizing drugs. According to my values system, if people want to kill themselves, they have every right to do so. Most of the harm that comes from drugs is because they are illegal.
  9. Internet. I think that the Internet is going to be one of the major forces for reducing the role of government.
  10. Grådighed og profit. Well first of all, tell me: Is there some society you know that doesn’t run on greed? You think Russia doesn’t run on greed? You think China doesn’t run on greed? What is greed? Of course, none of us are greedy, it’s only the other fellow who’s greedy. The world runs on individuals pursuing their separate interests. The great achievements of civilization have not come from government bureaus. Einstein didn’t construct his theory under order from a bureaucrat. Henry Ford didn’t revolutionize the automobile industry that way. In the only cases in which the masses have escaped from the kind of grinding poverty you’re talking about, the only cases in recorded history, are where they have had capitalism and largely free trade. If you want to know where the masses are worse off, worst off, it’s exactly in the kinds of societies that depart from that. So that the record of history is absolutely crystal clear, that there is no alternative way so far discovered of improving the lot of the ordinary people that can hold a candle to the productive activities that are unleashed by the free-enterprise system.

Min deltagelse i Ytringspligt: Aldersgrænser for køb af alkohol og tobak

Forleden var jeg på besøg hos podcastet Ytringspligt med Lars Andersen og Alexander Valeur. Et i øvrigt glimrende podcast for dem der gerne vil have et (meget, meget biased) alternativt til de mere etablerede medier.

Emnet var Magnus Heunickes udspil til en sundhedsreform og særligt forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår unge må købe alkohol, og forslaget om at forbyde salg af nikotinprodukter til personer født fra 2010 og frem.

Som I kan høre efter 36:13, så havde jeg allerede kort efter pressemødet en formodning om, at unges alkoholforbrug var faldende, fordi sundhedsministeren slet ikke omtalte den historiske udvikling på pressemødet, men alene fokuserede på danske unges alkoholforbrug relativt til udlandet. En formodning som jeg – efter nærmere undersøgelse – i går kunne dokumentere var korrekt.

Ytringspligt findes også som podcast

Alkohol & Samfund (der har ønsket en 18-års aldersgrænse) gjorde mig i øvrigt på Twitter opmærksom på yderligere data fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019 baseret på spørgeskemaer til 9.-klasseselever. Det er data, der i bund og grund bekræfter de øvrige data, så nedenfor får I blot en kort potpourri of information, som I selv relativt let kan fordøje (hint: stort set uanset hvilke data, vi ser på, drikker unge i dag mindre end for 20-25 år siden. Også selvom der har været en stigning de seneste år).

Konklusionen er klar: De unge i dag har ikke en “overdreven drukkultur”, som ministeren ellers har hævdet.

Drikker nutidens unge for meget? En sammenligning med Heunickes egen årgang

Drikker de unge for meget? Det er et svært spørgsmål, for hvad er ”for meget”.

På pressemødet om regeringens forslag til sundhedsreform i sidste uge gjorde sundhedsminister Magnus Heunicke meget ud af at fortælle, at danske unge er europamestre i druk. Og det er rigtigt. Danske unge drikker ifølge ministeriet væsentligt mere end fx unge i Norge og Sverige.

Jeg undrede mig dog over, at ministeren ikke fremlagde historiske data. For selvom det selvfølgelig er relevant at sammenligne danske unge med udenlandske unge, er det i mine øjne mindst lige så relevant at sammenligne de nuværende danske unge med de tidligere danske unge – fx dem, Magnus Heunicke var ung med.

Og selvom ministeren ikke fandt det relevant at sammenligne med sin egen ungdom (af grunde, der snart vil være indlysende), så skal det ikke forhindre punditokraterne i at se på de relevante data. For de findes nemlig i fx Skolebørnsundersøgelsen.

For at gøre det overskueligt, så lad os i det følgende fokusere på de 15-årige i 1991, hvor Magnus Heunicke var 15 år, sammenlignet med de 15-årige i dag.

Heunickes generation fik alkoholdebut tidligere end de 15-årige i dag

Den første figur viser, hvornår børn og unge får deres alkoholdebut. Andelen af 11-årige og 13-årige, der har prøvet at drikke alkohol, er styrtdykket. For de 15-årige er andelen mere flad, men bemærk at andelen, der ikke har prøvet at drikke alkohol er firedoblet fra Heunicke var 15 år i 1990 (4%) og frem til 2018 (16%).

Heunickes generation drak oftere end de 15-årige i dag

Den næste figur viser, andelen af børn, der drikker alkohol mindst ugentligt. 42% af Heunickes drengevenner drak alkohol mindst ugentligt og 29% af hans pigevenner. I dag er tallene næsten halveret, så kun godt halvt så mange drenge og piger drikker alkohol ugentligt som i Heunickes barndom.

Heunickes generation var oftere fuld end de 15-årige i dag

Den sidste figur, vi skal se på, er andelen, som har prøvet at være fuld. Også målt på denne variabel drikker de 15-årige i dag langt mindre, end Heunicke og hans venner gjorde. For drenge er andelen, der har prøvet at være fuld mindst to gange, faldet fra 69% da Heunicke var 15 år til 50% i dag. For pigerne har faldet været endnu større (fra 64% i 1991 til 38% i dag).

De 16-24-årige drikker også mindre

Men hov, tænker du måske nu. Det er jo ikke de 15-årige, Heunicke vil stramme reglerne for. Det er de 17-18-årige, som ikke længere skal have lov til at købe alkohol.

Det er rigtigt. Desværre har vi ikke (så vidt jeg kan opstøve) lige så gode data for denne årgang. Men de data, der er, viser samme tendens. Nedenstående figur er lavet på baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil. (Store) fald over næsten hele linjen.  

Synes Heunicke, at han selv drak for meget som ung?

Når man ser på data, er det svært ikke at få fornemmelsen af, at det Heunicke i virkeligheden ønsker, er at regulere sig selv og sine venner som unge. For de drak jo tilsyneladende mere end nutidens unge.

Men hvorfor egentlig regulere? Det er jo gået fint, på trods af Heunickes årgangs hyppigere alkoholforbrug? Og når de unge i dag drikker endnu mindre, må det jo nødvendigvis gå endnu bedre.

Uanset hvad man måtte mene, havde det klædt Magnus Heunicke at fremlægge de historiske data frem for alene at pege på, at danske unge er europamestre i druk. For i forhold til Magnus Heunickes ungdom drikker de unge ikke synderligt meget.

Min samtale med Jeanet Sinding Bentzen

Hvad gør nogle lande mere velfungerende end andre? Det var emnet for afsnit 67 af mit podcast, Regelstaten, hvor jeg talte med Jeanet Sinding Bentzen fra Københavns Universitet om hende interessante forskning i naturkatastrofer, religion mv.

Du kan se og høre vores samtale her, eller finde den på din podcast-app.

Afvejning: Læger og sygeplejersker skal kunne holde weekend, og derfor accepterer vi at nogle patienter dør

Alle valg – også politiske – handler om afvejning. Gør man ét, kan man ikke gøre noget andet. Meget tit kommer disse afvejninger ikke frem i politik. Under nedlukningerne var fokus fx nærmest udelukkende på at undgå smittespredning, mens alt det, man gik glip af, fyldte meget lidt (både politisk, og efter min opfattelse også i mange menneskers liv).

Madsen et al. (2014) peger på en interessant afvejning. Læger og sygeplejersker vil gerne holde weekend med deres familie og venner. Og så må vi acceptere, at lidt flere patienter dør. Her er fra deres abstract.

“High bed occupancy rates were associated with a significant 9 percent increase in rates of in-hospital mortality and thirty-day mortality, compared to low bed occupancy rates. Being admitted to a hospital outside of normal working hours or on a weekend or holiday was also significantly associated with increased mortality.”

Det kan lyde forkert, at man lader folk dø, fordi man vil holde weekend. Bag det hele ligger imidlertid, at der ikke er ubegrænsede ressourcer, heller ikke i sundhedsvæsenet. Og i virkeligheden er det jo den slags afvejninger, vi laver hele tiden. Der er fx masser af danskere, der kører rundt i en gammel bil, selvom sikkerheden i en moderne bil er langt bedre. Og de fleste forældre er tilfredse med græs som “faldunderlag” under legehuset, selvom der findes mere sikre materialer. Livet er valg og fravalg.

Evidens for at nedlukningen af Copenhagen Marathon virkede

Nedenstående figur er fra Jena et al. (2017), og viser dødeligheden blandt hjertestoppatienter (myocardial infarction og cardiac arrest), afhængig af om der afholdes maraton i byerne den dag, de bliver indlagt, eller ej.

Figuren viser, at hvis du får hjertestop på en dag, hvor der afholdes maraton i din hjemby, er din risiko for at dø 13,3% større (svarende til 3,3%-point).

Den højere dødelighed skyldes, at ambulancerne har sværere ved at komme frem til hospitalerne, når der er maraton i byerne. Jena et al. (2017) finder, at det i gennemsnit tog ambulancerne 4,4 minutter længere at komme frem til hospitalerne om formiddagen end normalt. Og da tid er fuldstændig afgørende ved hjertestop, kan det altså ses ret tydeligt i dødeligheden.

Resultaterne svarer til, at Copenhagen Marathon forårsager ét dødsfald hvert tredje år.

Studiet omtales i Freakonomics, M.D., som er værd at lytte til. Værten, Bapu, er en af ganske få personer på verdensplan, der BÅDE er læge og økonom. Og det kommer der interessante studier og indsigter ud af.

Løngabet mellem mænd og kvinder er 7%. Men findes det?

Hvad betyder ligeløn egentlig? Forskning baseret på data fra Uber i Chicago kan hjælpe os til at forstå, hvor kompliceret snakken om ligeløn egentlig er.

Forskerne fra Chicago startede med at undersøge, om der var nogen form for kønsdiskrimination i Ubers forretningsmodel. Ubers algoritmer er kønsneutrale, men derfor kan der jo godt være diskrimination fra kundernes side. Det kan fx være, at nogle føler sig mere trygge ved at køre med en kvinde frem for en mand. Der var imidlertid ikke noget, der tydede på, at kunderne diskriminerede på baggrund af køn. Fx var der ikke nogen forskel på andelen af aflyste ture afhængig af Uber-chaufførernes køn.

Alligevel fandt forskerne en lønforskel på 7%. Når en mand tjente $100, tjente kvinden altså kun $93, selvom de arbejde lige lang tid. Forskerne kiggede derfor på, hvad der drev forskellen i løn, og kom frem til tre overordnede drivende faktorer.

Læs resten

Hvem tjekker faktatjekkerne?

USA Today faktatjekkede for nylig det lockdown-meta-studie, som jeg har udgivet sammen med Lars Jonung fra Lund Universitet og Steve Hanke fra Johns Hopkins University. I meta-studiet – som samler den empiriske evidens fra studier udgivet før 1. juli 2021 – konkluderer vi, at videnskaben understøtter, at effekten af nedlukninger har været begrænset. 

Her er et citat fra USA Today, som angiveligt skulle modbevise vores konklusioner. Problemet er bare, at det, USA Todays faktatjekkere skriver, rent faktisk er forkert.  

Læs resten

Influenzaen forsvandt samtidig i Danmark, Norge og Sverige i foråret 2020

Flere steder er faldet i influenza-tilfælde i foråret 2020 blev set som et bevis for, at nedlukningerne virker. Fx udtalte afdelingslæge på Statens Serum Institut, Peter Henrik Andersen, at ”nedlukningen af Danmark betød nærmest fra dag 1 en stor nedgang i antallet af nye smittede [med influenza]. Det ved vi på baggrund af, at testaktiviteten var den samme«, og han var ifølge Ugeskriftet.dk ”sikker på nedlukningens positive effekt på smittespredningen, når det gælder influenza”

SSI har også officielt tildelt nedlukningen i hvert fald noget af æren for, at udbredelsen af influenza faldt efter i foråret 2020. Sammen med nedenstående figur, skriver SSI, at ”i de følgende uger faldt andelen af patienter med ILS dog igen til stort set ingenting i takt med nedlukningen af Danmark, social distancering, brug af håndsprit og andre tiltag for at undgå COVID-19 smittespredning. Influenzavirus stoppede simpelt hen med at cirkulere på få uger. Og herefter var hovedparten af de undersøgte influenzaprøver negative”. Og den gule pil, som SSI har sat ind mellem 10. og 11. marts, plus overskriften (min fremhævning) efterlader da heller ikke megen tvivl.

Jeg har tidligere (se video her) stillet spørgsmålstegn ved, om faldet i influenza virkelig kunne tilskrives nedlukningerne. Jeg mener, at en effekt af nedlukningerne (og altså ikke signalværdien) tidligst ville kunne ses d. 18. marts (skolerne lukkede 16. marts, og der er to dages inkubationstid for influenza). Selv signalværdien af nedlukningen ville først kunne ses omkring d. 14. (datoerne er markeret med røde pile, som jeg har indsat).

I dag stødte jeg så på et studie fra forskere på SSI af influenzaudbredelsen i Danmark, Norge og Sverige i marts 2020. De viser, at influenzaen forsvandt meget pludseligt i foråret 2020 sammenlignet med tidligere influenzasæsoner. En effekt de tilskriver samfundets (public health and social measures) respons på COVID-19.

Men studiet er også interessant, fordi det viser, at influenza forsvandt præcis samtidig i Danmark og Sverige (og lidt tidligere i Norge). Det fremgår ikke tydeligt af studiet, fordi de ikke lægger data for de tre lande oven i hinanden, men det har Daniel Frandsen heldigvis gjort for os, og resultatet ses herunder.

Konklusionen er altså, at Sveriges – internationalt set – meget milde nedlukning, havde præcis samme effekt på udbredelsen af influenza, som Danmarks (og vel egentlig også Norges) hårdere nedlukninger.

Frail elders (dry tinder) – der var noget om snakken…

I starten af COVID-19 pandemien talte bl.a. Christian Bjørnskov for, at forskellen i overdødeligheden mellem forskellige lande var mere kompliceret end graden af lockdown.

I et arbejdspapir beskrev Bjørnskov – sammen med Daniel Klein og Joakim Book, se Klein et al. (2020) – hvordan bl.a. forskelle i dødeligheden i tidligere influenzasæsoner så ud til at have betydning. Kort fortalt: Hvis et land havde passet rigtig godt på sine sårbare ældre i tidligere influenzasæsoner, havde de flere sårbare ældre, da COVID-19 ramte landet, og ville derfor se en større COVID-19 overdødelighed.

Jeg har mødt en hel del modstand mod tesen (fx her), som Klein et al. (2020) aldrig dokumenterede formelt. Men det har andre forskere sidenhen gjort.

Her er fx lidt af abstract fra Zahran et al. (2022)

We also show a strong negative association between age-specific COVID-19 death rates and pre-existing all-cause age-specific mortality rates for a subset of European countries. Overall, results support the notion that variation in pre-existing frailty, resulting from heterogeneous survival environments, partially accounts for striking differences in COVID-19 death during the first wave of the pandemic

Og her fra Juul et al. (2020)

All-cause mortality in 2020 decreased in Norway and increased in Sweden compared with previous years. The observed excess deaths in Sweden during the pandemic may, in part, be explained by mortality displacement due to the low all-cause mortality in the previous year.

I mine øjne var nogle fortalere for nedlukningerne SÅ overbeviste om, at nedlukningerne virkede og drev forskellen mellem Danmark og Sverige, at de ikke formåede at åbne øjnene fuldt for ellers ret åbenlyse alternative forklaringer. I stedet for at forkaste det omgående, burde de have spurgt: “Kan vi på nogen måde undersøge, hvor stor betydning dette har?” Men som meget andet i COVID-19-debatten, nåede man aldrig til den slags spørgsmål, fordi fronterne var trukket skarpt op på forhånd.

Sverige havde mange sårbare ældre. Og kombineret med bl.a. det uheldige tidspunkt for deres vinterferie (som beskrevet her), var de – uanset nedlukninger og indsats/kommunikation fra myndighederne – alt andet lige dømt til at blive ramt hårdere af COVID-19 end fx Danmark.

Lavere ulighed i Europa (og Danmark) end i USA skyldes ikke omfordeling (UPDATE: Og dog – nærlæs)

Det er konklusionen i Blanchet et al. (2021), som fortjener en nærlæsning ved lejlighed.

Her er abstract (min fremhævning – bemærk “than any European country”).

This article combines all available survey, income tax, and national accounts data to produce pretax and posttax income inequality series in twentysix European countries from 1980 to 2017. Our estimates are consistent with macroeconomic growth rates and comparable with US distributional national accounts. Inequality grew in nearly all European countries, but much less than in the US. This rise was concentrated at the top end of the income distribution and was most pronounced in Eastern Europe. Contrary to a widespread view, we demonstrate that Europe’s lower inequality levels cannot be explained by more equalizing tax-and-transfer systems. After accounting for indirect taxes and in-kind transfers, the US redistributes a greater share of national income to low-income groups than any European country. “Predistribution”, not “redistribution”, explains why Europe is less unequal than the United States.

Blanchet et al. (2021) kan hentes her.

UPDATE: Nærlæsning synes at være påkrævet her.

Lars Jonung svarer på kritik

Nedenstående er et indlæg skrevet af Lars Jonung fra Lund Universitet, som er en af mine medforfatter på lockdown-studiet sammen med mig og Steve Hanke fra Johns Hopkins University. I indlægget – der blev bragt i Göteborgs-Posten forleden – svarer Lars på kritik fra en svensk epidemiolog.

********************************

Læs resten

Påvirker nedlukninger sociale normer?

Jeg fik et interessant studie tilsendt her til aften. Det er ikke et emne, jeg har set meget på, men det burde man måske overveje.

Her er abstract:

Findings
The volume of traffic contracted sharply once a COVID-19 national emergency was declared and most states issued stay-at-home orders, but motor vehicle fatality rates, injury accidents, and speeding violations went up, and remained elevated even as traffic began returning toward normal. This pattern does not fit post-World War II recessions where fatality rates declined with the volume of traffic nor does the 2020 pattern match the pattern during World War II when traffic dropped substantially with little change in motor vehicle fatality rates.
Conclusions
The findings are consistent with a theory of social distancing on highways undermining compliance with social norms, a social cost of COVID which, if not corrected, poses potential long-term increases in non-compliance and dangerous driving.

Meyer (2020) kan hentes her.

FAQ og svar om “A Literature Review and Meta-Analysis of the Effects of Lockdowns on COVID-19 Mortality”

Sammen med Steve Hanke fra Johns Hopkins University og Lars Jonung fra Lund Universitet, har jeg udgivet en meta-analyse, hvor vi ser på effekten af nedlukninger på antallet af COVID-19-dødsfald. Arbejdspapiret kan findes her. Jeg skrev også en kommentar i Berlingske på baggrund af studiet, som kan findes her. Endelig taler Martin Ågerup og jeg om studiet i et afsnit af Regelstaten, som du kan høre her. An English version of this FAQ can be found here.

Jeg får mange spørgsmål relateret til studiet. Nedenfor har jeg besvaret de hyppigste spørgsmål. Jeg vil løbende opdatere dette indlæg med flere spørgsmål og svar.

FAQ

SVAR

Læs resten

Kræver det ekspertise at være ekspert i mediernes øjne?

Det er velkendt, at der ikke nødvendigvis er en 1:1 sammenhæng mellem, at medierne udråber en person til ekspert, og at denne person rent faktisk er ekspert.

For at illustrere, hvor stor denne “skævvridning” kan være, har jeg søgt på en række forskeres navne og ordet “restriktioner” på infomedia og noteret, hvor mange hits søgningen gav.

Resultatet fremgår af nedenstående figur. Det interessante er selvfølgelig, at kun én af de medtagne forskere rent faktisk har en baggrund, som gør vedkommende til specialist i at vurdere effekten af regulering. Og denne person har endda udgivet to studier om effekten af restriktioner (her og her).

Skal man være ekspert i medierne, er det åbenbart noget andet end ekspertise, der kræves.

Kønsforskelle. Er det biologi eller socialkonstruktion?

Forleden talte jeg i Regelstaten med Klaus Desmet fra Southern Methodist University om kønsforskelle og hvad der driver dem.

Klaus er medforfatter på studiet “The Gender Gap in Preferences: Evidence from 45,397 Facebook Interests”, som undersøger og forklarer “The gender-equality paradox”: At der på en lang række områder er større kønsforskelle mellem kvinder og mænd i samfund med mere ligestilling (fx viser et nyt studie, at skak er mere mandsdomineret i samfund med mere ligestilling).

Det kom der en meget, meget interessant samtale ud af, som du kan se nedenfor, eller høre i din foretrukne podcastafspiller (bare søg på Regelstaten).

COVID-19 og tilfældighedernes spil: Regnvejr

Vi har her på siden beskrevet, hvordan forskningen viser, at regioner – der havde vinterferie i uge 9 eller uge 10 – blev ramt hårdt af COVID-19, fordi skiturister kunne slæbe smitte med hjem fra udbruddene i Alperne i samme uger.

Forleden stødte jeg på endnu et studie, Shenoy et al. (2022), der giver en hvis indsigt i, hvordan tilfældigheder kan have betydning for, hvor hårdt et område blev ramt af 1. bølge af COVID-19.

Shenoy et al. (2022) undersøger, hvordan regnvejr påvirkede smittespredningen og antallet af COVID-19-dødsfald i starten af 1. bølge. Deres titel på studiet, “God is in the rain: The impact of rainfall-induced early social distancing on COVID-19 outbreaks”, giver et vink med en vognstang om, hvad de finder: At regnvejr tidligt i første bølge førte til færre dødsfald. Her er fra studiet (min fremhævning):

A 1 unit increase in rainfall on the weekend before lockdown lowers the number of cases at endline by 6.8 per 100,000. Columns 2 and 3 show that controlling for baseline prevalence and demographics tightens the standard errors without substantially changing the estimates. Columns 4—6 imply that the reduction in cases translates to a reduction in deaths, as well. A 1 unit increase in rainfall causes a 0.5 to 0.7 per 100,000 reduction in the death rate.

I Danmark døde der ca. 600 under 1. bølge, så deres estimat svarer til ca. 5% færre døde pr. unit (som er beregnet på afvigelsen fra normalen). Forklaringen er – ifølge forfatterne – at regnvejr får folk til at blive hjemme fra sociale arrangementer (igen min fremhøvning):

The coefficient of 0.4 implies that after controlling for historical rainfall and temperature, a 10 percent increase rainfall from its sample median causes a 0.036 percentage point decrease in the number of people who leave home.16 The estimate implies that moving a county from zero rainfall to the 90th percentile of the distribution would cause a 1.8 percentage point reduction in the number of people leaving home—comparable to the reduction caused by a stay-at-home order.

Jeg synes ikke nødvendigvis, deres forklaring er 100% logisk. Regnvejr betyder vel, at sociale arrangementer rykker indendørs, hvor smitterisikoen er markant større. Og jeg ville derfor have forventet, at deres fortegn var omvendt. Men ikke desto mindre viser deres arbejde, at der er et væld af mere eller mindre tilfældige faktorer, der kan påvirke dødeligheden under 1. bølge. Og netop derfor er anekdotisk bevis, som fx sammenligning af to (eller få) lande, så problematisk.

To anekdoter om nedlukninger

Anekdoter er blevet brugt flittigt i debatten om effekten af nedlukninger. ”Hvad med Sverige?” er det spørgsmål, jeg har hørt oftest gennem de seneste 22 måneder, og det har da også været belejligt for fortalerne for nedlukning at kunne pege mod Sverige i denne henseende (sjovt nok peger de aldrig mod Norge, som med nedlukninger a’la Danmarks havde ca. 1/3 så mange døde under de første to bølger – altså omtrent samme relative forskel som mellem Danmark og Sverige).

Jeg har tidligere set på anekdoter i forbindelse med nedlukningen af kommunerne. I dag skal vi se på to nye anekdoter. Sverige mod Tyskland og Slovakiet mod Slovenien.

Nedenstående figur viser de daglige COVID-19-dødstal i vinteren 20/21. Panel A til venstre viser, at Sverige og Tyskland havde nærmest præcis samme udvikling, på trods af at Tyskland lukkede relativt hårdt ned i forhold til Sverige (bl.a. lukkede man – som i Danmark – skolerne i Tyskland, mens de har været åbne i Sverige under hele pandemien).

Panel B til højre viser daglige dødsfald i Slovakiet og Slovenien, som indførte hårde nedlukninger henholdsvis 23. og 20. oktober. Alligevel fortsatte dødstallene med at stige. Slovenien oplevede en klassisk bølge, men de daglige dødsfald toppede først 6½ uge efter nedlukningen, selvom der kun går 3-4 uger fra man smittes til man dør. Og i Slovakiet faldt dødstallene ikke for alvor, før man kom hen midt i april – altså ca. et halvt år efter nedlukningen (der var nogle ændringer i nedlukningen undervejs, men ”stringency index” (der måler graden af nedlukning) faldt først for alvor midt i maj).

Comment: Daily deaths are shown as seven days average. Lockdown dates in Slovakia and Slovenia are illustrated with vertical lines. Between sep 1, 2020, and April 30, 2021, the cumulative COVID-19 mortality per million was 824 in Sweden, 878 in Germany, 2,134 in Slovakia, and 1,980 in Slovenia.
Source: Our World in Data and Folkhälsomyndigheten.

Konklusionen er, at anekdoter kan bruges til at vise hvad som helst. Og at man derfor bør basere sig på forskning og – endnu bedre – reviews og meta-analyser, der kondenserer den eksisterende forskning, når man udtaler som effekten af nedlukninger. Mere om dette meget snart.