Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Alle “Twitter files” tråde samlet ét sted

Links til alle tråde findes under “Archive”. Under “Articles” findes artikler skrevet af journalisterne bag.

Har der været noget i danske medier a’la “How Twitter Rigged the Covid Debate“?

Verdensbanken: Skolelukninger i Polen koster 7,2% af ét års BNP

Det er resultatet fra et nyt studie fra Verdensbanken. De 7,2% er nutidsværdien af læringstabet, som slår igennem på fremtidig indtjening.

I Polen var skolerne lukket i 26 uger. I Danmark var skolerne i gennemsnit lukket i 35% af et skoleår (20% for de små klasser og 56% for de klassetrin, der var værst ramt). Så direkte overført til danske forhold svarer omkostningerne til omkring 5% af BNP eller ca. 110 mia. kr. ‘

Lad os sætte det lidt i perspektiv. Jeg er opvokset i det daværende Brovst Kommune. Der boede ca. 8.500 personer. Livstidsindkomsten for en dansekr er i størrelsesordenen 15 mio. kr. +/- efter skat. Omkostningerne til skolelukninger er altså i størrelsesorden sammenligneligt med hvad de 8.500 beboerne i Brovst Kommune kunne tjene til dem selv igennem hele livet.

Her er deres abstract (min fremhævning):

The effect of school closures in the spring of 2020 on the math, science, and reading skills of secondary school students in Poland is estimated. The COVID-19-induced school closures lasted 26 weeks in Poland, one of Europe’s longest periods of shutdown. Comparison of the learning outcomes with pre- and post-COVID-19 samples shows that the learning loss was equal to more than one year of study. Assuming a 45-year working life of the total affected population, the economic loss in future student earnings may amount to 7.2 percent of Poland’s gross domestic product.

Jeg er i øvrigt lettere fortørnet over deres sprogbrug. Skolelukningerne var ikkeCOVID-19-induced“. Det var et politisk valg at lukke skolerne. Og det gik endda – i hvert fald i Danmark jf. Brostrøms meget omtalte mail kort før nedlukningen – imod myndighedernes anbefaling.

Jeg bliver mindre og mindre i tvivl ift. svaret på mit spørgsmål her: “Var skolelukningerne en større skandale end minkskandalen?”

Juleforelæsning om inflation og Tysklands kaotiske energipolitik

En af julens traditioner er Hans-Werner Sinns juleforelæsning fra München.

I år taler han bl.a. om årsagen til inflationen; allerede i sin 2020-juleforelæsning advarede han om, at den var på vej som resultat af den meget ekspansive pengepolitik.

Sinn har i årevis været en af de skarpeste kritikere af den tyske “Energiewende” – altså omstillingen bort fra atomkraft og fossil energi til vedvarende energi. Politikken hænger ganske enkelt ikke sammen.

Han er især kritisk over for afviklingen af eksisterende kraftproduktion på et tidspunkt, hvor der ikke er et alternativ klar. I forelæsningen sammenligner han det med at bygge et nyt hospital og lukke det gamle på en på forhånd annonceret dato uden at være sikker på, at det nye bliver klar. Faktisk er det problematisk at afvikle den traditionelle kapacitet i det hele taget, fordi der stadig er brug for den i spidsbelastningsperioder, hvor vedvarende energi ikke leverer. Alternativet – at lagre vedvarende energi fra perioder med overskud – er langt fra parat.

Det dokumenteres udførligt i forelæsningen, hvor Sinn giver sig god tid. Det foregår på tysk, men man er godt hjulpet af selv et rustent skoletysk. Hvis man er interesset i baggrunden for de store økonomiske problemer i øjeblikket, er tiden godt spenderet sammen med Sinn.

Han er en af Tysklands mest produktive økonomer og tidligere præsident for det økonomiske forskningsinstitut IFÖ.

Glædelig jul fra Punditokraterne

Nu er tiden endeligt kommet, og både børn, børnebørn og barnlige sjæle glæder sig. Julekortene er sendt og modtaget, og vi har kun et enkelt tilbage at skrive: Årets ønsker om en Glædelig Jul til punditokraternes læsere.

Året startede ellers afskyeligt i et nedlukket samfund med mundbindskrav og en statsminister, der nok mest af alt betragtede sig selv som enevældig regent. Men da februar kom, fjernede Folketinget – til adskillige epidemiologers skræk og advarsel – de sidste restriktioner, og danskerne kunne igen leve i et frit samfund. Afskaffelsen illustrerede også en sidste gang, i hvilken grad de epidemiologer, som regeringen og medierne brugte, blev ved med at tage fejl. Flere af os hos punditokraterne var gennem hele nedlukningsperioden meget skeptiske overfor den danske approach, hvilket ikke mindst blev reflekteret i vores indlæg, og også i hvilke indlæg læserne virkeligt besøgte.

Vi har indtil videre haft ni indlæg, der har haft flere end 1000 direkte besøg i 2022. Topscoreren var Jonas post om spørgsmål til hans, Steve Hankes og Lars Junongs glimrende metastudie af nedlukningers effektivitet. Nummer to på listen var også af Jonas, og handlede om at Ukraine producerer 2,6% af verdens korn. De næste af de meget besøgte var mine om hvorvidt vaccinerne overhovedet virker, om hvem der kan lide russerne, om hvad der var galt med det ellers fine SCM-studie fra Born et al., om hvordan Danmark så ud i 1860, om, det perverterede forsigtighedsprincip, og mit (meget sure) farvel til 2021, og Jonas spørgsmål om det kræver reel ekspertise at være ekspert i mediernes øjne. Alt i alt ender vi 2022 lige omkring 100.000 besøg.

Vi arbejder naturligvis hårdt på, at 2023 bliver lige så godt med lige så informerede, diverse og tankevækkende indlæg. For flere af os bliver et af de første højdepunkter efter nytår nok den danske public choice workshop, som Cepos er vært for den 27. januar. Programmet ser storartet ud med papirer om f.eks. hvorvidt internationale sportsbegivenheder påvirker regimers respekt for menneskerettigheder, om udenlandske interventioner påvirker folks tillid, og populister og forfatningen. I løbet af januar kommer vi til at introducere læserne til flere af dem, ligesom man faktisk kan kigge forbi og sidde med på en session hvis man er interesseret.

Der kommer næsten med garanti også mere nonsens fra den nye SVM-regering, ligesom man aldrig kan forudsige, hvad der dukker på af nye emner eller ny forskning. Vi bestræber os også næste år på, at skrive om både aktuelle emner og mindre ting, som læserne måske ikke kender til endnu. Under alle omstændigheder glæder vi os til at skrive for alle vores læsere igen efter jul, og vi glæder os til at få feedback fra dem alle. Indtil da ønskes I alle en Glædelig Jul.

Julefred: Frihed og rigdom gør os mindre grådige og materialistiske

Det er meget sjældent, nogen omtaler det som noget positivt at være ”materialistisk”. Langt de fleste synes enige om, at det er negativt at lægge stor vægt på penge og statussymboler fremfor de åndelige værdier. Og næppe uden grund. Lao Tsu, Buddha, Sokrates, Diogenes fra Sinope, Jesus og Gandhi har angiveligt alle fortalt os, at det gode liv ikke udspringer af økonomisk rigdom og materialistisk velstand.

Så hvilke samfund er bedst til at komme ”materialismen til livs? Teague et al. (2020) undersøger sammenhængen mellem økonomisk frihed og moral i form af grådighed og materialistisk tankegang. De finder, at frie og rige samfund er mindre grådige og tænker mindre materialistisk.

Her er abstract (min fremhævning):

While economists have found a positive relationship between norms like generalized trust and economic growth, several scholars outside of economics have argued that there is a tradeoff between economic growth and morality. In particular, they argue that as markets develop, market values, e.g. a focus on money and material possessions, also increase. In this article we empirically test this claim using data from the Economic Freedom of the World project, the World Bank, and the World Values Surveys. Our findings suggest that countries with more economic freedom, i.e. those countries that embrace markets to a greater extent, are less materialistic. We also find that countries with a higher GDP per capita are correlated with less materialism.

Studiet peger på to sandsynlige forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Den ene forklaring er at markedet gør os rigere, og når man er rigere, kan man fokusere på alternative, ikke-materielle ting. Dette forklares med loven om aftagende marginalnytte – hvis ens materielle ønsker er opfyldt er man mere tilbøjelig til at skifte fokus fra materielle til ikke-materielle goder.

Den anden forklaring er at økonomisk frihed kan øge tilliden til systemet, og derfor er der ikke behov for at være så fokuseret på materielle ting. Når man er sikker på, at ens ejendele ikke bliver konfiskeret eller stjålet, så er man mindre bekymret for at miste de ting man har tilegnet sig. At være materialistisk er altså en rational reaktion på ens miljø.

Konklusionen er altså, at hvis ønsker sig en mindre materialistisk verden, er de liberale værdier (der som bekendt fører til økonomisk velstand) vejen frem.

Hvor god er videnskaben til at besvare vores spørgsmål?

Denne video forklarer på glimrende vis nogle af de centrale problemer, videnskaben står med i dag. Men også hvordan der er gode kræfter, der arbejder på at løse nogle af problemerne.

Værd at se.

Og husk så: Svaret på dette indlægs spørgsmål er “oftest bedre end alt andet…”

RCT-lignende studier bekræfter resultaterne i vores meta-studie om effekten af nedlukninger

Da vi i februar 2022 udgav vores lockdown-studie, fik det en ordentlig tur i mediemøllen. Studiet blev angrebet vidt og bredt, og der var mange absurde argumenter imod kvaliteten af vores arbejde (fx var et ofte anvendt argument, at det ikke var ”endorsed” af Johns Hopkins, uden at nogen spekulerede over, hvorfor Johns Hopkins skulle gøre en helt unik undtagelse ved at ”godkende” lige netop vores studie, når universitetet ikke gør det ved de mange andre studier derfra).

En af de mere akademiske indvendinger mod vores lockdown-studie var, at vores resultater ikke er baseret på randomiserede kontrolforsøg (RCT’er). Den åbenlyse forklaring er, at der aldrig blev gennemført RCT’er af nedlukning, hvorfor forskere desværre er begrænset til observationsstudier.

Det er ikke unikt for nedlukningerne. Det er faktisk normalen, at vi kun har én kilde til at øge vores viden på et område, og det er historien, med alle dens kovariater og manglende/dårlige data. Hvis vi afviser den kilde, ville vi også afvise langt hovedparten af det, vi ved i dag. RCT er altså langt fra eneste form for forskning, der kan forbedre politik (og som Caplan har udtrykt det: “Hvad er det empiriske bevis på, at RCT’er faktisk forbedrer politik?”).

Men. Der er faktisk en del studier, der kommer tæt på noget, der ligner RCT. Vi har – bl.a. ved at foretage en søgning på Scopus efter “natural experiment” og “regression discontinuity” – fundet en række “RCT-lignende” studier, som bruger naturlige eksperimenter til at undersøge effekterne af lockdowns, maskepåbud, skolelukninger og udgangsforbud.

Studierne er beskrevet i tabellen nedenfor og helt overordnet finder de konklusioner meget lig resultaterne i vores meta-studie.

Læs resten

Kan ChatGPT bestå en eksamen i økonomi?

Inspireret af professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, forsøgte jeg at give ChatGPT et par multiple choice-spørgsmål i økonomi. Jeg valgte et spørgsmål i kategorien “Elasticity of Demand and Supply” og svaret er ret iomponerende. Ikke blot svarer den rigtigt. Den kommer også med en ganske fin forklaring på svaret.

ChatGPT består et klassisk spørgsmål

Her er mit spørgsmål:

A student club wants to raise just enough income to cover its costs. Its income comes partly from membership fees and partly from selling tickets for its nightly discos. Attendance at the discos currently leads to overcrowding of the club’s room. The demand for membership is price inelastic and the demand for discos is price elastic. To reduce the crowding without changing its total income, what should the club do?

a) Raise both the disco ticket price and the membership fee.
b) Lower both the disco ticket price and the membership fee.
c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.
d) Lower the disco ticket price but raise the membership fee.

Og her er ChatGPT’s svar:

c) Raise the disco ticket price but lower the membership fee.

The demand for membership is price inelastic, which means that the quantity demanded of membership does not change much in response to a change in price. Therefore, raising the membership fee will not significantly decrease the demand for membership. On the other hand, the demand for discos is price elastic, which means that the quantity demanded of discos will change significantly in response to a change in price. Therefore, raising the price of disco tickets will decrease the demand for discos and reduce the overcrowding of the club’s room. By raising the price of disco tickets and lowering the membership fee, the club can increase its income from the disco tickets to compensate for the decrease in income from the membership fees, while also reducing the overcrowding in the club’s room.

I mine øjne er ChatGPT’s svar ikke blot rigtigt men også fuldt dækkende. Så svaret ville give fuld point. Og hvis kvaliteten er bare nogenlunde lige så god på andre områder, vil ChatGPT uden problemer bestå denne eksamen, som meget ligner, hvad jeg blev udsat for på økonomistudiet.

Men ChatGPT består ikke St. Bededag-spørgsmålet

For sjov spurgte jeg også ind til effekten af at aflyse St. Bededag.

How will labor supply be affected if the government permanently cancels a national holiday?

Her er ChatGPTs svar:

The impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances, including the holiday in question, the expectations and practices around it, and the reactions of employees.

If the holiday is one that is widely observed and employees are typically given the day off with pay, cancelling the holiday could increase the labor supply by making it more attractive for employees to work on that day. This could happen if the holiday is cancelled and replaced with a regular work day, or if the holiday is cancelled but employees are still given the day off but without pay. In either case, employees who would have been off work on the holiday would now be available to work, which could increase the overall labor supply.

On the other hand, cancelling a national holiday could potentially decrease the labor supply if it leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance. If employees feel that their time off or their ability to celebrate certain holidays is being unfairly taken away, they may be less motivated to work or may even look for other employment opportunities. In this case, cancelling the holiday could lead to a decrease in the overall labor supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply will depend on the specific circumstances and the reactions of employees.

I overskriften skriver jeg, at ChatGPT ikke består spørgsmålet. Det er selvfølgelig en vurderingssag. Den har fat i nogle rigtige ting, men misser i mine øjne nogle helt centrale pointer (fx at folk selv bestemmer, hvor meget de vil holde fri) og fokuserer på noget helt forkert i hvert fald ift. økonomi (“leads to employee discontent or a perception that the employer or the government is not supportive of work-life balance“). Måske kan den bestå i nogle tilfælde, men noget godt svar er det ikke i mine øjne.

Jeg prøvede også at hjælpe ChatGPT ved at bede den om at besvare at fokusere på økonomisk teori. Men det gav heller ikke noget rigtig godt svar, jf. nedenstående.

In economic theory, the labor supply curve represents the relationship between the wage rate and the quantity of labor that workers are willing and able to supply. Factors that can affect the labor supply curve include changes in the wage rate, changes in the availability of non-labor income, changes in the cost of working, and changes in the overall level of economic activity.

If the government permanently cancels a national holiday, it could potentially affect the labor supply curve in a number of ways. For example:

* If cancelling the holiday leads to an increase in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If ancelling the holiday leads to a decrease in the wage rate or in the availability of non-labor income, it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the cost of working (e.g. if it leads to increased transportation costs or other expenses), it could shift the labor supply curve to the left, indicating a decrease in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.
* If cancelling the holiday leads to an increase in the overall level of economic activity (e.g. if it leads to increased demand for goods and services), it could shift the labor supply curve to the right, indicating an increase in the quantity of labor that workers are willing and able to supply.

Overall, the impact of cancelling a national holiday on the labor supply curve will depend on the specific circumstances and the net effect of the various factors that can affect the labor supply curve.

Det rigtige svar rent økonomisk er, at effekten på arbejdsudbuddet må forventes at være relativt beskedent på lang sigt, med mindre ferieloven eller andre regler tvinger folk til at arbejde mere, end de ønsker. Og det tvivler jeg helt ærligt på.

Det kan du høre om i gårsdagens afsnit af “Økonomiske principper”.

Kyststrækningen i kridttiden afgør, hvordan folk stemmer

De samfund, vi har i dag, afhænger af og til (måske endda oftest) af ting, der er sket for længe siden.

Kortet nedenfor er fra en Twitter-tråd om emnet og viser Alabama på forskellige tidspunkter i historien. Kortet øverst til venstre viser basalt set kystlinien i Alabama i kridttiden – altså for 145 til 66 millioner år siden. Kortet nederst til højre viser resultaterne af valget i 2020. Der er en meget en meget tydelig korrelation mellem de to kort.

De fire øvrige kort forklarer basalt set, hvorfor vi ser denne korrelation. Kystlinjen i under kridttiden har betydning for hvor næringsrig jorden er i dag. Og det havde betydning for, hvor de store slavefarme lå i 1800-tallet, hvilket igen har betydning for, hvor der er størst koncentration af slaveefterkommere i dag, som i højere grad stemmer demokratisk. Voilá! Så blev vi så meget klogere.

Hvis du er interesseret i dette emne, så kan jeg anbefale episode 67 i Regelstaten, hvor jeg taler med Jeanet Sinding Bentzen om, hvordan historiske naturkatastrofer har påvirket vores samfund i dag.

HT Peter Kurrild-Klitgaard.

SSI finder lav risiko for smitte blandt de aktiviter, der blev lukket ned

I november 2020 og juni 2021 gennemførte SSI to såkaldte case-kontrolundersøgelser for at undersøge, om man kan måle en forøget risiko for smitte med SARS-CoV-2 ved at deltage i en forskellige aktiviteter i samfundet som fx restaurantbesøg.

I bund og grund går undersøgelserne ud på at spørge indtil de to gruppers aktiviteter. En gruppe, som er testet positiv for COVID-19, og en gruppe der ikke er testet positiv. Hvis dem, der er blevet smittet, har været mere på restaurant, er det et tegn på, at smitten spredes på restauranterne.

Forleden tweetede SSI så om undersøgelserne, fordi de nu er blevet peer-reviewed. Og det er jo en glimrende anledning til at se på resultaterne.

Tesen bag undersøgelsen er, at dem, der er blevet smittet, har haft en mere risikabel adfærd og fx har været mere på restaurant eller mere i fitnesscenter. Men det er ikke det, SSI’s finder. Generelt er der ikke noget i SSI’s undersøgelser, der tyder på, at dem, der har deltaget i aktiviteter, har større risiko for at blive smittet. Snarere tvært imod.

Som nedenstående tabel viser, havde dem, der fx havde været på restaurant eller café, lavere risiko for smitte både i november 2020 og i juni 2021. Kun én gang finder SSI en statistisk signifikant højere risiko for at være blevet smittet, og det er i forbindelse med at have været i fitnesscenter i November 2020. Til sammenligning finder de seks gange, at risikoen faktisk var signifikant mindre ved at deltage i aktiviteter. De fleste gange finder de dog ingen signifikant forskel.

Der var både i november 2020 og juni 2021 visse restriktioner. Alligevel er det slående, at man lukkede aktiviteter ned, som tilsyneladende ikke medførte nogen større risiko for borgerne.

Der er selvfølgelig en vis pointe i, at der trods alt var en del aktiviteter, hvor det middelrette estimat viste højere smitterisiko i november 2020 (markeret med rød skrift i tabellen ovenfor). Glemmer man alt om statistisk signifikans, er der således seks aktiviteter, der viser større risiko, mens kun tre aktiviteter viser mindre risiko. Her skal man bare huske på, at en vigtig årsag til, at de ender med at blive insignifikante er en kombination af, at den forøgede risiko er relativt lille samt at relativt få har den aktivitet. Og derfor vil en evt. effekt af at lukke aktiviteterne også være relativt lille.

Hvordan blev folk så smittet? Begge undersøgelser viser, at folk blev smittet i hjemmet, på arbejde eller sammen med venner og bekendte. Altså i de relationer, der ikke på noget tidspunkt blev lukket ned. Præcis som bl.a. data fra Robert Koch Institut også viser (se p. 69 her).

Jeg har ofte peget på frivillig adfærd som en væsentlig forklaring på, hvorfor nedlukningerne ikke virker. Men en anden vigtig forklaring er altså, at regeringen ganske enkelt ikke lukkede de kontakter ned, hvor smitten skete.

Kilder:

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-november-mned-2020-udgivet-den-4-februar-202.pdf

https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/overvaagningsdata/risikofaktorer-for-smitte/undersgelse-af-mulige-sarscov2-smittekilder-i-danmark-i-juni-mned-2021-udgivet-den-28-oktober-2022.pdf

Twitter censurede forfatterne af Great Barrington Declaration

I går skrev Dr. Jay Bhattacharya – medforfatter af Great Barrington Declaration – på Twitter, at han havde besøgt Twitters hovedkontor for at blive informeret om at Twitter i hemmelighed havde puttet ham på en “trend black-list” (så hans tweets ikke kunne “trende” / “gå viralt”).

Det er vildt. Meget vildt. Og jeg formoder, at der kommer en del mere om dette den næste tid. Indtil videre kan jeg anbefale denne gode artikel hos AIER om emnet, som bl.a. viser, at meget af dette skete efter politisk pres:

Yesterday (Dec 8 2022), using the information provided by Twitter under direction from new Chief Executive Elon Musk, journalist Bari Weiss, released a Twitter thread confirming these suspicions. Twitter secretly suppressed accounts, operated a “search blacklist,” and blocked certain content from trending, Weiss’ thread confirms. In response, Musk tweeted that Twitter plans to release software that will provide users with more clarity regarding shadowbanning.

Victims of Twitter’s practices include Dr. Jay Bhattacharya, Stanford professor of medicine and co-author of the Great Barrington Declaration (GBD). Weiss’s thread and The Twitter Files confirm what we’ve long suspected. Seeking to prop up Anthony Fauci and the lockdown policies he promoted in response to the COVID-19 pandemic, Twitter (and other Big Tech companies) intentionally blacklisted, censored, suppressed, and targeted the GBD and its signers.

Jeg synes i øvrigt, at AEIR afslytter med en særdeles god pointe:

Private companies are free to censor user speech on their platforms, but when top government officials pressure them to take these actions, that crosses a different line.

Ny viden om maskernes mangel på virkning

Da Covid-epidemien begyndte at sprede sig i den vestlige verden i det tidlige forår 2020, advarede både den danske sundhedsstyrelse og mange andre sundhedsmyndigheder verden over imod, at folk begyndte at købe mundbind og andre typer masker. Sundhedsmyndighederne baserede tidligt i 2020 dermed deres anbefalinger på solid, videnskabelig evidens. Et Cochrane Review af brugen af mundbind blandt kirurger fandt ingen signifikant evidens for at de reducerer smitte. Et andet tidligere studie af influenzasmitte, publiceret i BMJ, fandt på samme måde at de tilgængelige eksperimentelle studier ikke dokumenterede nogen effekt af mundbind.

I et oversigtspapir fra Cato Instituttet i november 2021, der omfattede de nyeste studier, konkluderede Ian Liu, Vinay Prasad og Jonathan Darrow ligeledes, at mens nogle observationelle studier af lav kvalitet støtter mundbindsbrug, viser de randomiserede højkvalitetsstudier af influenza og lignende vira, at mundbind ikke virker. Selvom de dermed blot bekræftede, hvad tidligere forskning havde vist, var baggrunden for oversigtsstudiet, at sundhedsmyndigheder og regeringer verden over – med undtagelse af Sverige og enkelte udviklingslande og et par amerikanske stater – pludseligt begyndte at kræve, at folk gik med mundbind. I Tyskland gik man endda så langt, at man krævede at folk bar de såkaldte N95-masker indenfor. Dette krav gælder stadig i for eksempel tyske lufthavne. Spørgsmålet er derfor, om tyskerne havde ret i, at man ‘bare’ skulle være omhyggelig med sin maske og bruge de tungere masker?

Et ny studie i Annals of Internal Medicine, der næsten lige er udkommet, undersøger netop baggrunden for den tyske politik. I et randomiseret eksperiment med 1009 læger og sygeplejersker i Canada, Israel, Pakistan og Ægypten undersøger Mark Loeb og hans kolleger, om konsistent brug af omhyggeligt tilpassede N95-masker gør en forskel i forhold til de ‘almindelige’ blå mundbind, som danskerne blev påtvunget. Der er dermed ikke blot en undersøgelse af generel brug af mundbind versus de tungere N95-masker, men mundbind versus specifikt tilpassede og meget tætte masker. Alligevel finder forskerne en hazard rate på blot 1.14 med et 95 % konfidensinterval (den ‘statistiske usikkerhed’) mellem 0.77 og 1.69. Der er med andre ord ingen som helst indikation på, at N95-maskerne giver mere beskyttelse end almindelige mundbind.

Det danske Danmask-studie viste ligeledes – på trods af hvad mindst en af forfatterne påstod – at mundbindene ikke virkede. Med næsten 5000 deltagere fandt det danske hold, at dem der bar mundbind havde haft en 1,8 procent sandsynlighed for at blive smittet, mens dem der ikke bruge mundbind havde 2,1 procent sandsynlighed. Forskellen var signifikant ved 38-procentniveauet, og dermed meget, meget langt fra det konventionelle krav om fem procent sikkerhed.

Læserne kan således, sammen med mig, lege ‘connect the dots’: Det er ret tydeligt, at de almindelige mundbind slet ikke virker – det er ikke engang tydeligt, om de virker på hospitaler i forbindelse med kirurgi – og de mere ubehagelige N95-masker er ikke bedre end de almindelige. Konklusionen må være, at kravene om at folk skulle bære mundbind – der har kendte, negative konsekvenser for folks helbred, hvis de bæres for længe af gangen – var en alvorlig regeringsfejl. Læger og andre sundhedsfaglige myndighedspersoner, der støttede og var med til at implementere mundbindskravene, forbrød sig dermed mod lægeløftets krav om Primum non nocere – at man allerførst må undgå at gøre skade. De fortjener at blive mindet om den og mange andre graverende fejl, der gjorde 2020 og 2021 til de værste år af mit og millioner af andre menneskers liv.

Intet læringstab i Sverige under COVID-19-pandemien

Det er titlen på et nyt studie publiceret i International Journal of Educational Research af Hallin et al. (2022). Her er highligts:

Highlights

• No COVID-19 related learning loss in reading in Swedish primary school students.•

• The proportion of students with weak reading skills did not increase during the pandemic.

• Students from disadvantaged socio-economic backgrounds were not especially affected.

Det står – desværre – i skærende kontrast til erfaringerne fra Danmark. Her er fx, hvad to forskere fra VIVE skriver

Undersøgelser viser, at hjemmeundervisningen har været særligt svær for de elever, som i forvejen havde faglige vanskeligheder, og de kan være kommet endnu længere bagud i forhold til deres klassekammerater.

Trist for de danske børn. store omkostninger skade for små gevinster

Arv eller miljø? Dine gener afgør, om du har hund…

Jeg bliver ofte fascineret af tvilllingestudier, og hvordan forskere anvender dem til at estimere, hvor stor betydning gener har for vores valg.

Se fx denne beskrivelse (selve artiklen handler om, hvad tvillingestudier kan sige om motion):

A few years ago, Swedish researchers published a study of dog ownership in 35,000 twin pairs. By comparing identical and fraternal twins, they were able to estimate how much of the decision to have a dog is environmental—you grew up in a house with a dog, say—compared to genetic. Overall, genes seemed to explain about half the variance in dog ownership, with increasing importance as you get older. If you have a dog when you’re 50, that has almost nothing to do with whether you had one as a kid.

Jeg møder af og til mennesker, der mener, at kønsroller er et rent socialt fænomen – altså 100% miljø og 0% arv. Jeg tager sjældent diskussionen op, for det er ikke et område, jeg er super meget inde i. Men det forekommer mig mærkværdigt, at noget så afgørende for menneskers forplantning og overlevelse skulle være 100% miljø, når noget så relativt inferiørt som hundeejerskab er op imod 100% arv.

I sin bog, Selfish Reasons to Have More Kids, refererer Bryan Caplan til et væld af tvillingestudier (og koreastudier, hvor man følger adoptivbørn fra Korea). Overordnet set er Caplans konklusion, at miljøet – altså forældrenes opdragelse osv. – betyder meget lidt for børnenes fremtid. Det er forældrenes gener, der er afgørende. Og derfor er hans råd, at man investerer færre ressourcer i hvert barn (og i stedet får flere børn).

Var skolelukningerne en større skandale end minkskandalen?

I dag er det præcis to år siden. Den 7. december 2020 lukkede regeringen endnu engang skolerne. Denne gang i månedsvis selvom man på baggrund af forskningen vidste (eller burde have vidst), at skolelukninger IKKE var en effektiv metode til at bekæmpe pandemien. Christian Kanstrup Holm redegjorde allerede i december 2020 glimrende for forskningen på TV, jf. nedenstående klip.

Alligevel valgte man som bekendt at lukke skolerne. De ældste klasser var først tilbage i skole igen i starten af maj, på trods af at man relativt tidligt havde reviews fra UNICEF og ECDC, der konkluderede, at skolelukninger ikke var effektive til at dæmpe smitten.

UNICEF’s review (som jeg tidligere har omtalt her) udkom 10. december 2020. ECDC’s review udkom 23. december 2020 og konkluderede bl.a. at:

There is a general consensus that the decision to close schools to control the COVID-19 pandemic should be used as a last resort. The negative physical, mental health and educational impact of proactive school closures on children, as well as the economic impact on society more broadly, would likely outweigh the benefits.

Senere lukkede man i løbet af foråret 2021 igen og igen skoler i håb om at bekæmpe lokale udbrud, selvom 1) UNICEF og ECDC advarede imod dette, og 2) data tydeligt viste, at skolelukningerne ikke var effektive, og at man i bund og grund ikke anede, hvad man lavede.

Her er fx skolelukningen i Kolding i marts 2021. Man lukkede skolen EFTER smitten var faldet. Figuren er fra et af mine tidligere indlæg, hvor der er flere eksempler – og endnu flere i denne Twitter-tråd.

Og så skal vi ikke glemme, at de første skolelukninger skete på trods af, at Søren Brostrøm advarede mod dem.

Fra Altinget

Enorme omkostninger for eleverne

I løbet af første og anden nedlukning mistede de ældste årgange samlet over 600 undervisningstimer i skolen, jf. nedenstående figur.

Fra min analyse af skolelukningerne.

Og omkostningerne har været enorme. Trivslen blandt børnene er fx mærkbart forringet i perioden. Det skyldes selvfølgelig ikke kun lukningen af skolerne (der var jo også en pandemi, som helt sikkert har påvirket børnene), men skolelukningerne har næppe hjulpet.

Fra DR

Og skolelukningerne blev ved, på trods af den relativt solide evidens for, at det ikke var effektivt. 10. juni 2021 skrev UNICEF og WHO i set fælles brev, at:

COVID-19 does not pose a high risk to children, and that schools are not drivers of transmission within the surrounding community

The evidence shows increases in anxiety, depression, and self-harm among school-aged children since the start of the pandemic. Children who are not in the classroom also experience increased loneliness, difficulty concentrating, and high levels of learning anxiety. These problems will only grow worse the longer schools remain closed. 

Alligevel trumfede den danske regering med at lukke skolerne i slutningen af december 2022. Heldigvis kun for en kort bemærkning, men børnene nåede lige at blive jaget en skræk i livet.

Når man gennemgår historikken og evidensen, kan man ikke andet end at fastslå, at skolelukningerne var en enorm politisk skandale. Tænk lige over det. Hvis du fik pistolen for panden og skulle vælge. Hvad ville du så vælge? 1) Lukke endnu et erhver i mink-kategorien, eller 2) sende knap 700.000 skolebørn hjem i månedsvis igen?

Weekendavisen om “Tegnells sejr”

Weekendavisen bringer i dag et debatindlæg af den norske journalist Jon Hustad, hvor han beskriver et nyt studie med det mundrette navn “Life expectancy changes since COVID-19” Schöley et al. (2022).

Der er mange interessante indspark, og nedenfor får I et par smagsprøver.

Resultatet

Summa summarum når Schöley et al. (2022) frem til omtrent samme konklusion som Kepp et al. (2022), som jeg har omtalt her.

Vi kan se på de konkrete tal: Hvem klarede sig dårligst, hvem fik størst tilbagegang i levealder mellem 2019 og 2021? Alle 29 lande fik en tilbagegang i levealder med undtagelse af Sverige, Danmark og Finland, hvor levealderen stod helt stille, samt Norge, hvor den blev forlænget med to måneder.

Om “dry tinder”

Jeg har tidligere skrevet, at der var noget om snakken ift. “frail elders” / “dry tinder”. Det er forskerne bag studiet åbenbart uenige i, så det er åbenbart stadig oppe til debat.

En ofte fremført påstand i diskussioner om, hvorfor Sverige havde så høj dødelighed i 2020, er, at Sverige havde en lavere dødelighed end nabolandene i 2019 – Sverige havde mere såkaldt dry tinder, tørt krudt, der kunne blusse op, når en ny virus dukkede op. Forfatterne af undersøgelsen i Nature Human Behaviour har ikke meget tilovers for denne påstand og henviser til undersøgelsen »High excess deaths in Sweden during the first wave of covid-19: Policy deficiences or ’dry tinder’?« fra marts 2022, offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.

Som jeg opfatter det, er ovenstående i øvrigt i modstrid med resultaterne fra Kepp et al. (2022), som finder, at forskellen i overdødelighed mellem landende ændres markant, hvis man udelader 2019.

Om læringstab i grundskolen

Nedenstående er nok ikke helt uventet. Jeg vil ikke afvise, at skolelukningerne i fremtiden vil stå tilbage som dén største skamplet på COVID-19-politikken.

En ny undersøgelse fra International Journal of Educational Research har en simpel titel: »No learning loss in Sweden during the pandemic: Evidence from primary school reading assessments.« Denne undersøgelse viser også, at børn fra hjem med problemer ikke fik noget læringstab.

Om Sveriges nedlukning

Jeg ser igen og igen folk påstå, at nedlukningen i Sverige i den sidste del af pandemien var lige så stram som den danske. Det er i mine øjne forkert. Hør evt. mit podcast fra februar 2021, hvor jeg taler med en dansker i Sverige og en svensker i Danmark.

Ikke desto mindre ser den norske coronakommission anderledes på det.

»Undersøgelsen viser endnu en gang, at de skandinaviske lande ofte får overraskende ens resultater, også når de tilsyneladende træffer forskellige valg. Men det er samtidig muligt, at den svenske coronastrategi på længere sigt ikke var så meget anderledes end de initiativer, der blev gennemført i Norge og Danmark. Den svenske coronakommission har skrevet om dette emne og påpeget, at Sverige i løbet af et års tid indførte nogenlunde de samme restriktioner som i Norge og Danmark, men at der ikke blev talt så højt om det. Det bør man holde sig for øje, når man diskuterer resultaterne både inden for sygdom og andre forhold,« siger Pål Sletten [fra den norske coronakommission] til Weekendavisen om artiklen i Nature Human Behaviour.

Skumfidustesten. Hvorfor er uddannelse i selvkontrol ikke en større ting i skolen?

Du kender sikkert skumfidustesten, hvor børn bliver lovet en ekstra skumfidus, hvis de venter med at spise den skumfidus, der ligger på bordet foran dem. Følger man op på børnene senere i deres liv, kan man se, at dem, der kunne lade skumfidusen ligge (altså havde tilstrækkelig selvkontrol til at udsætte deres behov) generelt klarer sig bedre på en lang række parametre så som indkomst og helbred.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om det med at udsætte behov, er noget, man kan lære, eller om det er noget, man er født med.

Sagt på en anden måde: Kan man lære at udsætte sine behov (og lade skumfidusen ligge)? Og hvis man kan lære det, vil denne læring så spille ind på outcomes i ens senere liv, så man opnår (nogle af) de indkomst- og helbredsfordele, som de tålmodige børn i skumfidustesten havde?

Svaret på dette spørgsmål er “ja” og “ja”. Det er i hvert fald hvad Schunk et al. (2022) finder (min fremhævning):

Læs resten

Smitten faldt, da man fjernede de sidste COVID-19-restriktioner

De sidste COVID-19-restriktioner i Danmark blev fjernet den 1. februar 2022. Dermed blev Danmark det første land, der slap af med restriktionerne. Og dén nyhed blev ikke ligefrem rost af WHO, hvor generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus sagde: “It is premature for any country to either surrender or to declare victory. This virus is dangerous, and it continues to evolve before our very eyes. […] More COVID-19 transmission means more deaths.

Selvom det sidste er sandt (Omicron var langt fra så dødelig som Delta-varianten, men det er stadig en sygdom, som særligt ældre kunne dø af, så flere smittede betød flere dødsfald), havde antallet af smittede og senere indlæggelser intet med restriktionerne at gøre.

Figuren nedenfor viser antallet af COVID-19 hospitalsindlæggelser efter men fjernede restriktionerne. Jeg har tilføjet et par vigtige datoer. For det første går der 9-12 dage fra infektion til hospitalsindlæggelse, så effekten af ​​at ophæve restriktioner 1. februar ses tidligst omkring 10. februar. Det fremgår tydeligt af figuren, at det ikke førte til flere smittede at ophæve restriktionerne, som hr. Ghebreyesus fra WHO antydede.

For det andet, da jeg først postede denne figur på sociale medier, hævdede en del, at vendepunktet i hospitalsindlæggelser var forårsaget af, at den mindre farlige Omicron-variant tog over fra Delta-varianten. Men allerede 10. januar udgjorde Omikron 94% af alle positive tests i Danmark, så skiftet fra Delta til Omikron kan ikke have haft nævneværdig betydning for antallet af hospitalsindlæggelser i februar.

Hvorfor antallet af hospitalsindlæggelser faldt, efter at restriktionerne blev ophævet, ved jeg ikke. Det er ikke mit indtryk, at danskerne blev mere forsigtige. Så måske var det sæsonbestemt, eller også nåede vi endelig en form for flokimmunitet.

Det interessante i historien er imidlertid, at smitten faldt, efter at restriktionerne blev ophævet på trods af, at fx WHO og flere danske epidemiologer forventede det modsatte.

Dette var ikke unikt for februar 2022. Faktisk var dette mønsteret mere eller mindre gennem hele pandemien. Når restriktionerne blev lempet, kunne man være relativt sikker på, at smitten faldt eller som minimum blev på samem niveau. På trods af adskillige forudsigelser om det modsatte.

Og det er interessant. For af en eller anden grund fokuserede fortalerne for nedlukningerne på vendepunktet og hævdede1, at hver gang vi indførte nedlukninger, begyndte smitten at falde. De negligerede til gengæld, at hver gang restriktionerne blev fjernet, faldt smitten også.

//

1 Det er i øvrigt en sandhed med modifikationer. Da man i løbet af december lukkede Danmark ned, indførte man løbende nye resstriktioner med få dages mellemrum. Og så vil man selvfølgelig før eller siden ramme det tidspunkt, hvor smitten vender.

Lille forskel i overdødelighed mellem Danmark og Sverige er et argument for at nedsætte en coronakommission

Jeg argumenterer i dag for at den nye regering nedsætter en coronakommission til at evaluere den førte politik under coronapandemien. Ikke så meget for at drage nogen til ansvar, men for at vi ikke gentager fejlene til næste pandemi.

Baggrunden er et studie fra danske forskere, der viser, at overdødeligheden i Danmark og Sverige var stort set ens under pandemien (2020+2021).

Danske forskere har nu publiceret et studie, der kaster lys over, hvorfor de to parter kunne nå til så forskellige konklusioner. Forskerne viser, at overdødeligheden – forskellen mellem det reelle antal døde og det antal døde, man på baggrund af en beregning ville forvente – afhænger markant af, hvordan disse beregninger laves.

Baserer man for eksempel forventningen på de seneste fem års data, ville overdødeligheden have været 4.756 personer højere i Danmark i løbet af 2020 og 2021, hvis Danmark havde haft et pandemiforløb som det svenske. Bruger man i stedet ti års data, skrumper forskellen ind til 754 døde. Og ser man yderligere bort fra 2019 – et særligt år, hvor Sverige havde ekstraordinært få døde – ville overdødeligheden i Danmark have været 1.102 døde mindre, hvis vi havde haft et pandemiforløb som i Sverige.

Læs resten

Hvor meget undervurderer vi omkostningerne ved regulering?

Regulering er dyrt. Meget dyrt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en dårlig idé. Der er fx rigtig gode argumenter for at regulere forurening af vores fælles natur, men omkostningerne bør naturligvis stå mål med gevinsterne.

Gør de det? Nogle gange ja. Men meget ofte overstiger omkostningerne sandsynligvis klart gevinsterne. Både fordi politikerne påfører samfundet store omkostninger med fuldt åbne øjne (fx for at tækkes særinteresser, for at føre fordelingspolitik osv. – årsagerne kan være mange). Men også fordi vi har tendens til at undervurderer omkostningerne (vi fokuserer på det, vi kan se, men glemmer de – ofte negative – utilsigtede konsekvenser).

Regelstatens instagramprofil (og på www.regelstatenshop.dk) har vi oftest fokus på de lidt kuriøse regler. Men det er skam alvorligt. Og det påpegede jeg forleden i mit indlæg hos Kontrast.

Bl.a. tror jeg, at i i høj grad undervurderer omkostningerne ved reguleringen af boligmarkedet gennem bl.a. bygningsreglementet, planloven, kommuneplaner og lokalplaner*:

Boligmarkedet er gennemreguleret, men ingen har overblikket over de samfundsøkonomiske omkostninger ved reguleringen. Men de er ganske givet enorme. Et kendt studie af økonomerne Hsieh og Moretti viser, at hvis man ikke havde indført stram boligregulering i de tre storbyer New York, San Jose, og San Francisco ville USA i dag have været 3,7% rigere, fordi flere lavtlønnede vil kunne flytte til højproduktive byer. De tre byer rummer tilsammen godt 7% af USA’s befolkning. Et åbent spørgsmål er, om Danmark ville være 3,7% (svarende til knap 100 mia. kr.) rigere, hvis boligreguleringen i København – hvor mere end 10% af danskerne bor – var mindre rigid? 

Læs resten