Kategoriarkiv: Tidligere skribenter

Spredt fægtning V

Af Nikolaj Stenberg, den 25. april 2014. Skriv et svar

Uden der skal gå helt Instapundit i den, er her en samling henvisninger til ting og sager (nogle i tl;dr-kategorien), som denne skribent har fundet interessant i ugens løb og gerne vil dele:

1. Spændende idéer til, hvad BitCoins blockchain i øvrigt kan bruges til, så som registre over adkomst til fast ejendom: Send guld, dollars og aktier med Bitcoin.

2. På baggrund af fire nyere domme konkluderer William Suter for Hoover Institution, at statsretsprofessor Barack Obamas regering lader til at have et meget negativt syn på individets grundrettigheder. Man kan ikke drage direkte paralleller til Danmark, og det er absolut ikke udelukket, at andre præsidenter ville havde handlet ens; men som Suter skriver:

It is rare for the executive branch to lose four cases dealing with fundamental rights in unanimous decisions in one term. Those who believe in the Constitution and the rule of law should feel uneasy about the administration’s positions in these cases. The positions taken by the government suggest bullying and strong-arm tactics.

3. Peter Kurrild-Klitgaard skriver i Berlingske Tidende – inspireret af Ilya Somins Democracy and Political Ignorance: Why Smaller Government Is Smarter? – om politisk uvidenhed, og refererer i den forbindelse dansk data om emnet.

4. Borgerkrigen i Syrien har nu stået på så længe, at de juridiske artikler er begyndt at udkomme. Fra Journal of Conflict & Security Law er der to interessante: “Elimination of the Chemical Weapons Stockpile of Syria” og “Between Law-breaking and Law-making: Syria, Humanitarian Intervention and ‘What the Law Ought to Be’.” Resumé af sidstnævnte:

The Syrian crisis illustrates the struggle of international law to cope with responses to violations of fundamental legal norms, including the prohibition of chemical weapons. The Security Council has been blocked over two years, due to an irresponsible use of prerogatives that are out of time. This has created dilemmas of protection. This article examines claims relating to ‘humanitarian intervention’ raised in the Syrian context. It questions whether greater flexibility towards military strikes or an ‘affirmative defense to Article 2(4)’ of the UN Charter offers a proper remedy to deal with this dilemma. It argues that a case-by-case logic, with a differentiated matrix of assessment, provides a more promising way forward than claims for new regulation.

5. Law and History Review bringer næste gang en omfattende artikel om de nedskrevne forfatningers historie: “Empires of Writing: Britain, America and Constitutions, 1776–1848.”

6. Afslutningsvist vil jeg slå et slag for Facebook-grupperne “BORGERLIG økonomi- og idédebat” og “Libertas“.

EU og retsstaten

Af Nikolaj Stenberg, den 13. marts 2014. 1 svar

100000000000056F000007D493BE28D4Europa-Kommissionen lancerede (pressemeddelelse – “newsroom“ – memo) i forgårs en ny procedure til beskyttelse af retsstatsprincippet i EU. Proceduren er et konsekvens af det bøvl, der har været (er) med Ungarn og præsidentens forfatningsændringer dér, men bekræfter i og for sig blot en nyudvikling i samarbejdet. Således er domstolen også blevet mere opmærksom på borgernes grundrettighedsbeskyttelse på områder, der direkte eller indirekte er reguleret af EU-retten. Domstolen nåede i Åkerberg Fransson-sagen frem til, at EU’s charter om grundlæggende rettigheder skal respekteres af den nationale lovgivning, når denne falder inden for rammerne af EU-retten. I Melloni-sagen konkluderede man, at nationale rettighedsværn skulle leve op til beskyttelsesniveauet i charteret, således som dette blev fortolket af EU-Domstolen. Kursen er så at sige sat, og den går i retning mod øget opmærksomhed på såvel grundrettigheder, som overholdelse af det mere generelle retsstatsprincip.

Det bliver spændende at følge udviklingen. Mon ikke, der også bliver noget at skrive om.

Hvad Europa-Kommissionen nærmere forstår ved retsstatsprincippet er gengivet i COM(2014) 158 final.

Konservativt flip-flop om EU

Af Nikolaj Stenberg, den 7. marts 2014. 1 svar

1617269_10151953275780913_986741326_oDet Konservative Folkeparti indtager en flot førsteplads i danmarksmesterskabet om politisk flip-flop. Nu er turen kommet til Den Europæiske Union, hvor partiet i dag har postet billedet til højre på sin Facebook-væg.

Billedet indeholder et løst citat fra kanslerinde Merkels tale i London forleden, hvor hun talte om uegentlig velfærdsturisme i form af arbejdssøgende fra andre EU-medlemstaters eventuelle ret til bistand. Jeg vil mene man skal passe på ikke at læse for meget ind i det.

Hos Konservative ledsages billedet af teksten: “Regeringen gemmer sig bag jura, men det her handler om principper;” med en reference til Regeringens helt-efter-bogen holdning til EU-forordningers retlige status i Danmark på områder, hvor den danske stat ikke længere har suverænitet pga. resultatet i en række folkeafstemninger.

Selve diskussionen om velfærdsturisme handler både hvad der rent faktisk gælder her og nu (juraen) og hvad der bør gælde i fremtiden (principper). Men for Konservative er der en vis fordel i kun at ville tale om halvdelen af spørgsmålet. Som Lars Kaaber korrekt fremhæver på sin Facebook-væg i dag:

De konservative siger i dag nej til det, den danske regering i 2004 sagde ja til.

En regering med en konservativ justitsminister, en konservativ socialminister og en konservativ udenrigsminister.

De ansvarlige konservative MINISTRE sagde netop JA til PRINCIPPER for fordeling af velfærden til andre EU-borgere, da de stemte for forordning 883/2004.

Et eksempel på et PRINCIP findes i forordningens artikel 7:

“Unless otherwise provided for by this Regulation, cash benefits payable under the legislation of one or more Member States or under this Regulation shall not be subject to any reduction, amendment, suspension, withdrawal or confiscation on account of the fact that the beneficiary or the members of his/her family reside in a Member State other than that in which the institution responsible for providing benefits is situated.”

Det er dette princip, som betyder, at vi sender børnepenge ud af landet. Det er helt umuligt at misforstå hensigten og rækkevidden med denne tekst. Det er ikke EU-kommissionen eller Domstolen, der har påført os denne forpligtelse. Det er det danske folketing.

De konservative ministre ønskede det på denne måde. Det var med vilje og hensigt at de i 2004 stemte for dette PRINCIP.

Og det samme gælder for DETALJEN. Forordningen er i den grad detaljeret, og de konservative ministre har forhandlet alle detaljerne og har aktivt anbefalet de andre partier i Folketinget, at sådan skulle det være alt inklusive – og så stemte de for i Ministerrådet den 27. April 2004.

De konservative skylder svar på, hvad man mener med, at man er ‘for arbejdskraftens fri bevægelighed’, når man nu erklærer, at man er imod de principper, som den fri bevægelighed bygger på.

Vi venter spændt på svar.

Kun udvikling under ordnede forhold?

Af Erik Winther Paisley, den 5. marts 2014. Skriv et svar

Forestillingen om en velordnet industrialisme, døbt “fordisme” efter superorganistoren Henry Ford, er et politisk ideal som idag har stor betydning på venstrefløjen som en af de primære måder, hvor den kan forene sin traditionelle målgruppe, fabriksarbejdere, med sin nutidige, som er middelklasseforbrugere i byerne, og forene en his

Forfalden bygning ved Fords modelby "Fordlandia" i Brasilien, fra The Daily Mail.

Forfalden bygning ved Fords modelby “Fordlandia” i Brasilien, via The Daily Mail.

orie om Vestens fortid med ulandenes fremtid til en samlet politisk beretning.

Tanken er den, at der skal arbejdskamp (ved fagforeningerne) og politisk kamp (ved den parlamentariske venstrefløj) til at forbedre livsforholdene for verdens udsatte arbejdere. I dette verdensyn er høj løn (højere end markedsprisen), stabilitet og langvarig beskæftigelse, forudsigelige arbejdstider, pension og airconditioning de relevante parametre for en god arbejdsplads.

Dette er en industriel ideologi, hvor arbejdsgiveren og staten faderligt antager ansvaret for sine medarbejdere; idealet i Danmark kunne måske være Carlsberg-fabrikkerne eller velordnede skibsværfter, mens det i USA utvivlsomt må være det nu fallerede Detroits bilfabrikker. Der kunne man efter anden verdenskrig se kimen til en sådan velordnet industrialisme, hvor fortidens omskiftelighed og uforudsigelighed (som ideologisk kobles til kapitalismen) erstattes af en godmodig, velordnet og stabil vækstplan under kyndig og omsorgsfuld ledelse.

Fremskridtets historie reduceres til en bevægelse fra uorden, udsathed og uforudsigelighed (“kasinoøkonomi”) under kapitalisme til velordnet velstand med rationel planlægning og investering. Derfor opfattes det også som et slags syndefald og et tilbageskridt, når den offentlige samtale går i retning af fleksibilitet, omskiftelighed og konkurrence. Polske arbejderes uordnede forhold er i dette lys en slags social atavisme, som man helst var fri for at blive konfronteret med.

Derfor er der også opstået en stor litteratur fra venstre kant, som beskæftiger sig med fordisme, udvikling og udsathed (precarity) som produkt af neoliberalismen, som forstås som en fortsættelse af en gammel usikkerhed og en trussel om en fremtid, som er en fremskrivning af de nuværende uordnede forhold. I en nylig artikel om uformelle arbejdere i Brasilien, som lever af at samle og sælge genbrugeligt affald (catadores), skriver den amerikanske antropolog Kathleen Miller:

“Conceived as a condition of post-Fordist capitalism, the concept of precarity has emerged as a way to capture both the tenuous conditions of neoliberal labor as well as states of anxiety, desperation, unbelonging, and risk experienced by temporary and irregularly employed workers. In recent years, the term has circulated primarily among social-movement activists in post-industrial societies of Europe, North America, and Japan—places where Fordism was strongest in the twentieth century and which therefore have been most affected by its unraveling…

Her støder industrinostalgien på det problem, at økonomisk udsathed ikke er en undtagelse i forhold til det naturlige, som er de famøse ordnede forhold, men snarere udgangspunktet for det overvældende flertal af menneskeheden, som ikke er fastansætte lønmodtagere.

Når man baserer sin udviklingsideologi på forhold, som i en bredere historisk og global kontekst er undtagelsesmæssige, så støder man også på problemer i praksis. “Though Fordism might have existed as a dream, aspiration, or incomplete project in Brazil and other countries of the global South … full employment nonetheless remained the exception.”
Læs resten →

SKATs kontrolbeføjelser i lyset af EMRK art. 8

Af Nikolaj Stenberg, den 4. februar 2014. Skriv et svar

cedhSpørgsmålet om rimeligheden i Told- og Skatteforvaltningens adgang til at foretage uanmeldt kontrol af erhvervsdrivende på privat grund, uden forudgående dommerkendelse, har været flittigt debatteret, herunder – selvfølgelig – af CEPOS.

Men ét er rimelighed, noget andet er ret; og at myndighederne har retten på sin side, konstateres ved at læse fx § 2, nr. 2 i lov nr. 590 af 18. juni 2012 (pdf) om initiativer mod sort arbejde, der i tilpasset citatform lyder:

”[Der kan] gennemføres kontrol … på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. [Kontrollen] omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.”

Man kan så spørge, om kontrolbeføjelsen er på kanten af, eller direkte i strid med, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, om retten til respekt for privat- og familieliv:

“Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.”

CEPOS har i sine notater været omkring bestemmelsen; men professor lic.jur. Søren Friis Hansen gør det mest klart i en netop offentliggjort en artikel, der går i kødet på de to bestemmelser. Den kan læses i Skattepolitisk Oversigt: SPO.2014.1 – “Ikke hjemme hos mig SKAT!” (bag betalingsmur).

Friis Hansen når frem til bl.a., at Folketinget, i sin behandling af lovforslaget, helt har undladt at tage stilling til EMRK-bestemmelsen. Det afføder bl.a. følgende ”allerede derfor”-bemærkning:  ”Allerede derfor kan det ikke anses for godtgjort på en overbevisende måde, at indgrebet er berettiget i relation til EMRK artikel 8.” Det må nemlig være Folketinget, der fører bevis for påtænkte kontrolindgrebs forenelighed med borgerens grundrettigheder. Nuvel, sket er sket: Er kontrolbeføjelsen så i strid med EMRK? Efter yderligere et par mellemregninger konkluderer Friis Hansen:

“På denne baggrund må adgangen for SKAT til uden forudgående retskendelse til at foretage kontrol af erhvervsdrivende på en ejendom, der benyttes til privat- eller fritidsbolig, anses for at gå videre end nødvendigt i et demokratisk samfund, hvorfor indgrebet er uberettiget i henhold til EMRK artikel 8, og artikel 7 i EUs Charter om grundlæggende rettigheder.”

Såvel retsteknisk som -politisk er det en konklusion, denne punditokrat støtter op om.

Man kan imidlertid ikke forlange af en myndighed, at den ikke bruger det værktøj, som lovgivningsmagten har givet; og da slet ikke, når værktøjet er givet med så klar støtte i den primære skatteret, som den omtalte § 2. Myndigheden må kunne arbejde ud fra den formodning, at Folketinget ikke vedtager retsstridige regler. Hvis Folketinget har det, må det være op til domstolene eller Folketinget selv at censurere kontrolbeføjelserne.

Man kunne i den forbindelse håbe, at Friis Hansen, med sin artikel, er med til at støbe kuglerne for noget af det, der er mest tiltrængt i dansk ret: En revision af den gamle skattekontrollov.

Spredt fægtning IV

Af Nikolaj Stenberg, den 31. januar 2014. Skriv et svar

Dagens konstatering: SF er et forpjusket parti.

Dagens gode nyhed: Skattelettelse kan hentes i weekenden (men… man skal omkring TastSelv på skat.dk)

De Radikale og SF: Det radikale styringsparti, ganske vist fra 2012, men særlig relevant i dag

Om hvorvidt dommeren bør vige sit sæde (i Amerika): The law of “friending”.

Når skattereglerne kolliderer med ønsket om aktivt ejerskab: Skat straffer bestyrelsers ejerskab

Altid produktiv: David Friedman har frigivet endnu et par kapitler til tredjeudgaven af Machinery.

Penge og politik: Jens Frederik Hansen følger op på den i pressen nu nok noget ligegyldige historie om “Huset Zorning” og Annette Vilhelmsen.

Roadpricing: Om hvorvidt en tysk roadpricing-løsning er forenelig med EU-retten.

Skamløs selvpromovering #1: Det økonomiske mirakel er et frihedsmirakel, som den tyske præsident siger, med henvisning til ordo-liberalismen og den tyske konkurrencementalitet.

Skamløs selvpromovering #2: Parnassets frygt for markedskræfterne, om faste bogpriser, Frankrig og anti-kapitalisme.

Velkommen til Erik Winther Paisley som skribent på Punditokraterne

Af Nikolaj Stenberg, den 9. januar 2014. 2 svar

Vi kan med fornøjelse byde Erik Winther Paisley velkommen som skribent på Punditokraterne.erik

Erik har i det seneste år gjort sig bemærket med en række avisindlæg om konservatismen i Danmark, hvis selvopfattelse og berettigelse han har draget i tvivl, samt socialpolitikken, hvor han har kritiseret velfærdsstatens behov for overvågning. Tidligere har han blandt andet skrevet til det konservative årsskrift Critique og oversat en bog om Kofoeds Skole og dansk socialpolitik.

Erik Winther Paisley er bachelor i antropologi fra Københavns Universitet, med valgfag i Kina- og mellemøststudier, og kandidatstuderende i antropologi ved Aarhus Universitet. Han er derudover alumne fra CEPOS Akademi, den liberale amerikanske tænketank Institute for Humane Studies og tidligere student ved Helsingfors Universitet i Finland.

Privat ernærer han sig, foruden som oversætter, som konsulent inden for markedsanalyse- og research, senest hos en større mediegruppe i London. Han er for nylig vendt hjem for at arbejde på sit speciale, en antropologisk beskrivelse af den kryptografiske valuta Bitcoin.

Forældre/stat-analogien

Af Nikolaj Stenberg, den 5. januar 2014. Skriv et svar

Den liberale kæmpers største udfordring er ikke barnepigesamfundet, overvågningsstaten eller en socialistisk magtovertagelse, men det moderne menneskes eget indre ønske om at gå gennem livet som et forvokset barn. I hvert fald hvis man skal tro den så ofte glimrende Pete Boettke:

The problem that confronts the modern classical liberal, Buchanan (2005) postulates, is not the managerial socialism of the 20th century, nor even the Nanny State of paternalistic socialism, but the desire on the part of the population to remain in the infantile state of demanding a parent to protect them from the vagaries of life and provide them with economic security.

Analogien til børn og deres forældre når emnet er forholdet mellem individet og statsmagten er velkendt, og Boettkes variant – hvor statsmagten ikke så meget dikterer, som den blot føjer borgeren i dennes talte/utalte ønsker – er ganske god. Men der er dog faldgruber, som Arnold Kling (hattip til ham i øvrigt for i det hele taget at have henledt opmærksomheden på ovennævnte afsnit) næver og som er svære at være uenig i. Der er også en fare for, at argumentationen får en psykologisk skævvridning, som ikke nødvendigvis bekræfter det politiske standpunkt. Ikke desto mindre bruger man/vi med forskellige nuancer ikke sjældent analogien, hvilket indikerer, at den har sat sig fast ”at a gut level”. Så lad os da bruge den som et redskab velvidende, at billedet har sine fejl.

3 ting, der IKKE kommer til at ske i 2014

Af Casper Hunnerup Dahl, den 2. januar 2014. 1 svar

Vel inde i det nye år og med nytårshatten på vej til Vestforbrænding er det tid til at tage en anderledes tør og nøgtern hat af sandpapir på. Kommentatorer og skribenter har i løbet af de sidste par uger haft travlt med at byde på alle de ting, der kommer til at ske i løbet af 2014. På denne blog er vi ikke bange for at gå anderledes tørt til værks og i stedet spørge: Hvilke ting kommer ikke til at ske i 2014?

Denne liste er ikke lang, til gengæld er den stort set blottet for optimisme.

 

1. Intet magtskifte i Syrien

Hvor bedrøveligt det end er at konstatere, så er det ved at være et stykke tid siden, det sidst gav mening for alvor at være optimistisk med hensyn til at opnå  våbenstilstand – for slet ikke at tale om egentlig løsning – i den forfærdelige borgerkrig i Syrien, der allerede har kostet over 130.000 mennesker livet, såret endnu flere og drevet over ni millioner mennesker på flugt. Siden præsident Obama under et besøg i Jordan i marts 2013 optimistisk (eller dumsmart, for at bruge et mere royalt udtryk) erklærede, at det ikke var et spørgsmål om Assad ville blive nødt til at give slip på magten, men hvornår, er USAs egne efterretningsanalyser svinget mod det stadig mere pessimistiske. Hverken internt eller eksternt er der meget håb at spore: Assad er ikke i nærheden af have kontrol over hele Syriens territorium, men samtidig er oprørsgrupperne for splittede internt til at udgøre en stærk, samlet front. Og viljen til militær intervention hos de vestlige lande, der har kapaciteterne dertil, bliver mindre og mindre i takt med, at deres egne analyser af mulighederne for succesfuld indgriben tegner et mere og mere dystert billede.

Læg dertil et spor af skræmmende erfaringer fra Libyen, Irak og Afghanistan, og resultatet bliver status quo.

 

2. Ingen reduktion i global overvågning af borgeres private gøren og laden

Bedst som dønningerne efter tidligere NSA-analytiker Snowdens offentliggørelser af, hvor langt det nationale amerikanske sikkerhedsagentur har været villige til at gå i overvågningen af almindelige menneskers gøren og laden, er ved at stilne af, eksploderer en ubelejlig nytårssag mellem hænderne på Apple. Firmaet beskyldes for at have samarbejdet med netop NSA om ved hjælp af såkaldte “bagdørsprogrammer” at give efterretningstjenesten mulighed for at overvåge private iPhone-brugeres kommunikation og internettrafik. Apple måtte således i går på årets første dag ud og benægte, at historien havde noget på sig. Selvom udsvingene op og ned generelt kan være store i IT-branchen, må Apples start på 2014 alligevel høre til blandt de mere sløje set fra kommunikationsenhedens synspunkt.

I det store hele er der ingen tegn på, at vi får mindre overvågning af mobiltelefoni, internettrafik og vores almindelige, fysiske færden i 2014. Så længe vælgerne rundt omkring i verdens udviklede, politisk stabile demokratier ikke straffer politikere, der med henvisning til den såkaldte “krig” mod terror gennemfører det ene overgreb på den personlige frihed efter det andet, må vi også her forvente status quo – eller sågar endnu mere intensiv og/eller omfangsrig overvågning af vore private liv fra statslige aktørers side. Det manglede da bare. Så længe alle vi lovlydige borgere ikke har noget at skjule, er der jo intet problem . . . vel?

 

3. Intet folketingsvalg i Danmark

Endelig – i den noget lettere afdeling – får vi naturligvis ikke noget folketingsvalg i Danmark i 2014. Skulle man være i tvivl, er lakmustesten oplagt: Følg godt med i, hvad kommentator ved Politiken og direktør i tænketanken Kraka, Peter Mogensen, siger og skriver. En hurtigt opstillet forecastingmodel baseret på tidligere Mogensen-udtalelser på TV2 News og i diverse blogindlæg fra samme Mogensen forudsiger, at folketingsvalget først udskrives, når Mogensen har kaldt det nært forestående eller direkte opfordret statsministeren til at udskrive det en fem-otte gange. Jeg indrømmer det blankt: Jeg har forsømt at følge med i de Mogensenske fremrykninger og tilbagetrækninger igennem 2013, men i midten af november opfordrede han da i hvert fald statsministeren – i temmelig utvetydige vendinger – til at trykke på den berømte “valgknap” – De ved: den, der på nogle tastaturer deler tast med “panikknappen”, og som i andre tilfælde sidder lige ved siden af:

“Alt taler for, at det er en god idé – regeringen kan vinde.”

Hvad Mogensen mente om dén sag et par uger eller tre senere . . . ville vi nok aldrig have fået svar på, hvis ikke det var, fordi den politiske spåkunsts mester gavmildt begavede os med endnu et indlæg dateret 4. december:

“Regeringen er fortsat langtfra sikker på genvalg, og det, som ligger forude, ligner mest at alt en ’håbets strategi’, hvor et endnu ikke synligt økonomisk opsving skal klare ærterne for Thorning-Schmidt.”

Langtfra sikker? En “håbets strategi”? Jamen, I guder! Hvornår kommer valget dog så?

“Og om godt seks måneder er der et år til valget, og valgkampen er i gang.”

Slukørede må vi således konstatere, at der endnu er længe til næste valg. Her kommer imidlertid denne listes ene lyspunkt: I hele den mellemliggende periode har vi fornøjelsen af Ulven Peter (Mogensen, forstås), der kan nå at råbe: “Valget kommer!” mange gange endnu. Den analytiske værdi er som regel til at overse, men underholdningsværdien er kolossal. Vi slutter med glasset halvt fuldt. 2014 bliver næppe så skidt, at det gør noget.

Årets Liberale Stemmer 2013 (del I): Danskere

Af Nikolaj Stenberg, den 27. december 2013. 3 svar

2013 har været et godt år for den borgerlige debat inden såvel som uden for Danmarks grænser. Vi vil gerne hylde nogle af dem, der har gjort debatten bedre.

Ligesom sidste år har vi udvalgt de 10 personer, som vi har haft den største glæde af at læse, se på, lytte til og/eller diskutere med i året der er gået. Personer, som vi mener på fornemmeste vis repræsenterer de klassiske borgerligt-liberale værdier.

I modsætning til tidligere har vi dog valgt at splitte listen op: I dag præsenterer vi årets danske liberale stemmer, mens vi i morgen præsenterer tre udenlandske og i overmorgen hylder en person for sin bemærkelsesværdige indsats i 2013.

Årets 6 danske liberale stemmer er:

  • Lasse Birk Olesen, der med stor personlige indsats fremmer kendskabet til og tilgængeligheden af BitCoins. For selvom man indtil videre nok bør udvise en vis portion skepsis over for dette digitale aktiv, er perspektiverne i en reel statsløs valuta ganske interessante.
  • Lars Christensen, der fra sin blog skriver ofte og intensivt om en række aktuelle emner med udgangspunkt i sin ”markedsmonetaristiske” teori. Ikke-fagøkonomer vil også med interesse kunne læse en del af hans indlæg, fx om ”Internet Austrians” og mere aktuelt, hans partsindlæg i debatten om liberalistisk basis-indkomst.
  • Henriette Kinnunen, der som en af de få har holdt fanen højt for den praktiske retssikkerhed, særligt på skatteområdet. Igennem sit retspolitiske arbejde ved CEPOS har hun vist, at tænketanken også har viljen til at beskæftige sig med juridiske emner ud over de klassiske frihedsrettigheder.
  • Christopher Arzrouni, der ikke blot personligt leverer skarpe kommentarer i Børsen og andre medier, men også har formået at bringe flere dygtige analytikere og kommentatorer ind under Børsens vinger.
  • Steen Leth Jeppesen, der nu som lederskribent på Børsen konsekvent leverer nogle af rigets allerskarpeste ledere.
  • Anne Knudsen, specifikt for sin leder i Weekend-Avisen den 13. december om den danske korruptions-kultur.

En julegave – af den fornuftige slags

Af Nikolaj Stenberg, den 21. december 2013. Skriv et svar

Der er næppe uenighed blandt Punditokraterne om, at Etisk Råd bør nedlægges. Indtil da er vi glade for, at Folketinget har udpeget den så fornuftige Christopher Arzrouni til nyt medlem. Vi ønsker Christopher – og rådet! – tillykke med udnævnelsen, og forventer at høre en del mere om organhandel, rygning og ikke mindst det frie valg i året der kommer.

NSAs massive datahøst

Af Nikolaj Stenberg, den 31. oktober 2013. Skriv et svar

Apropos overvågning skriver Washington Post endnu engang om et nyt hemmeligt NSA-projekt, som man vel ikke kan blive andet end lidt imponeret over snedigheden i: FISA-loven foreskriver en række procedurer, som efterretningstjenesterne skal overholde, når de indhenter blandt andet elektroniske oplysninger.

Selvom det i høj grad er statens advokater, der styrer retsudviklingen og selvom – det ved vi fra PRISM-afsløringerne – NSA er meget aktive med at indhente oplysninger via FISA-loven, så har nogen i organisationen alligevel taget sig tid til at tænke lidt over, om ikke det hele kunne gøres lidt nemmere. Lidt mere effektivt. Det kunne det selvfølgelig:

Outside U.S. territory, statutory restrictions on surveillance seldom apply and the Foreign Intelligence Surveillance Court has no jurisdiction. Senate Intelligence Committee Chairwoman Dianne Feinstein has acknowledged that Congress conducts little oversight of intelligence-gathering under the presidential authority of Executive Order 12333 , which defines the basic powers and responsibilities of the intelligence agencies…
…Intercepting communications overseas has clear advantages for the NSA, with looser restrictions and less oversight.

Tricket består i at opsnappe oplysninger, der flyder mellem det åbne internet og fx Google’s private sky:

By tapping those links, the agency has positioned itself to collect at will from among hundreds of millions of user accounts, many of them belonging to Americans. The NSA does not keep everything it collects, but it keeps a lot.
…NSA documents about the effort refer directly to “full take,” “bulk access” and “high volume” operations on Yahoo and Google networks. Such large-scale collection of Internet content would be illegal in the United States, but the operations take place overseas, where the NSA is allowed to presume that anyone using a foreign data link is a foreigner.

Så hvis man er amerikansk statsborger, bosiddende i USA, er ens oplysninger på nettet (måske, intet er jo bekræftet) prisgivet i ligeså høj grad, som vores andres. I den digitale tidsalder er mængden af collateral damage i kampen mod terror og andre forbrydelser fortsat enorm.

Om offentlige høringer

Af Nikolaj Stenberg, den 30. oktober 2013. Skriv et svar

Henriette Kinnunen og vores Skatteminister fik mig forleden dag til tasterne og resultatet blev et efter forholdene ganske langt indlæg om noget så sindsoprivende, som principperne for statslig høring af lovudkast o. lign. Min undskyldning er, at det faktisk er et meget vigtigt område, som desværre kun Advokatrådet og Danske Revisorer synes at kæmpe for ændringer på. Det kan læses hos Dagbladet Børsen.

Populationsaflytning: OK. Statslederaflytning: Fy for pokker!

Af Nikolaj Stenberg, den 30. oktober 2013. Skriv et svar

Angående den amerikanske statsmagt (angivelige) aflytning af den tyske forbundskanslerindes telefoner tegner der sig et besynderligt billede af, hvad der er okay og hvad der ikke er:

Run a secret pen register on the entire U.S. population, collecting records of what number called what number when? No problem.

Monitor phone calls of millions of ordinary people in France, Germany, Spain? No problem.

Intercept and listen to phone calls by anyone in the U.S. who there is any basis, however flimsy, for maybe possibly connecting to international terrorism? No problem.

Do all of this under secret interpretations of the relevant law by government lawyers? No problem.

Listen in on the phone calls of important people, people like her? That is an entirely different matter that clearly calls for a Senate investigation.

Når altruisme bliver skadelig

Af Casper Hunnerup Dahl, den 5. september 2013. 4 svar

Er altruisme — eller selvopofrende adfærd — altid godt, eller kan det også være skidt? Lektor i ingeniørvidenskab ved Oakland University, Barbara Oakley, mener, at der er behov for mere systematisk og ikke mindst fordomsfri forskning i det fænomen, hun kalder “patologisk altruisme”, som hun beskriver og undersøger i en nylig artikel i PNAS. Hermed henviser hun til adfærd, som af den altruistiske aktør selv vurderes (subjektivt) som positiv, men som af en ekstern observatør må vurderes (objektivt) negativ for den person eller gruppe, adfærden angiveligt skulle være til gavn for. Eller mere præcist, med Oakleys egne ord:

“Pathological altruism can be conceived as behavior in which attempts to promote the welfare of another, or others, results instead in harm that an external observer would conclude was reasonably foreseeable.”

Som eksempel på patologisk altruisme nævner Oakley en person, hvis bror er blevet afhængig af smertestillende medicin, og som i stedet for at hjælpe broren med at trappe ud af medicinen “hjælper” ham til at kunne opretholde sit forbrug ud af et ønske om at lindre hans smerte på kort sigt, selvom det burde være indlysende, at resultatet heraf er skadeligt for ham på længere sigt. Hvad der derimod ikke falder ind under patologisk altruisme er for eksempel, ifølge Oakley, hvis man hjælper en ven med at flytte og uforsætligt kommer til at tabe vennens værdifulde vase på jorden. Vel var der en risiko for, at man ville tabe vasen, men ikke i en grad, hvor man kunne have forudset udfaldet og handlet på en helt anden måde. Hvis præmissen er flytning, skal en eller anden jo flytte vasen…

En journalist på Wall Street Journal kalder Oakleys patologisk altruisme-begreb for

“…a simple yet versatile idea that could revolutionize scientific and social thought.”

Andre er ikke helt så begejstrede, endsige overbeviste. For eksempel evolutionspsykolog Robert Kurzban, der her indvender, at begrebet “patologisk altruisme” slet ikke er så nyt og banebrydende igen, fordi vi allerede har eksisterende begreber til at beskrive fænomenet. Der er nemlig, slet og ret, tale om et misforhold mellem gode intentioner i øjeblikket og utilsigtede, negative konsekvenser (på kort eller lang sigt).

Som sådan er der da heller ikke meget nyt i det fænomen, at man som menneske kan have altruistiske intentioner med en kortsigtet handling, der efterfølgende viser sig at få utilsigtede konsekvenser på kort eller lang sigt. Endvidere er spørgsmålet, om ikke altruisme først kan siges at blive “patologisk” i det øjeblik, man gentager den samme altruistiske handling, der tidligere har vist sig at lede til utilsigtede, negative konsekvenser, og alligevel forventer et positivt resultat? (a la den husholdningsdefinition på sindssyge, der ofte bliver tilskrevet Einstein — eller var det Franklin, eller måske Mark Twain…?)

Altruisme, der i første omgang ikke virker efter hensigten, er måske blot fejlslagen og ikke ligefrem “patologisk”. Ikke desto mindre peger Oakley på noget relevant: At hylde altruistisk adfærd for dens gode intentioner på trods af forventelige negative konsekvenser, der senere rent faktisk materialiserer sig, er i bedste fald naivt og — hvis det sker efter de negative konsekvenser er blevet tydelige — udtryk for politisk korrekthed, når den er værst.

Artiklen rejser imidlertid også (om end indirekte) et mere fundamentalt spørgsmål: Hvordan kan man egentlig definere altruisme, og hvilken forskel gør det for begrebet? Umiddelbart synes der at være to tilgange til en definition af altruisme, nemlig at hænge begrebet op på enten konsekvenser eller intentioner. Man kan således definere altruisme som et rent positivt (dvs. ikke-normativt) begreb til at beskrive en bestemt type adfærd ud fra dennes faktiske konsekvenser, men kan også definere altruisme som et normativt eller moralsk begreb med henvisning til intentionerne bag en given adfærd, eller adfærdens intenderede konsekvenser. Den første type definition kan ses anvendt indenfor evolutionsbiologi og -psykologi, mens den anden nok vil være de fleste læsere af denne blog mere bekendt som den, man typisk møder indenfor samfundsvidenskaberne og den offentlige debat om politik og samfundsforhold.

Man kan naturligvis fylde begrebet med forskellige grader af begge betydninger på en gang, men i så fald er det ikke svært at se, hvordan det let kan skabe forvirring og føre til debatter, hvor deltagerne taler forbi hinanden. Som socialt fænomen blandt mennesker, i modsætning til som evolutionsbiologisk fænomen i dyreriget, er der næppe megen tvivl om, at der i den grad er brug for at arbejde mere med et normativt eller moralsk altruismebegreb, som bl.a. Oakley gør, og forholde sig kritisk og undersøgende hertil, da altruistisk adfærd ofte — og især på venstrefløjen — bliver ophøjet til den mest agtværdige form for moralsk handlen. I det perspektiv er Oakleys artikel et glimrende bidrag, der forhåbentlig kan være en tiltrængt øjenåbner for mange.

Dynamisk konkurrence

Af Nikolaj Stenberg, den 4. september 2013. Skriv et svar

Det kommer vel ikke som den største overraskelse, at borgerligt-liberale mennesker ser forskelligt på gavnligheden af lovgivning. Nogen af os er rimelig fortrøstningsfulde, mens andre har en noget mere anarkistisk indstilling. Sådan må det nu og engang være.

Konkurrenceretten er et af de område, hvor liberale internt kan komme til, at debattere langt og længe, om såvel nuancer som helt grundlæggende antagelser. Nogen mener således, at der slet ikke bør være regler om misbrug af monopolmagt, fordi ingen monopolist kan være monopolist for evigt. Andre ville heroverfor, mere pragmatisk, hævde, at visse regler om monopolmisbrug kan modvirke nogle uønskede handlinger her og nu.

Der kunne skrives lange indlæg om hvorvidt i de gældende konkurrencereglers udtalte formål, og forestillingen om, at man ad reguleringens vej kan opnå “effektiv konkurrence”, er hensigtsmæssige. Men hér på bloggen vil jeg nøjes med blot, at henvise til nobelprisøkonomen Gary Becker’s afsluttende ord i et nyt indlæg om netop konkurrenceregulering, som jeg mener rammer plet og – hvis dette havde været Twitter – fortjener hashtagget #FoodForThought:

Anti trust policy should recognize that dynamic competition is often a powerful force when static competition is weak. The big policy question then is whether it is worthwhile to bring expensive and time consuming anti trust cases against still innovating firms that have considerable profits and monopoly power, given the significant probability that new competitors will before long greatly erode this power through different products? I believe the answer to that is no, and that policy should often rely on dynamic competition, even when that allows dominant firms only temporarily to enjoy economic power.

Why Drones Work/Fail

Af Nikolaj Stenberg, den 6. august 2013. Skriv et svar

Når det kommer til bekæmpelse af fjenden i en væbnet konflikt, får denne punditokrat ikke moralske kvababbelser over en forsvarspolitik baseret på “targeted killings” og brugen af droner, skarpskytter o. lign., i udøvelsen af dén politik; en politik, der altså er baseret på, at minimere antallet af civile drab. Som et eksempel på en succesfuld politik kan henvises til i hvert fald den israelske (mere her) og nok også den amerikanske. Men angående sidstnævnte, så døm selv; for eksempel på baggrund af disse glimrende artikler: Why Drones Work og Why Drones Fail.

 

 

PKK om De Ti Teser

Af Christian Bjørnskov, den 25. juli 2013. Skriv et svar

Medierne har på det sidste skrevet en del om De Ti Teser, som Søren Pind og co. lancerede i 2003. Mange journalister har tolket det, som om de – på trods af Fogh og Hjorts raseri dengang – er blevet ‘mainstream’ i dansk politik. Den Gamle Redacteur, Peter Kurrild-Klitgaard leverer i dag et af sine sædvanlige, skarpe, velinformerede og gennemargumenterede indlæg på Berlingske.

PKK skriver blandt andet at ”reelt skal man nok have taget et ordentligt sug på vandpiben for at nå til den konklusion, at “de ti teser” nu skulle være blevet “politisk mainstream”.  Om noget er der god grund til at tro–og videnskabeligt belæg for–at VKO-årene flyttede danskerne endnu længere væk fra et liberalt menneske- og samfundssyn, end de var i begyndelsen af forrige årti.”

Hele indlægget kan læses her – og er stærkt anbefalelsesværdigt til dem, der mener at Danmark er blevet mere borgerligt.

Ny punditokrat: Casper Hunnerup Dahl

Af Christian Bjørnskov, den 20. juli 2013. 1 svar

Vi kan i dag byder en ny punditokrat velkommen: Casper Hunnerup Dahl. Casper blogger i forvejen for Berlingske, og er næppe helt ukendt for mange af vores læsere. Han stod bl.a. bag det meget omtalte Cepos-studie af sammenhængen mellem velfærdsstaters omfang og deres arbejdsnormer (omtalt her). Jeg har også haft den fornøjelse at være til flere Public Choice-konferencer med Casper og set ham ”in action”.

Casper forsvarede i januar sidste år sin PhD-afhandling med titlen “The Uncertain Effects of Constitutions: Investigating Cross-National Patterns in Rent Seeking and Government Spending” på Københavns Universitet. Afhandlingen, der er skrevet under vejledning af ingen mindre end den Gamle Redacteur, Peter Kurrild-Klitgaard, omhandler et tilbagevendende emne her på bloggen: Forfatningsøkonomi. Resumeet til forsvaret – og dermed et indtryk af Caspers hovedområde – er her:

Hvad er de politisk-økonomiske konsekvenser af demokratiske forfatningsinstitutioner? Er lande med proportionelle valgsystemer fx præget af større omfordeling end lande med andre typer af valgsystemer? Og er der en større interessegruppeaktivitet i lande med parlamentarisme end i lande med en folkevalgt præsident? Afhandlingen undersøger i hvilket omfang politiske forfatningsinstitutioner kan forklare variationen i politisk gevinstsøgning og offentlig udgiftspolitik på tværs af demokratier, idet en række hypoteser fra den teoretiske litteratur i konstitutionel politisk økonomi testes empirisk. Analyserne bidrager til forskningen ved at pege på nye, mulige sammenhænge mellem forfatningsinstitutioner og politisk økonomi; samtidig understøttes nogle tidligere empiriske resultater, mens andre drages i tvivl. Samlet set bidrager afhandlingen til en debat om, hvorvidt forskellige forfatningsinstitutioner har universelle konsekvenser for politisk-økonomisk adfærd på tværs af demokratier.

Offentlighed i den hemmelige forvaltning

Af Nikolaj Stenberg, den 12. juli 2013. Skriv et svar

På det røgfyldte Punditokratkontor var der ingen, som fik cognacen galt i halsen, da omfanget af det amerikanske efterretningsvæsens dataovervågning kom for en dag. Forfatningsstridigt eller ej, så var det vel forventningen, at sådan noget fandt sted. Det er jo heller ikke fordi, Danmark har ret til, at oprøre sig som en helgen i dét spørgsmål.

Vores efterretningstjenester hører til blandt de mest lukkede i den vestlige verden og – som påpeget adskillige gange af punditokrator emeritus Jacob Mchangama – giver lovgivningen forsvarsministeren (læs: FE) ret til uden retskendelse, at ”træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation”, når blot ”ekstraordinære forhold” gør sig gældende. Hvad der nærmere skal forstås ved ”ekstraordinære forhold” er uklart og centraladministrationen udfylder derfor selv bestemmelse indhold inden for forarbejdernes på dette punkt sparsomt definerede ramme. Det er – for at sige det på jysk – træls, da det skaber retsusikkerhed; træls, også fordi forsvarsministeren, under samme betingelse, kan foretage konfiskation af privat ejendom.

I USA går debatten for tiden meget på FISA-domstolen og The Economist opsummerer retsstatsargumentet:

A court that is supreme, in the sense of having the final say, but where arguments are only ever submitted on behalf of the government, and whose judges are not subject to the approval of a democratic body, sounds a lot like the sort of thing authoritarian governments set up when they make a half-hearted attempt to create the appearance of the rule of law.

Denne punditokrat så gerne, at det danske efterretningsvæsen og den hemmelige proces i visse kriminalsager blev gennemgået med en retssikkerhedens tættekam og håber, slet skjult, at Jacob Mchangamas ny tænketank vil kaste sig over udfordringen med stor iver og ihærdighed.